Dumt indlæg!

Jeg blev som 23-årig skilsmissebarn. Jeg er nu næsten 31 og krisen fortsætter. Mine forældre kan ikke være sammen. Eller dvs min far er meget vred på min mor (stadigvæk) og ønsker ikke at være i samme lokale som hende. Derfor er vi herhjemme nødt til at dele alle begivenheder op i to. Hver gang en af os har fødselsdag må vi holde det af to omgange. Carla har jo lige haft fødselsdag. Der var min mor og hendes side af familien inviteret først og weekenden efter min far og hans side. Så er jeg jo så bange for at gøre nogle kede af det at jeg sørger for at når det er min fødselsdag kommer min far og hans side først (så bytter jeg, så ingen føler sig forfordelt) Ligesom jeg har taget hensyn til at min mor og hendes side af familien blev inviteret først sidste år til min datters fødselsdag. Ja det er et større puslespil!

Nå men for at komme til sagen, så har jeg fødselsdag d. 15.aug. Min far og følgeskab er blevet inviteret til d. 20.aug. Og da vi selv skal så mange ting kunne det først lade sig gøre at min mor+alle de andre kunne komme d. 10.sep! Da jeg sagde det til hende kunne jeg høre at hun blev enormt skuffet. Og så blev jeg bare så ked af det, for selvom det ikke er mig der har taget beslutningen om skilsmissen er det mig der skal slås med den. Min mor blev skuffet over at hun blev inviteret så lang tid efter min fødselsdag. Men som jeg sagde til hende: Hvad vil du have jeg skal gøre??? Jeg kan jo ikke invitere dem begge to samme dag og jeg kan ikke altid invitere hende først!!!!

Sidste år da jeg fyldte 30år holdt Casper og jeg ÉN stor fest (han fyldte også 30) og der nægtede min far at komme. Jeg var SÅ ked af det. Og nu igen i år skal jeg være ked af det, men denne gang pga min mor. Jeg har så meget lyst til at aflyse alle fødselsdage fremover, men det vil OGSÅ gøre mig ked af det. Også fordi mine sivgerforældre og min dejlige veninde rigtig gerne vil fejre mig. Og hvem vil ikke gerne også fejres af sine forældre??? Det er sådan noget rod! Jeg har snakket med Casper om at fra næste år holder vi fælles stor fødselsdag og så må de der har lyst til at se mig komme og resten blive væk. Så er jeg bare bange for at min far ikke længere vil komme til mine fødselsdage...Som igen leder mig til at sige at mine fødselsdage åbenbart ikke skal fejres! ØV!

Åhhh vor kan jeg sætte mig ind i dine følelser...for det er jo som du siger ikke dig der har valgt af blive skilsmisse barn..men alligevel er det dig der ender med af stå med lorten altså...

blev jo selv skilsmisse barn for 2 år siden..ja det stadig mærkeligt for mig af sige.. heldig vis kan mine forældre godt ses og snakke sammen. og vi har kunne holde fødselsdage sammen..meeeeen nu ændre det sig også...da min far flytter sammen med hende som han var min mor utro med...altså kan jo ikke inviter hende med os..for det tror jeg bestemt ikke min mor ville syntes om...

men her er jeg altså hård og kontant..min far kommer i sidste række...det var ham der skred og fandt en ny familie..såååå... jeg pleaser min mor må man sige...

men håber da det hele kan funge hos jer med de kommende fødselsdage..der da ikke noget værre end når det bliver besvær..når det skal være en go dag/dage...

 til dig...

NaFe skriver:

Åhhh vor kan jeg sætte mig ind i dine følelser...for det er jo som du siger ikke dig der har valgt af blive skilsmisse barn..men alligevel er det dig der ender med af stå med lorten altså...

blev jo selv skilsmisse barn for 2 år siden..ja det stadig mærkeligt for mig af sige.. heldig vis kan mine forældre godt ses og snakke sammen. og vi har kunne holde fødselsdage sammen..meeeeen nu ændre det sig også...da min far flytter sammen med hende som han var min mor utro med...altså kan jo ikke inviter hende med os..for det tror jeg bestemt ikke min mor ville syntes om...

men her er jeg altså hård og kontant..min far kommer i sidste række...det var ham der skred og fandt en ny familie..såååå... jeg pleaser min mor må man sige...

men håber da det hele kan funge hos jer med de kommende fødselsdage..der da ikke noget værre end når det bliver besvær..når det skal være en go dag/dage...

 til dig...

Tak Natasja!!!

Ja jeg kan også bare blive SÅ vred nogle gange for det ER sgu ikke mig der har valgt det, men det er altid mig der skal stå med de skide problemer og sørge for at den ene eller anden ikke bliver sur! Jeg kan godt sætte mig ind i det der med at det er din far der kommer sidst. Min mor var den der valgte at gå og jeg tog også min fars parti de første par år. Men efter det faldt mere til ro er det heldigvis holdt op. Det var hårdt at gå og være så sur på min mor. Vi har fået et meget bedre forhold til hinanden.

Men ja jeg er bare træt af at vi aldrig bare kan holde noget uden der skal være 1000 spekulationer over det. Nu kan jeg så gå og tænke over at min mor er skuffet over at hun blev inviteret sidst. For helvede mand! Det kan bare ikke nytte noget. Og Casper sagde i går om jeg ikke bare kunne lægge det fra mig, men det kan jeg virkelig ikke. Jeg vil så gerne have at begge føler sig LIGE værdsat og LIGE elsket. Jeg deler alt op imellem dem. Og det er sgu en hård opgave at stå med. Jeg elsker dem jo lige meget! Det er opslidende!

michella80 skriver:

Tak Natasja!!!

Ja jeg kan også bare blive SÅ vred nogle gange for det ER sgu ikke mig der har valgt det, men det er altid mig der skal stå med de skide problemer og sørge for at den ene eller anden ikke bliver sur! Jeg kan godt sætte mig ind i det der med at det er din far der kommer sidst. Min mor var den der valgte at gå og jeg tog også min fars parti de første par år. Men efter det faldt mere til ro er det heldigvis holdt op. Det var hårdt at gå og være så sur på min mor. Vi har fået et meget bedre forhold til hinanden.

Men ja jeg er bare træt af at vi aldrig bare kan holde noget uden der skal være 1000 spekulationer over det. Nu kan jeg så gå og tænke over at min mor er skuffet over at hun blev inviteret sidst. For helvede mand! Det kan bare ikke nytte noget. Og Casper sagde i går om jeg ikke bare kunne lægge det fra mig, men det kan jeg virkelig ikke. Jeg vil så gerne have at begge føler sig LIGE værdsat og LIGE elsket. Jeg deler alt op imellem dem. Og det er sgu en hård opgave at stå med. Jeg elsker dem jo lige meget! Det er opslidende!

ja kan satme godt forstå det altså... for ja selvfølgelig elsker man dem begge og vil dem godt...men det sku bare så svært når de ikke selv er arbejdsvillige...

nu det jo stadig nyt her hos os... men føler mig os som en dårlig datter nogen gange... har mødt min fars nye familie et par gange og de har haft F til overnatning..men tør ikke fortælle det til min mor... vil ikke skuffe hende og ved hun bliver ked af det...men jeg føler bare af F skal have et godt forhold til sin morfar... men har så dårlig samvittighed over det... og man kan ikke bare lægge de væk...de ens forældre jo og en kæmpe del af ens liv...

men tror sku bare man må slå i bordet og sige nu gør jeg det på min måde og det jeg vil... det håber jeg i hvert fald jeg selv kan om nogle år når der mere ro på og folk er kommet oven på igen...

håber du får 2 dejlige fødselsdage trods alt...

NaFe skriver:

ja kan satme godt forstå det altså... for ja selvfølgelig elsker man dem begge og vil dem godt...men det sku bare så svært når de ikke selv er arbejdsvillige...

nu det jo stadig nyt her hos os... men føler mig os som en dårlig datter nogen gange... har mødt min fars nye familie et par gange og de har haft F til overnatning..men tør ikke fortælle det til min mor... vil ikke skuffe hende og ved hun bliver ked af det...men jeg føler bare af F skal have et godt forhold til sin morfar... men har så dårlig samvittighed over det... og man kan ikke bare lægge de væk...de ens forældre jo og en kæmpe del af ens liv...

men tror sku bare man må slå i bordet og sige nu gør jeg det på min måde og det jeg vil... det håber jeg i hvert fald jeg selv kan om nogle år når der mere ro på og folk er kommet oven på igen...

håber du får 2 dejlige fødselsdage trods alt...

Ja den EVIGE dårlige samvittighed!!! I de første par år fortalte jeg heller ikke min far hvis jeg havde hygget mig med min mor. Jeg følte simpelthen ikke at jeg kunne tillade mig at hygge mig med en der havde forvoldt ham så meget skade. Og de tanker kunne jeg også have MENS jeg var sammen med min mor. På et tidspunkt sagde jeg hvordan jeg havde det til min far. Og han svarede at jeg da selvfølgelig skulle hygge mig med min mor. Det lettede meget. Men hvad man dog ikke kan få dårlig samvittighed over. Man skal bære rundt på så meget inde i sit hoved. Og gå og huske på alle de ting man nu ikke skal sige ved den ene og den anden!

Åh stakkel! Tror ikke på der findes en lykkelig skilsmisse... Det er bare rigtigt øv at det er så slemt og det skal gå sådan ud over dig!

mrs X skriver:

Åh stakkel! Tror ikke på der findes en lykkelig skilsmisse... Det er bare rigtigt øv at det er så slemt og det skal gå sådan ud over dig!

Nej det tror jeg heller ikke. Der vil altid være et eller andet...

michella80 skriver:

Nej det tror jeg heller ikke. Der vil altid være et eller andet...

Og nej har ingen gylden regel for hvad man gør.

Tror man bliver nødt til at invitere som man synes og hvis det er af en omgang så er det vel at de to finder ud af hvem der kommer. Dvs at den der helst vil melder først tilbage og når de finder ud af at det ikke er sjovt så finder de vel ud af det... ja jeg ved det ikke.

mrs X skriver:

Og nej har ingen gylden regel for hvad man gør.

Tror man bliver nødt til at invitere som man synes og hvis det er af en omgang så er det vel at de to finder ud af hvem der kommer. Dvs at den der helst vil melder først tilbage og når de finder ud af at det ikke er sjovt så finder de vel ud af det... ja jeg ved det ikke.

Nej pas.... Jeg ved det ikke....

michella80 skriver:

Det er her!!!!!!!!!!

Ja jeg kan også bare blive SÅ vred nogle gange for det ER sgu ikke mig der har valgt det, men det er altid mig der skal stå med de skide problemer og sørge for at den ene eller anden ikke bliver sur! Jeg kan godt sætte mig ind i det der med at det er din far der kommer sidst. Min mor var den der valgte at gå og jeg tog også min fars parti de første par år. Men efter det faldt mere til ro er det heldigvis holdt op. Det var hårdt at gå og være så sur på min mor. Vi har fået et meget bedre forhold til hinanden.

Men ja jeg er bare træt af at vi aldrig bare kan holde noget uden der skal være 1000 spekulationer over det. Nu kan jeg så gå og tænke over at min mor er skuffet over at hun blev inviteret sidst. For helvede mand! Det kan bare ikke nytte noget. Og Casper sagde i går om jeg ikke bare kunne lægge det fra mig, men det kan jeg virkelig ikke. Jeg vil så gerne have at begge føler sig LIGE værdsat og LIGE elsket. Jeg deler alt op imellem dem. Og det er sgu en hård opgave at stå med. Jeg elsker dem jo lige meget! Det er opslidende!

 

Ville jeg sende til begge partner, så de kunne få lidt at tænke over!!!!

.