Jeg skriver lige anonymt, men I kan vist godt regne ud, hvem jeg er!
Jeg er heller ikke vildt begejstret for min MG. Eller - misforstå mig ikke, det er nogle rigtig søde piger, og vi snakker rigtig godt sammen, så på den måde er det ok.
Jeg havde nok bare forestillet mig (læs = håbet), at der ville være nogle, man kunne udvikle noget mere med, og måske blive en del af hinandens omgangskreds. Det synes jeg desværre ikke der er, for jeg synes vi er meget forskellige både mht. familiesammensætning, interesser osv. Vi er en blanding af første- og andengangsmødre, hvilket egentligt er ok, men jeg tror bare stadig, at det fungerer bedst, hvis det er ene af førstegangsmødre, som skal til at lære det hele første gang, og derfor føler sig lige "dumme"
, eller flergangsmødre sammen som AG, hvor de hver især har en ældre søskende, så det også er muligt, at lave arrangementer sammen med de ældre søskende. Som flergangsmødre er det også nogle andre ting man ind i mellem har brug for at snakke om.
Når vi mødes, tager jeg nogle gange mig selv i, at jeg skal passe på med at snakke for meget om de ældre søskende, der er i gruppen, for det er jo egentlig ikke pga. dem, vi mødes, så det kan jo være, at de andre i gruppen ikke gider høre på det.
Med mit første barn var vi 6 i gruppen i starten. 1 kom kun en enkelt gang, mens 1 anden faldt fra efter et års tid, men os 4 der er tilbage holder stadig sammen, selv vores ældste børn efterhånden er så store, at de ikke gider med længere! Jeg tror, det havde stor betydning, at vi alle var førstegangsmødre, og vi havde født indenfor to uger, så aldersforskellen er heller ikke så stor, så vi var hele tiden nogenlunde samme sted.
De to første gange mødtes vi sammen med vores SP, og vi har sidenhen talt om, hvordan vi allesammen havde det de første par gange, vi mødtes. Vi tænkte allesammen på, hvad vi dog lavede der sammen med disse kvinder, som vi intet havde tilfælles med, og nu mange år senere, holder vi stadig sammen. Så jeg er glad for, at jeg gav dem en chance selvom jeg var meget skeptisk i starten.
Vi er selv tilflyttere til en mindre by, så vi har ikke nogen særlig omgangskreds her i byen, så jeg havde håbet, at mødregruppen kunne være startskudet til at udvide den.
Kun en af de andre bor her i byen, mens de andre bor 10-15 minutters kørsel herfra. Så det er jo ikke lige nogen, man bare lige mødes med en formiddag og måske går en tur sammen med, som jeg havde håbet, det ville være.
Jeg ved også godt, at det jo heller ikke er det, der er meningen med en MG, men jeg havde virkelig håbet, at der havde været en eller flere, hvor man tænkte, at det var nogen, man kunne bygge noget op sammen med.
Men altså - så slemme er de heller ikke, og som sagt, snakker vi rigtig godt sammen, så de fortjener selvfølgelig en chance lige som alle andre. Jeg skal nok bare lige skrue forventningerne ned og tage det for det, det er, og så ikke mere end det.
Det - sammenholdt med at I herinde er den bedste MG, man kan få
, gør altså også, at en IRL MG virkelig har noget at leve op til, som jo nærmest er utopisk.
Mit råd vil være - giv dem en chance og hvis du efter en måned eller to stadig ikke synes det er noget, så meld ud at du ikke har lyst til at være med længe, fordi du havde forventet noget andet af en MG. Det kan man jo godt sige på en pæn måde, selvom det er svært, men der er vel ikke noget galt i at sige, at du havde forventet noget andet, har fundet ud af, det er ikke er som du havde forventet, og du derfor ikke længere har lyst til at deltage?
Find evt. en legestue i nærheden af hvor I bor, hvis der findes sådan nogle tæt på. Det har jeg haft MEGET glæde af, og jeg har været i flere forskellige alt afhængig af, hvor vi har boet. En af legestuerne udviklede sig endda så vi stadig mødtes, når der f.eks. var sommerferie, og vi holdt en gang i mellem legestue om aftenen uden børn (men med drinks i stedet
), så man ved aldrig!
Wow, det blev vist lidt langt som sædvanligt!
