19 år og gravid...

Hej jeg er 19 år gammel og gravid i 5 uge.

er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge for jeg føler nu at man virkelig kan mærke presset udefra med at alle synes man skal have en abort..

info om mig

- er under udannelse afslutter gymnasiet til sommer 2012 hvis alt går som planlagt

- er sammen med faren og har jeg været i snart 11 måneder, vi har en fortid sammen som bedstevenner i over et år før vi blev kærester, udover det siger han at han støtter mit valg uanset hvad, det samme siger mine forældre og hans... men jeg ved jo godt at de alle hælder til en abort for vi er for unge og kan ikke klare det blabla det uendelig smøre..

føler virkeligt det er svært at vælge når man har sådan et kæmpe pres på sine skuldre, herved skal det siges at jeg er modstander af abort (især da det er vores egen skyld vi er endt her da vi ikke har brugt beskyttelse i noget tid) 

kan virkelig se muligheder i begge dele, men vil ikke tage et valg jeg kommer til at fortryde resten af mit liv og elsker min kæreste overalt på hele jorden så vil hellere ikke miste vores forhold (for realititen er jo at det er hårdt at være forældre)

Tja, vil man blive sammen, vil man også kæmpe for det, men ja det er hårdt at have børn, men det er uanset om man er 18, 20, eller 30 år.

Mig og min kæreste har været sammen siden vi var 16, det vil sige i 3½ år, vi har to børn på 2½ år og 1 år, vi havde været sammen få måneder da jeg blev gravid, det har været hårdt, men er så glad for vi har fået vores børn så tidligt, vil ikke bytte det for noget andet

Er der mere du vil vide, er du velkommen til at spørge, eller sende mig en PB.

Du skal ikke lytte til andre du skal lytte til dig selv hvad ønsker du og hvad ønsker din kæreste er i klar på sådan en lille en i jeres liv..

og et stille tillykke med den lille i maven

vælg ud fra hvad dit hjerte siger. og kæresten har jo meldt ud han støtter dig udanset dit valg ikke. og som du selv skrev det er jo jere egen skyld hvis man kan sige det sådan.

jeg var 18 da jeg blev gravid med min første datter, 19 da jeg fik hende. er nu 21 og venter barn nr 2 med termin den 9-10-2011. har været sammen med min kæreste i snart 3 år så det er ham der er far til dem begge.

det er hårdt men dejligt og man kan stadig være ung selvom man har børn i en ung alder. selvf skal barnet ikke passes ude hver eneste weekend men er sikker på bedsteforældrene vil elske at passe den bette en gang i mellem så i kan få noget kæreste tid sammen.

her der ved jeg at bedsteforældre elsker at passe Asta maria og vil meget gerne passe hende hvis der er brug for det.

Jeg kan ikke fortælle dig hvad der ville være bedst, det kan kun du og din kæreste finde ud af. Føler i jer klar til at tage ansvaret for et barn, eller passer det ikke lige nu? Det er kun jer selv der kan svare på det.

Det er super dejligt at du har en kæreste der tager ansvar, uanset hvad du vælger og skønt begge forældre støtter jer. Det betyder meget.

der er tid i tænkeboksen endnu, håber i vælger det der er bedst for jer

ingen kan fortælle dig hvad det rette valg er, det kan kun dig og din kæreste finde ud af.

jeg var selv 19 da jeg blev gravid med den første, så jeg ved hvad du gennemgår. modsat dig havde jeg så ikke min kærestes støtte.

men luk ørene for alle andres kommentarer, og mærk efter inde i dig selv..... hvad er det du virkelig ønsker. for ofte synes jeg godt selv man ved hvad det rigtige er, man har bare behov for ro til at tage beslutningen og stå ved den.

mange Lone

Som der er blevet sagt før... LYT TIL DIG SELV... Du kan ikke rigtig bruge hvad andre kan og ikke kan.. Det er DIG der skal kunne

Held og lykke med din store beslutning...

Hej. Jeg var blot 18 år da jeg fik min datter som jeg tilmed var alene med - jeg er nu snart 26, er uddannet pædagog, fundet mig en kæreste som jeg nu har fået et barn mere med (7 mdr)

Når jeg ser tilbage JA så synes jeg jeg var for ung, der var/er mange ting jeg synes jeg mangler at opleve - nogle ting kan ungerne kan jeg opleve med ungerne og nogle ting ikke.

men tilgengæld er vi så unge at vi har et liv når ungerne flyver fra reden, forstået på den måde at når vi ikke har hjemmeboende børn er der igen mulighed for at udforske de drømme vi har.

Der er fordele og ulemper ved alt i livet, men den gave det er at få et barn er så fantatisk - også selvom du venter i 5 år

Held og lykek med at finde svaret

Jeg var 19 da jeg fik mit første barn (9 år siden) ..... Kan sagtens huske det pres jeg også følte fra omverdenen og samfundet. Venner og veninder, der synes at jeg burde have fået en abort.  Jeg kunne bare ikke få en abort, det føltes ikke rigtigt

Men andres ord og meninger tæller ikke, det er kun dig der kan finde ud af, hvad der skal ske og om du føler, du er klar til et lille barn

Der vil altid forefindes fordomme omkring det, at være ung mor og jeg selv var oveni hatten enlig mor - så drøft med kæresten, hvad I fælles kan finde ud af og i den sidste ende, mærk efter hvad du selv føler mest for  

Man er en ligeså god mor, om man er 19 eller 35 - alderen har som så ingen rolle

Vh.

bachxb skriver:

Hej jeg er 19 år gammel og gravid i 5 uge.

er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge for jeg føler nu at man virkelig kan mærke presset udefra med at alle synes man skal have en abort..

info om mig

- er under udannelse afslutter gymnasiet til sommer 2012 hvis alt går som planlagt

- er sammen med faren og har jeg været i snart 11 måneder, vi har en fortid sammen som bedstevenner i over et år før vi blev kærester, udover det siger han at han støtter mit valg uanset hvad, det samme siger mine forældre og hans... men jeg ved jo godt at de alle hælder til en abort for vi er for unge og kan ikke klare det blabla det uendelig smøre..

føler virkeligt det er svært at vælge når man har sådan et kæmpe pres på sine skuldre, herved skal det siges at jeg er modstander af abort (især da det er vores egen skyld vi er endt her da vi ikke har brugt beskyttelse i noget tid) 

kan virkelig se muligheder i begge dele, men vil ikke tage et valg jeg kommer til at fortryde resten af mit liv og elsker min kæreste overalt på hele jorden så vil hellere ikke miste vores forhold (for realititen er jo at det er hårdt at være forældre)

Hej

 

Jeg er ganske enig med de andre mht til at du skal lytte til dig selv.
Dog tænker jeg .. Hvad vil du gøre med din STX?  For det ville være ærgeligt at smide 2½ års arbejde på gulvet, hvis du droppede ud fordi det hele blev for meget med graviditet, hormoner, baby, søvnmangel og jeg kunne blive ved. Forstå mig ret