Pb og bulimi?

Hej alle I skønne kvinder (og mænd)

 

Jeg har valgt ikke at være anonym, da jeg med årene er blevet mere åben omkring min sygdom.

Jeg ved ikke om der er nogen der kan hjælpe...

 

Er det svært/ sværere at blive gravid med en spiseforstyrelse??

Jeg mener at kunne huske, at der er nogen der engang har fortalt mig, at jeg ville have svært ved at få børn...

 

Jeg har tilladt anonyme svar, da jeg ved det ikke er alle der er ligeså åbne omkring det, som jeg.

 

Mange varme

Jeg havde atypisk anoreksi nogle år før jeg blev gravid, og da jeg lige pludselig fandt ud af jeg var gravid, kom jeg i behandling på stolpegården, og jeg synes selv det var meget hårdt at være gravid og i behandling, også fordi jeg blev meget bevidst om at vægten steg og at jeg ikke kunne gøre noget for at stoppe det.

Og så i det heletaget at man bliver "fed", og efterfølgende var det også svært at acceptere min krop. Men vi kom igennem det og jeg har lige afsluttet min behandling næsten 1 år efter jeg fødte og skal nu bare arbejde videre med mig selv.

Anonym skriver:

Jeg havde atypisk anoreksi nogle år før jeg blev gravid, og da jeg lige pludselig fandt ud af jeg var gravid, kom jeg i behandling på stolpegården, og jeg synes selv det var meget hårdt at være gravid og i behandling, også fordi jeg blev meget bevidst om at vægten steg og at jeg ikke kunne gøre noget for at stoppe det.

Og så i det heletaget at man bliver "fed", og efterfølgende var det også svært at acceptere min krop. Men vi kom igennem det og jeg har lige afsluttet min behandling næsten 1 år efter jeg fødte og skal nu bare arbejde videre med mig selv.

Kan sagtens følge dig

Dejligt at høre, at du er kommet så langt og arbejder med dig selv. Super flot! Du har god grund til at være stolt af dig selv

tabra skriver:

Kan sagtens følge dig

Dejligt at høre, at du er kommet så langt og arbejder med dig selv. Super flot! Du har god grund til at være stolt af dig selv

Jeg er også rigtig glad for at blive afsluttet, så føler man virkelig at man kommer videre, men  der er jo også nogle fordele, f.eks. kan du vælge at komme i blåt team, så får du nogle flere scanning og kontrol og du må bliver på hospitalet i op til 5 dage

Kan ikke svare på dit spørgsmål men det du skal være opmærksom på, er at det er at mange følelser kommer op når man bliver gravid og det kan forværre sygdommen, så det bedste for dig vil selvfølgelig værre at vente men forståeligt hvis det er svært
Jeg har aldrig gået op i min krop og har altid været glad for mit udseende, selv jeg er blevet overrasket hvor meget det har ændret mig den forkerte vej desværre.. måske du skulle have tilkoblet en psykolog mens du er gravid, tror det vil være en stor hjælp for dig held og lykke med pb

Kan ikke svare på dit spørgsmål men det du skal være opmærksom på, er at det er at mange følelser kommer op når man bliver gravid og det kan forværre sygdommen, så det bedste for dig vil selvfølgelig værre at vente men forståeligt hvis det er svært
Jeg har aldrig gået op i min krop og har altid været glad for mit udseende, selv jeg er blevet overrasket hvor meget det har ændret mig den forkerte vej desværre.. måske du skulle have tilkoblet en psykolog mens du er gravid, tror det vil være en stor hjælp for dig held og lykke med pb

Tusinde tak for dit svar/ din kommentar

Jeg/ vi har ventet indtil nu med at starte pb af samme årsag.

Føler mig klar til at tage imod alt hvad det indebærer -også det negative.

Jeg er tilknyttet en slags kontaktperson, som jeg kan komme til og bruge så ofte jeg har lyst og hun har mulighed for at henvise mig til en diætist om nødvendigt, så det er på plads...

Hos mig er det (efter 14 år med sygdommen) blevet dagligdag -desværre... Men ikke noget jeg går og er depressiv over længere

Har det i bund og grund godt... mit eneste "problem" er bare om jeg måske ikke kan blive gravid, fordi den "kære ven" har fulgt mig i så mange år...

tabra skriver:

Tusinde tak for dit svar/ din kommentar

Jeg/ vi har ventet indtil nu med at starte pb af samme årsag.

Føler mig klar til at tage imod alt hvad det indebærer -også det negative.

Jeg er tilknyttet en slags kontaktperson, som jeg kan komme til og bruge så ofte jeg har lyst og hun har mulighed for at henvise mig til en diætist om nødvendigt, så det er på plads...

Hos mig er det (efter 14 år med sygdommen) blevet dagligdag -desværre... Men ikke noget jeg går og er depressiv over længere

Har det i bund og grund godt... mit eneste "problem" er bare om jeg måske ikke kan blive gravid, fordi den "kære ven" har fulgt mig i så mange år...

Fornuftigt.. din kontaktperson vil også være god i graviditeten trist du har måtte leve med sådan en sygdom i så mange år! min søster lider under anas grimme ansigt og mistede min veninde af samme sygdom så har det tæt inde på livet men kommer alligevel aldrig til at forstå sygdommen... Heldigvis ?? Men tragisk er det i hvert faldt!...... Håber at selvom sygdommen er blevet til hverdag, at du en dag kan kaste den laaang ud af dit liv! Men du går tydeligvis ikke og gemmer på den som en hemmelighed, hvilket jo er et skridt i den rigtige retning Det var lige endnu sidespor, undskyld

Ønsker dig alt godt i fremtiden

Fornuftigt.. din kontaktperson vil også være god i graviditeten trist du har måtte leve med sådan en sygdom i så mange år! min søster lider under anas grimme ansigt og mistede min veninde af samme sygdom så har det tæt inde på livet men kommer alligevel aldrig til at forstå sygdommen... Heldigvis ?? Men tragisk er det i hvert faldt!...... Håber at selvom sygdommen er blevet til hverdag, at du en dag kan kaste den laaang ud af dit liv! Men du går tydeligvis ikke og gemmer på den som en hemmelighed, hvilket jo er et skridt i den rigtige retning Det var lige endnu sidespor, undskyld

Ønsker dig alt godt i fremtiden

Hvor forfærdeligt med din veninde og din søster... Er jeg virkelig ked af at høre.

Det gør bestemt ikke noget med et sidespor. Det er svært at gå med -også som pårørende. Du skal være velkommen til at skrive, hvis du skulle trænge til at lette hjertet eller der er noget du gerne vil spørge ind til

Nej det er ikke let og forstå det, når man ikke har været der selv... Men håber det lykkedes dig at forstå din søster lidt bedre eller om ikke andet, så accepterer hendes situation (ved jeg jo selvfølgelig ikke om du allerede gør ), selvom det er noget af det sværeste, når "man ved det er forkert". Håber på det bedste for hende. De varmeste tanker tíl jer og jeres familie

Tak for de søde ord. Ønsker også jer det bedste for fremtiden.

Mange varme kram.

tabra skriver:

Hej alle I skønne kvinder (og mænd)

 

Jeg har valgt ikke at være anonym, da jeg med årene er blevet mere åben omkring min sygdom.

Jeg ved ikke om der er nogen der kan hjælpe...

 

Er det svært/ sværere at blive gravid med en spiseforstyrelse??

Jeg mener at kunne huske, at der er nogen der engang har fortalt mig, at jeg ville have svært ved at få børn...

 

Jeg har tilladt anonyme svar, da jeg ved det ikke er alle der er ligeså åbne omkring det, som jeg.

 

Mange varme

Jeg tror sagtens kroppen kan blive gravid med spiseforstyrrelse, hvis du får din menstruation osv.

Men at kaste op under graviditeten er no-go når man er gravid det er altså bare ikke godt for baby!

jeg ville anbefale dig at komme i behandling

Derudover kan din spiseforstyrrelse blusse up under og efter graviditet pga de masisve forandringer kroppen går igennem og det kan meget vel ende ud til dit barns ulempe fordi spiseforstyrrelsen så fylder mere end barnet

Giraffen skriver:

Jeg tror sagtens kroppen kan blive gravid med spiseforstyrrelse, hvis du får din menstruation osv.

Men at kaste op under graviditeten er no-go når man er gravid det er altså bare ikke godt for baby!

jeg ville anbefale dig at komme i behandling

Derudover kan din spiseforstyrrelse blusse up under og efter graviditet pga de masisve forandringer kroppen går igennem og det kan meget vel ende ud til dit barns ulempe fordi spiseforstyrrelsen så fylder mere end barnet

Tusinde tak for dit svar/ kommentar

Jeg har regelmæssig mens -det har den været i mange år, så det skulle ikke kunne være en hindring.

Jeg er godt klar over jeg skal have sygdommen under kontrol igennem min graviditet og det er heller ikke noget der bekymre mig så meget. Jeg er ikke bange for at tage på og tror det bliver nemmere at holde den på afstand, når jeg har "noget at kæmpe for".. håber ikke det lød åndsvagt og det er til at forstå...??

Jeg har været i behandling og ved derfor også hvad jeg skal gøre og hvis det er nødvendigt kan jeg komme det igen.

Jeg ved jeg aldrig ville gøre noget der kunne gå ud over mit, forhåbentlig kommende barn Og vil søge al den hjælp jeg kan få, for at forhindre det

Håber ikke det kom til at lyde mærkeligt... men jeg ville aldrig kunne få mig selv til at gøre mit ufødte eller fødte barn ondt. Ville bare høre om der var nogen der evt. havde erfaring med om det var sværere at blive gravid