Snakker I godt med barnets far, selvom I ikke er sammen?

Anonym skriver:

Ja, jeg kan helt sikkert også tilgive engang, men der går tid, det kan jeg nærke indeni.

Men det er vel også helt ok tænker jeg. Altså man går vel aldrig nogensinde fra sex til samværdsaftale uden at der en masse sårede følelser imellem de to, og den slags tager tid at hele.

Tricket er så at lade være med at gøre tingene værre i den tid det tager at komme over de forsmåede følelser, for det gør altså ikke noget nemmere.

Start med at fokusere på at få samværet til at glide godt, så kan venskabet altid komme sidenhen - eller lade være. Det kan jo også være at i bare i virkeligheden ikke har ret meget til fælles ;-)

Thalia skriver:

Men det er vel også helt ok tænker jeg. Altså man går vel aldrig nogensinde fra sex til samværdsaftale uden at der en masse sårede følelser imellem de to, og den slags tager tid at hele.

Tricket er så at lade være med at gøre tingene værre i den tid det tager at komme over de forsmåede følelser, for det gør altså ikke noget nemmere.

Start med at fokusere på at få samværet til at glide godt, så kan venskabet altid komme sidenhen - eller lade være. Det kan jo også være at i bare i virkeligheden ikke har ret meget til fælles ;-)

Hold da op, du er en god støtte herinde Og hvor har du dog ret i det, som du skriver. Jeg har nok været slem til at gøre det hele værre i ny og næ, men nøj hvor har jeg også følt mig pisset på rent ud sagt. Men har lært at ignorere de små ting, og så komme videre med mig EGET liv

Anonym skriver:

Hold da op, du er en god støtte herinde Og hvor har du dog ret i det, som du skriver. Jeg har nok været slem til at gøre det hele værre i ny og næ, men nøj hvor har jeg også følt mig pisset på rent ud sagt. Men har lært at ignorere de små ting, og så komme videre med mig EGET liv

Det er jo meget nemt at skrive de rigtige ting når man selv er ude på den anden side.

Jeg kan nemt forstå at du føler dig pisset på. Det tror jeg faktisk ikke man kan undgå. En ting er når man føler at et andet menneske træder på en selv, eksempelvis når man som kærester går fra hinanden på en grim måde. Det er bare 100X værre når man føler det er ens barn der bliver trampet på - man er bare så pokkers sårbar når det gælder ens børn, og så reagerer man ikke altid lige hensigtsmæssigt.

Men det er altså arbejdet værd at gøre hvad man kan for at bevare den gode tone, uanset hvor svært det føles ind imellem. Og det bliver nemmere sidenhen, om ikke andet så når jeres barn er gammelt nok til selv at udtrykke sine ønsker og holdninger og meninger.

Jeg manglede en valgmulighed som hedder

"Vi snakker godt sammen"..

den ene mulighed lægger op til at man snakker vildt godt sammen - altså stadig er super gode venner.. Den anden til at man ikke vil den anden, men tolerer personens tilstedeværelse...

og jeg passer ikke derind..

Vi snakker godt sammen - og vi kan også snakke om private ting, som ikke kun har med vores søn at gøre.. Doghar jeg fundet ud af at jeg skal passe en smule på hvad jeg fortæller...

Men vi er stadig "gode venner" - men jeg kan ikke se ham, uden at vores søn er med... Det er der mange grunde til som jeg ikke vil komme ind på her, men udgangspunktet er at vi har det fint nok med hinanden, men bedste-venner - det bliver vi ikke ;-) 

Anonym skriver:

Hold da op Det lyder da som om, at I sagtens kan sammen - dejligt!

Har du helt ret i, og jeg NYDER det.. Vi snakker også om meget fortrolige ting.. Hvis der er knas i vores nye forhold eller hvis der ellers er noget man er ked af... Det er SÅ skønt at det er blevet sådan! Vi er bedre til at være venner end kærester, og jeg er sikker på min datter ikke lider overlast på nogen måde!

Lucas og Mathilde <3 skriver:

- mig og mine børns far snakker ikke sammen, vi siger hej og farvel og det er det.

det samme her..

Malunsesmutti skriver:

Har du helt ret i, og jeg NYDER det.. Vi snakker også om meget fortrolige ting.. Hvis der er knas i vores nye forhold eller hvis der ellers er noget man er ked af... Det er SÅ skønt at det er blevet sådan! Vi er bedre til at være venner end kærester, og jeg er sikker på min datter ikke lider overlast på nogen måde!

Jeg kan sgu ikke snakke om min kæreste med ham, for jeg gider SLET IKKE høre om hans kæreste, som er en pap-mor for min søn... lader som om, at hun ikke eksisterer

Vi snakker ikke sammen da han, efter eget valg, ikke er en del af min datters liv mere.

Hvordan er stemningen mellem dig og din partner efter bruddet, når I skal ses?

Jeg synes det er meget op og ned her, men jeg klarer den da. Nok mest small talk, bare på en høflig måde, og så falder snakken jo på vores barn.

Hvordan er stemningen hos Jer?

Hos os taler vi meget sammen om alt muligt, som ikke vedrører Laura, og det har jeg det rigtig godt med Tidligere har vi dog haft et noget anstrengt forhold, men det er gudskelov ovre nu

Anonym skriver:

Hvordan er stemningen mellem dig og din partner efter bruddet, når I skal ses?

Jeg synes det er meget op og ned her, men jeg klarer den da. Nok mest small talk, bare på en høflig måde, og så falder snakken jo på vores barn.

Hvordan er stemningen hos Jer?

Den har været god, både med nr 1 og især med nr 2.

Naturligvis skal man lige igennem perioden med frustrationer og den slags, men hvis man arbejder på at fastholde, at man engang elskede hinanden, jamen så kan man komme et langt stykke ad vejen til forståelse.

I sær med nr 2 har jeg haft et ubrydeligt og nært venskab indtil han døde for 3 år siden..med mand nr 1 kom det efterhånden.
Vi render ikke hinanden på døren, men vi er der hvis verden virkeligt brænder på..og det har vi altid været.

Kærligst
Sussie