Jeg er selv hypermobil - har døjet med ryggen siden jeg var ca. 13 år og døjer også med begge knæ. Adskillige års "overstrækninger" af knæene har gjort at det brusk der sidder under knæskallen hæver og "skraber" imod knæskallen når jeg går meget eller løber.
Til tider døjer jeg også med smerter i fod- og håndled samt fingre - og så har jeg en albueskade efter overstrukket albue på en skitur - så nej, det er ikke sjovt at have hypermobile led 
Jeg har også været igennem hele møllen; fysioterapeut, rygcenter, diverse undersøgelser og røntgen. Det eneste svar lægerne nu kan give er at hvis jeg bliver ved med at træne (går i motionscenter hvor jeg styrketræner og bruger crosstrainer), så vil jeg højst sandsynligt ikke få det værre - men jeg vil nok aldrig blive rask.
Jeg har fået stemplet "Kroniske smerter" - hvilket man ikke kan gøre meget ved - ikke mht min ryg i hvert fald. Knæene kan de måske operere (fjernelse af brusk).
Så umiddelbart vil jeg sige at hvis fysio. + kiropraktor ikke gør det mindste for dig nu, så er det ikke sikkert det nogensinde vil. På den anden side kan jeg ikke råde dig til at stoppe - der er du nødt til at følge din læge eller hvad du selv tror; det er jeg nok ikke kvalificeret til 
Men smerterne er ikke sjove; kan sagtens følge dig. Jeg har efter 15-16 år bare lært at leve med mine og besluttet mig for at det ikke skal bremse mit liv. Håber det bliver bedre for dig 
Anmeld