De første 2 gange var vi i fertilitetsbehandling, så der vidste alle det med det samme, og sad spændt og ventede på svar på blodprøven. Jeg mistede den første i uge 12, men min mor var så sikker på, at det nok skulle lykkes 2. gang, så hun styrtede ud og købte forskellige små babysager, og lagde i en kurv, som vi fik i uge 10 
3. gang (øko) fandt vi ud af det i New York, og da vi kom hjem, gav vi mine forældre en lille gennemsigtig plasticpose, og sagde at vi havde taget en ekstra gave med hjem. Der sad de så og gloede måbende på to positive g-test Og min ikke særlig rørstrømske far måtte tørre øjnene 
Da vi så mistede den også, var det egentlig meget rart at de vidste det, og kunne tage Daniel uden spørgsmål, mens vi var på sygehuset.
Hvis det skulle lykkes igen (og det gør det da), så vil vi prøve at vente med at sige det til efter tryghedsskanning. Men kan godt være svært, da jeg ret hurtigt får kvalme
Anmeld
