Ambivalent tid i graviditeten

Hej piger!

Er det kun mig der har det helt vildt ambivalent lige nu? Jeg har det heldigvis godt og er meget glad for at være gravid. Jeg elsker maven og jeg elsker sparkene der kommer derindefra

Men samtidigt kan jeg bare slet, slet, SLET ikke vente til september! Jeg går sådan og kigger på vores fødselsliste heeele tiden, fordi jeg sådan glæder mig til at fylde den ud med små bebser! Og jeg jo godt ved, at de helst skal blive der inde lidt endnu

Det er så mærkeligt, at glæde sig til bebsen, men være bange for at savne maven og sparkene!

Jeg glæder mig også helt vildt til september 

- men jeg elsker min mave, og allermest hans spark og moslen rundt derinde. Det er jeg også bange for at jeg kommer til at savne

Igår aftes blev jeg næsten helt trist over at han ikke gad at "lege" med sin mor, som han plejer HVER aften. Øv, hvor jeg bare manglede hans spark  

Altså jeg har det ikke vildt godt, men ja jeg glæder mig også bare så meget til lillepigen kommer ud.

Tanken om at få noget lige så dejlig som Nicklas igen ja den tanke kan slet ikke beskrives får to kæmpe guldklumper.

Drømte forlede nat at man kunne sætte sine veer i gang med akunkpunktur, så har bestem mig for at gå til min læge når jeg er 38 + og bede ham sætte dem igang og hvis han ikke vil må jeg jo gå til min fys han giver nemlig også akunpunktur hihi men tror nu ikke de vil gøre det.

Hvis jeg skal sættes igang med det med ballonkateter da jeg fik ks sidst og det skulle gør pænt ondt.

RiUL skriver:

Jeg glæder mig også helt vildt til september 

- men jeg elsker min mave, og allermest hans spark og moslen rundt derinde. Det er jeg også bange for at jeg kommer til at savne

Igår aftes blev jeg næsten helt trist over at han ikke gad at "lege" med sin mor, som han plejer HVER aften. Øv, hvor jeg bare manglede hans spark  

Ja det er præcis sådan jeg også har det! Elsker når han mosler rundt og man bliver helt skuffet hvis han har en stille dag

Er spændende, om man bliver lige som alle de andre skrukke nye mødre hehe. Eller om man bare er så forgabt i det lille vidunder, at man slet ikke tænker på det

Sanne og Nicklas skriver:

Altså jeg har det ikke vildt godt, men ja jeg glæder mig også bare så meget til lillepigen kommer ud.

Tanken om at få noget lige så dejlig som Nicklas igen ja den tanke kan slet ikke beskrives får to kæmpe guldklumper.

Drømte forlede nat at man kunne sætte sine veer i gang med akunkpunktur, så har bestem mig for at gå til min læge når jeg er 38 + og bede ham sætte dem igang og hvis han ikke vil må jeg jo gå til min fys han giver nemlig også akunpunktur hihi men tror nu ikke de vil gøre det.

Hvis jeg skal sættes igang med det med ballonkateter da jeg fik ks sidst og det skulle gør pænt ondt.

Årh ja, det må være dejligt at vide, hvad der er i vente! Så glæder man sig med garanti også på en anden måde.

Puh, det lyder kompliceret Håber da for dig, at du går i fødsel af dig selv Ville være dejligt. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået det der ballonkateter, så jeg ved intet om hvordan det er.

Katte87 skriver:

Årh ja, det må være dejligt at vide, hvad der er i vente! Så glæder man sig med garanti også på en anden måde.

Puh, det lyder kompliceret Håber da for dig, at du går i fødsel af dig selv Ville være dejligt. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået det der ballonkateter, så jeg ved intet om hvordan det er.

 

Et balonkateter er vist nok den eneste måde de sætter en fødsel igang efter et ks.

Ja når man ved hvad man har i vente så gør det, det hele meget letter. og hvis hun bare giver mig en 10 del af den kærlighed fra Nicklas ja så svømmer jeg i det

Elsker selvfølgelig min mave og al den dejlige aktivitet derinde fra!!  Men jeg glæder mig os ubeskriveligt meget til september og til at få af vide om det er en lille pige eller dreng!!  

Det er nok meget normalt man tænker/føler sådan, lige nu er det jo maven man kan forholde sig til og elske.  Meen om ikke så længe er det vores lille baby, vi har ventet længe på!

***S*** skriver:

Elsker selvfølgelig min mave og al den dejlige aktivitet derinde fra!!  Men jeg glæder mig os ubeskriveligt meget til september og til at få af vide om det er en lille pige eller dreng!!  

Det er nok meget normalt man tænker/føler sådan, lige nu er det jo maven man kan forholde sig til og elske.  Meen om ikke så længe er det vores lille baby, vi har ventet længe på!

Det er fandme (undeskyld mit sprog) flot at i stadig ikke kender kønnet jeg var ved at gå til da vi fik det af vide 28+2 og for ikke at mindes MD scanningen hvor hun bestem ikke ville vise hvad hun gemte på.

kende det kun alt for godt.

ville faktisk ønske hun snart ville komme ud.

er selvfølgelig glad for hendes bevægelser. men er knap så glad for at ligge i sengen og være dårlig.

så kom gerne ud til mig lille pige

Det er fanme os svært nu!!!  Man ikke ved det. Men det har ikke været noget problem for os, før nu. Men det er jo bare vores nysgerrighed der er ved at tage over...  

Det jeg synes der er mest irriterende ved det, er at man ikke rigtig kan købe noget tøj andet end neutralt farvet.... GAB..

Så vi ser meget frem til september herhjemme!