Her er det jo børnenes tarv der kommer i første række..
Men du kan være der for hende og sige at du forstår hun er ked. men at det vigtigste hun kan gøre er at samarbejde og gøre hvad de (kommunen) beder om selvom det sikkert er urimeligt...
jeg har selv været et barn der har været anbragt. og jeg har oplevet at mor ikke samarbejder med plejefamilien, men far gjorde... det var rigtig hårdt med min mor fordi hun talte grimt om et sted jeg godt kunnelide at være og hun talte grimt om alt og alle... og det satte mig i en klemt situation.
og din venninde vil jo ligegyldig hvad altid være børnenes mor... og det bliver der ikke lavet om på... det handler bare om at få det til at fungere og gøre børnene trygge ved at det der sker nu er for deres bedste og at mor skal støtte op omkring plejefamilien fordi at det er der børnene skal bo for en tid, og de skal helst ikke lide under det... altså de skal ikke føle at de er skyld i de er der... og det kan du hjælpe din venninde med at forstå, og hjælpe hende med at inde ud af hvordan hun vil bære sig ad.. 
det er ikke sjovt at ens børn skal bo et andet sted.. men der er for det meste en grund til det...
Anmeld
