Jeg hører lyden af hjemis-klokken og bliver meget hurtigt enig med Carla om at vi skal have IS!!! Vi skynder os at stjæle fars dankort (hvilket ikke er så sjovt som det lyder når nu vi har fællesøkonomi
) og så løber vi derud. Vi står og kigger på alle de dejlige is vi kan vælge imellem bag på bilen og er lige ved at finde ud af hvilken en det skal være. Jeg undrer mig lidt over at manden ikke kommer ud af bilen, men det regner virkelig meget, så jeg tænker han lige giver mig lidt betænkningstid. Og lige pludselig.... kører han!!!! 
Jeg var smadret af grin!!! Han havde ikke set os! Nå.... Jamen så måtte vi jo gå ind igen. Uden is! Så sagde jeg til Carla: Eeej DUMME isbil! Så kørte den bare!!! Helt ærligt!!!
Så rendte Carla rundt og sagde HELT ÆRLIGT!!! Fræk isbil!!! Kører bare!
Så kom hun hen til mig og kiggede meget alvorligt på mig, nussede mig på kinden, gav mig en krammer og sagde: Glad igen mor???
Så blev jeg altså rørt til tårer. Min datter står og trøster MIG over at vi ikke kan få is!
Hun er dejlig!!!
Anmeld