Sexlyst og tvivl om pb.

Skriver anonym da jeg ikke vil have nogen skal kunne google mig i fremtiden - nogen herinde kan sikkert gætte hvem jeg er.

Nå men det blvier nok lidt langt da der blvier 2 spørgsmål i en tråd.

1. jeg stoppede med at tage p-piller sidst i juni og har siden da haft lyst til sex hele tiden. Bogstavelig talt. Førhen kunne der nemt gå 2-3-4 uger før imellem hver "akt", den sidste tid har det været hver dag (gerne et par gange om dagen) og der er max gået 1 dag imellem.

Har andre erfaringer med det? - Hæmmer p-piller sexlysten??

2. Nu hvor vi er i gang med PB og er ved at være igennem den første måned mærker jeg pludselig en tvivl. I starten var det meningen at vi skulle holde op med p-pillerne og så give kroppen et par måneder inden vi for alvor gik i gang. Dog gik planen lidt i vasken i takt med min større sexlyst. Han vil ikke med kondom, og jeg synes jeg nåede en form for klimaks når han skal komme og derfor har vi endnu ikke fået skubbet mig af/har jeg ikke hoppet af så kan ikke er kommet oppe i mig.

Andre der, jo tættere man kommer på testdag (1. forsøg, 2. forsøg, 3. forsøg)/lige i starten der når testdag nærmer sig får en smule tvivlsspørgsmål? Er det nu det rigtige. Kan vi magte opgaven nu? Roder vi os ud i noget vi ikke kan stå inde for, osv osvosv. Er vi klar til at dedikere os 100% til en lille ny??

Taaak fordi i læste det hele igennem.

Jeg tror tvivlen er helt helt normal! Og jeg tror det er et sundhedstegn, at man gør sig sine overvvejelser og ikke bare tror, det bliver en dans på roser!

Jeg følte da også tvivl, selvom jeg var sikker på, at det var det jeg ville, og ved at min bedste veninde havde det på samme måde.

Held og lykke med projekt baby

Ansemusen skriver:

Jeg tror tvivlen er helt helt normal! Og jeg tror det er et sundhedstegn, at man gør sig sine overvvejelser og ikke bare tror, det bliver en dans på roser!

Jeg følte da også tvivl, selvom jeg var sikker på, at det var det jeg ville, og ved at min bedste veninde havde det på samme måde.

Held og lykke med projekt baby

Taaaak.
Man bliver bare så urolig, og jo mere urolig man bliver for om man gør det rigtige, jo flere tvivlsspørgsmål synes jeg der kommer.

Blier ved med at spørge kæresten om han er sikker på det skal være nu: helt kæligt svare han "JA, jeg glæder mig, jeg glæder mig til at holde om maven, jeg glæder mig til scanningerne, jeg glæder mig til bettefisen en gang kommer til verden". Og det er jo nærmest ikke til at stå for.

Anonym skriver:

Taaaak.
Man bliver bare så urolig, og jo mere urolig man bliver for om man gør det rigtige, jo flere tvivlsspørgsmål synes jeg der kommer.

Blier ved med at spørge kæresten om han er sikker på det skal være nu: helt kæligt svare han "JA, jeg glæder mig, jeg glæder mig til at holde om maven, jeg glæder mig til scanningerne, jeg glæder mig til bettefisen en gang kommer til verden". Og det er jo nærmest ikke til at stå for.

Nej det er det da ikke

Du må jo spørge dig selv om din tvivl er berettiget eller om det er den almindelige sunde tvivl.
Hvis den skyldes tvivl om jeres parforhold, kærligheden eller der er en tanke om, at barnet kan gøre alting bedre, så er tvivlen nok berettiget. For et barn gør virkelig ikke tingene nemmere

Ansemusen skriver:

Nej det er det da ikke

Du må jo spørge dig selv om din tvivl er berettiget eller om det er den almindelige sunde tvivl.
Hvis den skyldes tvivl om jeres parforhold, kærligheden eller der er en tanke om, at barnet kan gøre alting bedre, så er tvivlen nok berettiget. For et barn gør virkelig ikke tingene nemmere

Tvivlen er bestemt ikke berettiget på den måde. Vores parforhold køre derudaf Omend elsker vi hinanden mere for hver dag der går. Selvfølgelig er der både op og nedture, men det ville sku også være for kedeligt hvis man aldrig skændes og gav hinanden lidt modstand.
Og at sætte et barn i verden med tanke om at det vil redde et parforhold er for mig fuldstændig tankeløst. Og noget vi som par ALDRIG kunne finde på.
Vi mener vi har fået opfyldt de ting vi ville inden vi ville have børn. og vi har altid gerne ville være forældre tidligt. (først/midt i 20'erne)

Er sikker på det er den sunde tvivl. Jeg ved jueg vil have barn med kæresten. Ingen tvivl om det. Ingen tvivl om vi skal have barn. Men lige præcis fordi det er så stor en ting, så kommer der tvivl. Vi vil jo kun den lille det aller'aller bedste.

Anonym skriver:

Skriver anonym da jeg ikke vil have nogen skal kunne google mig i fremtiden - nogen herinde kan sikkert gætte hvem jeg er.

Nå men det blvier nok lidt langt da der blvier 2 spørgsmål i en tråd.

1. jeg stoppede med at tage p-piller sidst i juni og har siden da haft lyst til sex hele tiden. Bogstavelig talt. Førhen kunne der nemt gå 2-3-4 uger før imellem hver "akt", den sidste tid har det været hver dag (gerne et par gange om dagen) og der er max gået 1 dag imellem.

Har andre erfaringer med det? - Hæmmer p-piller sexlysten??

2. Nu hvor vi er i gang med PB og er ved at være igennem den første måned mærker jeg pludselig en tvivl. I starten var det meningen at vi skulle holde op med p-pillerne og så give kroppen et par måneder inden vi for alvor gik i gang. Dog gik planen lidt i vasken i takt med min større sexlyst. Han vil ikke med kondom, og jeg synes jeg nåede en form for klimaks når han skal komme og derfor har vi endnu ikke fået skubbet mig af/har jeg ikke hoppet af så kan ikke er kommet oppe i mig.

Andre der, jo tættere man kommer på testdag (1. forsøg, 2. forsøg, 3. forsøg)/lige i starten der når testdag nærmer sig får en smule tvivlsspørgsmål? Er det nu det rigtige. Kan vi magte opgaven nu? Roder vi os ud i noget vi ikke kan stå inde for, osv osvosv. Er vi klar til at dedikere os 100% til en lille ny??

Taaak fordi i læste det hele igennem.

uh jeg havde det ligesom dig... ligeså snart mig og kæresten begyndte at prøve sådan rigtig for alvor gik jeg fuldstændig i panik... især hvis vi var hjemme hos nogen fælles venner som har en baby dreng... og når jeg sku holde ham, skifte ham eller 1 enkelt gang bade ham, gik jeg fuldstændig i panik og løb grædende derfra og ville bare stoppe det hele igen oog på p.piller så jeg ku føle mig sikker igen...

men så blev jeg gravid... årrrh det mest positive jeg nogen sinde har prøvet! verdnene var pludselig blevet min ven igen og jeg strålede som en engel og ja jeg kunne ikke forstille mig at jeg havde gået i panik på den måde. Jeg fik desværre ikke barnet men vi prøver igen, men alligevel er jeg stadig i tvivl om, om det skal være nu men igen, man ved det faktisk først rigtigt når man sidder med det i hænderne

Anonym skriver:

uh jeg havde det ligesom dig... ligeså snart mig og kæresten begyndte at prøve sådan rigtig for alvor gik jeg fuldstændig i panik... især hvis vi var hjemme hos nogen fælles venner som har en baby dreng... og når jeg sku holde ham, skifte ham eller 1 enkelt gang bade ham, gik jeg fuldstændig i panik og løb grædende derfra og ville bare stoppe det hele igen oog på p.piller så jeg ku føle mig sikker igen...

men så blev jeg gravid... årrrh det mest positive jeg nogen sinde har prøvet! verdnene var pludselig blevet min ven igen og jeg strålede som en engel og ja jeg kunne ikke forstille mig at jeg havde gået i panik på den måde. Jeg fik desværre ikke barnet men vi prøver igen, men alligevel er jeg stadig i tvivl om, om det skal være nu men igen, man ved det faktisk først rigtigt når man sidder med det i hænderne

Sådan har jeg det også. Nu har jeg så været barnepige for børn på 5 månder og op til de 1,5 år.
Men min kæreste har 2 nevøer, en på 3 og en på 5,5 år.
og når jeg ser på dem, som jeg virkelig holder rigtig meget af, og de er så søde og dejlige, kan jeg godt blive i tvivl om jeg magter opgaven. Ikke kun som spæd, men også når de bliver ældre. Er jeg klar til som 25 årig evt. at stå med et barn på 3 år? amn elsker dem jo ubetinget. <3

Er ked af at høre i mistede, men for i er i gang igen og ejg alt hvad krydses kan for ejr.

Anonym skriver:

Skriver anonym da jeg ikke vil have nogen skal kunne google mig i fremtiden - nogen herinde kan sikkert gætte hvem jeg er.

Nå men det blvier nok lidt langt da der blvier 2 spørgsmål i en tråd.

1. jeg stoppede med at tage p-piller sidst i juni og har siden da haft lyst til sex hele tiden. Bogstavelig talt. Førhen kunne der nemt gå 2-3-4 uger før imellem hver "akt", den sidste tid har det været hver dag (gerne et par gange om dagen) og der er max gået 1 dag imellem.

Har andre erfaringer med det? - Hæmmer p-piller sexlysten??

2. Nu hvor vi er i gang med PB og er ved at være igennem den første måned mærker jeg pludselig en tvivl. I starten var det meningen at vi skulle holde op med p-pillerne og så give kroppen et par måneder inden vi for alvor gik i gang. Dog gik planen lidt i vasken i takt med min større sexlyst. Han vil ikke med kondom, og jeg synes jeg nåede en form for klimaks når han skal komme og derfor har vi endnu ikke fået skubbet mig af/har jeg ikke hoppet af så kan ikke er kommet oppe i mig.

Andre der, jo tættere man kommer på testdag (1. forsøg, 2. forsøg, 3. forsøg)/lige i starten der når testdag nærmer sig får en smule tvivlsspørgsmål? Er det nu det rigtige. Kan vi magte opgaven nu? Roder vi os ud i noget vi ikke kan stå inde for, osv osvosv. Er vi klar til at dedikere os 100% til en lille ny??

Taaak fordi i læste det hele igennem.

jeg tror dine følelser er helt normale, at sætte et barn i verden er en stor ting,man får mange spørgsmål og tvivl undervejs, det gør tit en til en bedre forældre at man faktisk er i tvivl, så undersøger man nemlig tingene og kigger på hvad man kan gøre bedre, folk der aldrig tvivler stiller aldrig spørgsmål og det gør dem nemt firkantede i deres opdragelse o.s.v.

og så tænkte jeg oh my god... er der stadig nogen der tror på den med at stå af i roskilde? Altså trække sig ud metoden, den beskytter altså overhovedet ikke, der er lige så stor chance for at blive gravid på den måde som ved bare at have sex uden at tænke på det

jette1983 skriver:

jeg tror dine følelser er helt normale, at sætte et barn i verden er en stor ting,man får mange spørgsmål og tvivl undervejs, det gør tit en til en bedre forældre at man faktisk er i tvivl, så undersøger man nemlig tingene og kigger på hvad man kan gøre bedre, folk der aldrig tvivler stiller aldrig spørgsmål og det gør dem nemt firkantede i deres opdragelse o.s.v.

og så tænkte jeg oh my god... er der stadig nogen der tror på den med at stå af i roskilde? Altså trække sig ud metoden, den beskytter altså overhovedet ikke, der er lige så stor chance for at blive gravid på den måde som ved bare at have sex uden at tænke på det

Det er en rigtig stor ting. Og jeg vil jo kun en evt. nykommen det aller'aller bedste. Jeg glæder mig, ingen tvivl om det. Jeg glæder mig til hele "processen". Er måske bare bange for ikke at være tilstrækkelig.

hihihih.. Jeg ved faktisk godt at den ikke helt holder, den med bare at hoppe af.. Det er mere psykisk. Hvis du forstår.

Anonym skriver:

Tvivlen er bestemt ikke berettiget på den måde. Vores parforhold køre derudaf Omend elsker vi hinanden mere for hver dag der går. Selvfølgelig er der både op og nedture, men det ville sku også være for kedeligt hvis man aldrig skændes og gav hinanden lidt modstand.
Og at sætte et barn i verden med tanke om at det vil redde et parforhold er for mig fuldstændig tankeløst. Og noget vi som par ALDRIG kunne finde på.
Vi mener vi har fået opfyldt de ting vi ville inden vi ville have børn. og vi har altid gerne ville være forældre tidligt. (først/midt i 20'erne)

Er sikker på det er den sunde tvivl. Jeg ved jueg vil have barn med kæresten. Ingen tvivl om det. Ingen tvivl om vi skal have barn. Men lige præcis fordi det er så stor en ting, så kommer der tvivl. Vi vil jo kun den lille det aller'aller bedste.

Ved du hvad, det lyder som om du bare er velovervejet og klar over at det bliver benhårdt ved siden af lykken