Jeg skriver som anonym for man ved aldrig hvem der læser med... Men mit barn er det yngste i gruppen... 
Jeg er endelig kommet i en mødregruppe, som for så vidt er ok... Jeg ved ikke hvad min forbeholdenhed skyldes, men det er ikke på nogen måde ugens højdepunkt - faktisk nærmere noget jeg slæber mig af sted til, for "det gør man bare"... Især for mit barns skyld, for jeg tænker at jeg ikke kan blive ved med selv at aktivere det tilpas, og jo ikke på samme måde som leg med andre børn.
Det er en gruppe som "eksisterede" i forvejen - altså de havde kendt hinanden en måneds tid eller to, og måske er det her skoen klemmer? Der er både 1. og 2. gangsmødre, og det er jo egentlig fantastisk. Men jeg føler bare ikke jeg passer ind - og ja, det ER utålmodigt at konstatere det, efter én! dag sammen med dem...
De virker veluddannede, velstillede, og på mange områder som om de er et helt andet sted i livet end mig. Når børnene sover snakker vi (de!) politik, samfundsøkonomi, livsstil osv. Det interesserer mig marginalt, og er okay samtaleemner af og til, men nu burde jeg jo netop være sammen med nogle som også jubler over, at ungerne øver i at trille, snart må få vand fra hanen osv...
Selvfølgelig er der gået meget forud for min start i gruppen, men det føles som om de er milevidt fra spædbarnslivet, hvor man stadig har lyst til, og brug for, sammen med ligesindede i hvert fald, at tale om fødslen, den overvældende kærlighed man oplever, glæder, frustrationer osv. - det eneste vi ligesom "blev enige om" var at mændene var nogle mærkelige nogle, når det kommer til at tage sig af ungerne på egen hånd... ?!
Måske har jeg aftalt med mig selv, at jeg SKAL tage af sted hele august, vi mødes ca. ugentligt, forskellige dage, og af og til skal vi noget, og hvis jeg stadig ikke gør det for min skyld, så stopper jeg.. Det er jeg bare lidt ambivalant omkring, for de har jo givet plads og åbnet op for mig, selvom de egentlig havde en velfungerende gruppe?
Jeg har været hos en af dem, og jeg brød mig ikke om at lægge min søn fra mig, for alt var så fint og rent, så tænk hvis han gylpede? Så børnene legede altså ikke sammen, eller kiggede på hinanden eller noget, og vi mødes på et tidspunkt hvor de ofte sover et godt stræk - fedt med mortid!; men ikke hvis det handler om politik og verdensøkonomi....
Suk...
Hvordan er det i Jeres MG? Forventer jeg bare for meget, fordi jeg er vant til Jeres omsorg?