Hej piger.
Jeg er så lige blevet stillet i et dilemma, jeg helst havde været foruden. Men jeg kan bare mærke, jeg er nød til at gøre, som jeg selv vil. - Og dog vil jeg da gerne lige have jeres mening.
Sagen er, at vi skal holde jul med svigermekanikken i år. Vi vil alle gerne i kirke, men nu viser det sig, at en del af familien (2 af mandens søskende) vil i en anden kirke end den almindelige kristne.
Det er sådan en newwave-ting, hvor menigheden ofte står og råber halleluja og amen, når præsten (som ikke behøver være uddannet eller bære præstekjole) prædiker - eller messer, vil jeg nærmere kalde det. Folk står med håndfladerne mod himmelen og lukkede øjne og svajer og mumler, og jeg kan bare ikke ha' det.
Kirken er heller ikke nogen rigtig kirke - nærmere bare en stor sal med en scene og en masse stolerækker.
Svigermor siger, hun og svigerfar er ligeglade med, hvilken kirke vi og de tager til julegudstjeneste i - meeen at hun ved det ville glæde de to søskende, hvis vi tager med i deres kirke. Godt, så kan jeg jo nok regne ud, hvad hun helst ser, vi beslutter os for.
Jo mere jeg tænker over det, jo mere arrig bliver jeg. Jeg gider sgu ikke sidde og modtage min julevelsignelse i form af sådan noget sekterisk pis, og jeg vil slet ikke have, at vores datter skal deltage. Hun skal med i en rigtig kirke, hvor der er hygge, rigtige julesalmer og en rigtig præst. Pyhh, jeg bliver helt 3-års trodsig, når jeg skriver om det.
Jeg kan bøje mig meget for familiefredens skyld, men det her kan jeg bare mærke er så galt, at jeg slet ikke kan gå med til det.
Nå, jeg ville egentlig bare have lidt luft, men vil da også gerne høre, hvis nogen synes, jeg er helt galt på den. Tak fordi du læste med.
- Ano, - for hvis nu andre end jer læser med
Anmeld