Øv, hvor er jeg skuffet!

Ja, i har sikkert set mange "skruk-indlæg" fra mig af - og endnu flere efter at kæresten og jeg, for et par måneder siden, blev enige om at starte PB til december! Jeg var SÅ lykkelig bare ved tanken om at vi skulle have børn og inden for en overskuelig fremtid. Jeg kunne tælle ned, planlægge i hovedet og drømme mig langt væk ved tanken. Jeg fortalte også min mor (ved et uheld mere eller mindre) at vi ville smide præventionen til december og det passede perfekt mht uddannelsen etc. Og da min kæreste fortalte hans bedste kammerat det, da vi var hjemme hos ham i sidste uge, smeltede mit hjerte! Nu var det officielt og en realitet!

Men her i går sad min kæreste og jeg så og snakkede om planer, drømme og økonomi og så siger han pludselig "Faktisk........ Ja, det er jo egentlig også derfor, jeg synes vi skal vente med børn... bare et år i hvert fald"

Er jeg helt vildt hormonella og langt ude? For jeg synes VIRKELIG, det var træls at høre! Jeg blev helt mundlam og trist, for de sidste mange uger har jeg bare surfet baby-ting og forestillet mig det hele og jeg har fortalt mine veninder det og og og og.... Nu er det udsat.

Skal jeg bare ta' en tudekiks, eller har min kæreste været en tumpe? Kom med jeres mening piger

Preghiera skriver:

Ja, i har sikkert set mange "skruk-indlæg" fra mig af - og endnu flere efter at kæresten og jeg, for et par måneder siden, blev enige om at starte PB til december! Jeg var SÅ lykkelig bare ved tanken om at vi skulle have børn og inden for en overskuelig fremtid. Jeg kunne tælle ned, planlægge i hovedet og drømme mig langt væk ved tanken. Jeg fortalte også min mor (ved et uheld mere eller mindre) at vi ville smide præventionen til december og det passede perfekt mht uddannelsen etc. Og da min kæreste fortalte hans bedste kammerat det, da vi var hjemme hos ham i sidste uge, smeltede mit hjerte! Nu var det officielt og en realitet!

Men her i går sad min kæreste og jeg så og snakkede om planer, drømme og økonomi og så siger han pludselig "Faktisk........ Ja, det er jo egentlig også derfor, jeg synes vi skal vente med børn... bare et år i hvert fald"

Er jeg helt vildt hormonella og langt ude? For jeg synes VIRKELIG, det var træls at høre! Jeg blev helt mundlam og trist, for de sidste mange uger har jeg bare surfet baby-ting og forestillet mig det hele og jeg har fortalt mine veninder det og og og og.... Nu er det udsat.

Skal jeg bare ta' en tudekiks, eller har min kæreste været en tumpe? Kom med jeres mening piger

Jeg siger både og ... Min kæreste er lige sådan .. Og det er pisse irreterende.. Men tror kvinder er mere hormonella som du siger det..

Fordi min kæreste tænker også altid praktisk .. 

Man må jo være lidt realistisk mht om det er et godt tidspunkt, men når det er sagt synes jeg godt nok han er en ged altså...

Han har jo nok såret dig rigtig meget ved at sige det, men han er måske ikke klar over det fordi han tænker praktisk og tror det er det bedste for jer....

Jeg synes du skal fortælle ham hvor ked af det du blev og virkelig snakke igennem om hvornår i skal starte og så holde ved det!!!

Og så lige en anden ting.. pas på med det der baby-surferi... Det kan jo (Gud forbyde det) tage rigtig lang tid for jer at blive gravide og få en bebs, og det gør det kun hårdere at vente hvis man surfer for meget.... (Taler af egen erfaring, begyndte at undersøge alt muligt baby/gravid halløj da vi startede og nu 8 mdr efter er der stadig ikke sket en dyt og det er bare super hårdt fordi man automatisk kommer til at planlægge tingene når man surfer, men når det så ikke går som planlagt bliver man bare SÅ skuffet)

Man må jo være lidt realistisk mht om det er et godt tidspunkt, men når det er sagt synes jeg godt nok han er en ged altså...

Han har jo nok såret dig rigtig meget ved at sige det, men han er måske ikke klar over det fordi han tænker praktisk og tror det er det bedste for jer....

Jeg synes du skal fortælle ham hvor ked af det du blev og virkelig snakke igennem om hvornår i skal starte og så holde ved det!!!

Og så lige en anden ting.. pas på med det der baby-surferi... Det kan jo (Gud forbyde det) tage rigtig lang tid for jer at blive gravide og få en bebs, og det gør det kun hårdere at vente hvis man surfer for meget.... (Taler af egen erfaring, begyndte at undersøge alt muligt baby/gravid halløj da vi startede og nu 8 mdr efter er der stadig ikke sket en dyt og det er bare super hårdt fordi man automatisk kommer til at planlægge tingene når man surfer, men når det så ikke går som planlagt bliver man bare SÅ skuffet)

Tak for dit svar. Og jo self skal vi planlægge og være praktiske... men det havde vi jo netop gjort med vores decemberplan Vi valgte netop december fordi det passede bedst ift min uddannelse (han er fastansat) og med et år indtil baby kommer ville det være super. Suk....

-Nåh ja, forresten, jeg er hyperfertil så det er næsten en større udfordring at undgå at jeg bliver gravid end omvendt Det er noget med mit hormonniveau der gør at jeg ikke reagerer som andre på fx. p-piller. (De har kun en præventiv effekt på 65-75% på mig)

Men ja, surfing er nok ikke godt uanset hvad der forsinker en...

Preghiera skriver:

Tak for dit svar. Og jo self skal vi planlægge og være praktiske... men det havde vi jo netop gjort med vores decemberplan Vi valgte netop december fordi det passede bedst ift min uddannelse (han er fastansat) og med et år indtil baby kommer ville det være super. Suk....

-Nåh ja, forresten, jeg er hyperfertil så det er næsten en større udfordring at undgå at jeg bliver gravid end omvendt Det er noget med mit hormonniveau der gør at jeg ikke reagerer som andre på fx. p-piller. (De har kun en præventiv effekt på 65-75% på mig)

Men ja, surfing er nok ikke godt uanset hvad der forsinker en...

økonomi ka jeg selvfølgelig ikke argumentere imod

Men vi startede i april og skulle først ha startet i august, "fordi det passede med studiet"

Nu hvor jeg er gravid(), så synes jeg det er et fantastisk tidspunkt af flere årsag

1) jeg afleverer min bachelor til jul

2) jeg går på barsel midt i 6. semester det betyder to goe tin

-> jeg kan få første del af 6. semester to gange, en gang hvor jeg er alt for gravid og en gang lige efter barsel så tænker det er rigtig godt!

-> jeg slipper for at bruge et helt års barsel og de ekstra måneder kan jeg så gemme til enten mig eller kæresten til en anden go gang

 

Hvad er dine tanker omkring hvad der er et godt tidspunkt? jeg startede nemlig ét sted og endte et andet og er lykkelig over det

Giraffen skriver:

økonomi ka jeg selvfølgelig ikke argumentere imod

Men vi startede i april og skulle først ha startet i august, "fordi det passede med studiet"

Nu hvor jeg er gravid(), så synes jeg det er et fantastisk tidspunkt af flere årsag

1) jeg afleverer min bachelor til jul

2) jeg går på barsel midt i 6. semester det betyder to goe tin

-> jeg kan få første del af 6. semester to gange, en gang hvor jeg er alt for gravid og en gang lige efter barsel så tænker det er rigtig godt!

-> jeg slipper for at bruge et helt års barsel og de ekstra måneder kan jeg så gemme til enten mig eller kæresten til en anden go gang

 

Hvad er dine tanker omkring hvad der er et godt tidspunkt? jeg startede nemlig ét sted og endte et andet og er lykkelig over det

Tillykke for det første

Og kan da godt forstå det du mener med at "uanset hvornår det bliver, så skal det jo nok blive godt". Det jeg bare er skuffet over er, at vi havde en aftale om december fordi det ville passe godt med økonomi og mit studie. Og så ændrer han det - EFTER at vi mere eller mindre har gjort det officielt

Og jeg bliver bare ked af at han udsætter det, for det føles som kolde fødder og jeg bliver helt forvirret over ham En anden grund til at jeg gerne vil have at vi begynder i løbet af i år er hans alder... han er altså ikke helt ung og vi ville egentlig gerne have vores børn inden han fyldte 40, men hvis han bliver ved at udsætte så er det ligesom røget i vasken.

Preghiera skriver:

Tillykke for det første

Og kan da godt forstå det du mener med at "uanset hvornår det bliver, så skal det jo nok blive godt". Det jeg bare er skuffet over er, at vi havde en aftale om december fordi det ville passe godt med økonomi og mit studie. Og så ændrer han det - EFTER at vi mere eller mindre har gjort det officielt

Og jeg bliver bare ked af at han udsætter det, for det føles som kolde fødder og jeg bliver helt forvirret over ham En anden grund til at jeg gerne vil have at vi begynder i løbet af i år er hans alder... han er altså ikke helt ung og vi ville egentlig gerne have vores børn inden han fyldte 40, men hvis han bliver ved at udsætte så er det ligesom røget i vasken.

ej hvis han er sådan helt urealistisk så synes jeg næsten du skal finde ud af om han overhovedet vil ha børn?

Jeg har en veninde, hendes kæreste siger "jeg vil ha 5 børn, men jeg vil først ha børn når jeg blir 30"

Det holder bare ingen steder hen - og at han er 40 så lyder det også til at der måske er noget andet der trykker ham hvis han stadig vil udskyde?

Preghiera skriver:

Ja, i har sikkert set mange "skruk-indlæg" fra mig af - og endnu flere efter at kæresten og jeg, for et par måneder siden, blev enige om at starte PB til december! Jeg var SÅ lykkelig bare ved tanken om at vi skulle have børn og inden for en overskuelig fremtid. Jeg kunne tælle ned, planlægge i hovedet og drømme mig langt væk ved tanken. Jeg fortalte også min mor (ved et uheld mere eller mindre) at vi ville smide præventionen til december og det passede perfekt mht uddannelsen etc. Og da min kæreste fortalte hans bedste kammerat det, da vi var hjemme hos ham i sidste uge, smeltede mit hjerte! Nu var det officielt og en realitet!

Men her i går sad min kæreste og jeg så og snakkede om planer, drømme og økonomi og så siger han pludselig "Faktisk........ Ja, det er jo egentlig også derfor, jeg synes vi skal vente med børn... bare et år i hvert fald"

Er jeg helt vildt hormonella og langt ude? For jeg synes VIRKELIG, det var træls at høre! Jeg blev helt mundlam og trist, for de sidste mange uger har jeg bare surfet baby-ting og forestillet mig det hele og jeg har fortalt mine veninder det og og og og.... Nu er det udsat.

Skal jeg bare ta' en tudekiks, eller har min kæreste været en tumpe? Kom med jeres mening piger

Heej søde.
Det er jeg da ked af at høre, at han pludselig har trukket i land. Har du snakket med ham om dine følelser omkring det. - og at man altså ikke kan planlægge alt.
Du ved jo jeg trak i land et par gange. og til sidst blev vi enige om: DET ER ALDRGI DET RETTE TIDSPUNKT AT FÅ BØRN! - Man kan altid finde en undskyldning, og ofte er det et tegn på usikkerhed omkring "projektet". Kan man magte opgaven, føler han sig klar, bliver man tilstrækkelig o.s.v

Så måske du skal drøfte de tanker med ham. Hører om i ikke havde planlagt at begynde til december og hvad der ligger til grund for det.
Jeg tvivler på at jeres økonomi kan forbedre sig såååå meget fra dec. til sommer.

HELD OG LYKKE

Giraffen skriver:

ej hvis han er sådan helt urealistisk så synes jeg næsten du skal finde ud af om han overhovedet vil ha børn?

Jeg har en veninde, hendes kæreste siger "jeg vil ha 5 børn, men jeg vil først ha børn når jeg blir 30"

Det holder bare ingen steder hen - og at han er 40 så lyder det også til at der måske er noget andet der trykker ham hvis han stadig vil udskyde?

Hm.... det ved jeg bare at han gerne vil. Der er så mange ting i det. Jeg ved at han er meget opsat på at vi aldrig skal mangle noget og han føler sig meget ansvarlig overfor sin familie.

Jeg er slet ikke i tvivl om at han vil have børn og at det skal være med mig... Jeg tror bare han er bange når det kommer til stykket. Men det sårer og irriterer mig at han så kommer med et bud (det var ham der sagde vi skulle starte til dec.) og så tager det i sig igen.

Preghiera skriver:

Hm.... det ved jeg bare at han gerne vil. Der er så mange ting i det. Jeg ved at han er meget opsat på at vi aldrig skal mangle noget og han føler sig meget ansvarlig overfor sin familie.

Jeg er slet ikke i tvivl om at han vil have børn og at det skal være med mig... Jeg tror bare han er bange når det kommer til stykket. Men det sårer og irriterer mig at han så kommer med et bud (det var ham der sagde vi skulle starte til dec.) og så tager det i sig igen.

det ka jeg godt forstå

Det er også virkelig nobelt at en mand gerne vil forsørge og beskytte familien, men hvis han er 100% sikker på at hvis han bare lige venter til det rigtige tidspunkt, så får han da et chock, der er jo så mange ting man ikke kan kontrollere når man først står der...

Kan I måske tage en snak hvor du forklarer ham hvor inderligt meget det her betyder for dig og at det betyder mere at I får det barn nu her end at han har styr på at muligt?