channie-g skriver:
hvad der skulle ha været en hyggelige aften med bowling og fjering af en vens føz´dag ende med en tur på fødegange... ikke lige den aften man havde regnet med..
det startede med at min kærstes søster kom grædende ud fra noget der hedder charlys, fordi en a hendes veninder havde truet hende, hun var helt ud a den og græd rigtig meget.. jeg går ind og finde den omtalte veninde (har selv kendt hende i ca. 6 år) for at høre hende hvad det er for noget, hvilket hun siger hun ikke kender noget til og prøver at gå.. jeg griber fat i hendes hånd og siger at hun bare skal gå når jeg står og snakker til hende, bliver da også men i det samme kommer hendes søster springende og overfalder mig, med slag i hovedet og spark i maven (er gravid i uge 25) efter nogen min med dette stikker de så begge a.. alt dette forgår i en lille gang ved toiletterne derfor er der ikke nogen (hvad jeg ved a) der ser dette.. jeg kommer ud til min fyr der står udenfor sammen med nogen venner og hygger, fortæller ham hvad der er sket og han går fuldstændig amok i samme sek. han høre det. han spørg hele tiden om hvor de 2 pige er der gjorde det, hvilket jeg ikke ved.. vi står ved døren ud til og snakker lidt og han forsøger at berolige mig da jeg er meget chokeret over hvad der er sket, i det samme komme søsteren ud a døre og se at vi står der. hun fik virkelig travlt med at komme afsted, men hun var bare ikke hurtig nok, mathias (min fyr) som kender hendes fra folkeskolen løber over og tager fat i kraven på hende og råber hende ind i hovdet om det kan være rigtig at han høre at hun har stået og sparket hans gravide kæreste (mig) i maven og hvad fanden hun mener hun har gang i.. hun undskylder sig med at hun ikke viste at jeg var gravid og at det hele var en stor misforståelse for hun troede jeg var en anden.. hun tilbyder at betale en taxa til og fra skadestuen for at finde ud a om der er sket vores søn noget.. jeg afslår dette tilbude og fortæller hende hvad jeg synes om hendes måde at opføre sig på, hvilket man virkelig kan se hun skammer sig over (hun skammer sig så meget at hun græder)..
der går lidt tid, efter hun er gået hvor jeg og mathias står og snakker lidt om hvad vi gør og beslutter at tage hjem, da jeg har en del smerter i maven.. da vi kommer hjem, ringer jeg med det samme til vagtlægen og satme om han så ikke bare siger, "hvad fanden laver du også i byen når du er så langt henne" samt en masse andet i form a det, jeg bliver voldsom sur og bedere ham om ikke at sidde og irettesætte mig og isted gøre det hans job er, ikke nok med det så spørg han mig satme "hvor meget har du drukket i aften".. Seriøst, hvor fucking dum tro han jeg er, jeg drikker sq da ikke når jeg er gravid.. overvejede faktisk om han overhovdet havde fattet alvoret af dette... han sender så en vagtlæge med det samme og der går omkring 45 min før han kommer, hvilket jeg har hørt skulle være hurtigt ?? han lytter lidt til maven og konstatere at jeg skal på fødegange da han ikke kunne finde noget hjertelyd på lillemanden..
alle de tanker der løb i gennem hovdet på mig, det kan slet ikke beskrives...
vi finder så heldigvis ud a at han intet fejler men at vi lige skal tage til egen læge i løbet a den kommende uge...
der er rigtig mange der opfordrer mig til at anmelde dette, men kan ikke rigtig beslutte mig da jeg ikke synes jeg har overskudet til at skulle igennem en masse omkring det, ved godt jeg burde gøre det, men men men...
hvad siger i der ude, hvad ville i have gjort... nu skal i lige huske at jeg som skrevet tidligere ikke har nogen vidner til dette men, hende søsteren tilstod det hele foran 10-15 mennesker...
håber nogen vil tage sig tid til lige at læse dette igennem og råde mig... tak :-)
god aften til alle jer der læser med 
Jeg synes du skal gøre som du føler for. Hvis du ikke orker det, så synes jeg, at du skal lade være. Men hellere gøre lidt ekstra, og anmelde det, end at fortryde om et år, at du ikke gjorde det. Synes jeg 
Jeg håber at i alle er ok, og kan slappe af igen.
