plmd81 skriver:
Hej, jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal skrive. Synes bare at der er saa mange ting jeg ikke kan faa svar paa.
Min dejlige soen som bliver 4 mdr imorgen led af iltmanglen de sidste 24 timer i min graviditet, hvilket resulterede i at store dele af hans venstre hjernedel og centeret er skadet.
De observerer ham nu for cerebral parese. Det er tydeligt at han har et handicap og hvad jeg kan laese saa er det de symptomer hans krop viser.
Hvor lang tid skal de observere ham foer de kan sige at det er cerebral parese eller ikke er, nogen som ved det?
De mener ogsaa at hans kranie er sammenvokset for tidligt saa derfor er det saa skaevt som det er. (det er MEGET tydeligt) og ligemeget hvad vi goer saa bliver det ikke bedre. Andre som har proevet noget lignende?
Som sagt jeg er ny og ved ikke hvordan jeg skal skrive tingene. Synes generelt infoerne er meget smaa paa nuvaerende tidspunkt 
Der er ikke noget værre end uvished 
Jeg er bonusmor til en handicappet pige, så min personlige erfaring er ikke så stor hvad angår CP, da det ikke er det hun lider af.
Men jeg har arbejdet med mange CP børn i en stor special børnehave, hvor størstedelen havde CP. Skønne og lækre børn, det lover jeg dig 
Men som en anden skriver, det tager tid at få en endelig diagnose, det kræver en kombination af mange ting, både fordi han endnu ikke er så gammel og de fysiske og psykiske krav til alderssvarende børn kan jo først måles på et handicappet barn, når der er gået en vis tid over det 'normale'.
Men der er mange former, som du jo nok allerede har læst dig til Nogle sidder i kørestol, andre går og løber rundt, nogle er velfungerende pskisk og andre noget andet. Så som jeg skriver, det er ventetiden der er værst, for du er nok nødt til at forsøge at affinde dig med, at der går tid før der kommer en endelig og afgørende beslutning på deres observationer. Men jeg håber selvfølgelig at du snart får svar 
Jeg synes det er flot du sætter ord på de tnker du har, mht at du ikke ønsker et handicappet barn. Det er der jo ingen der gør og at nå dertil hvor du er, ved at acceptere, elske din søn for den han er og komme videre ved at undersøge de hårde facts ved at give din søn de bedst vilkår, det kalder jeg dælme at være en god mor
Og til sidst vil jeg lige tilføje en kommentar til et af de andre indlæg der er i din tråd. Da du selv har været udsat for mobberi, er jeg sikker på du er den allerbedste til at beskytte dit barn mod det!! Du har din egen livserfaring at trække på! Til gengæld, hvis din søn har CP, så vil han formentlig komme i en special institution og der vil der ikke være den samme grad af mobning, der er mange specielle børn, så de har en helt anden holdning
