Han vil ikke - jeg vil gerne! Nu er jeg gravid :-(

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmejob nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmebil nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Jeg synes faktisk det er ham der er egoistisk i den her sag!?.

At han ligefrem vil gå fra dig fordi du er blevet gravid, og uden kontakt, synes jeg godt nok er en meget hård udmeldelse fra en der siger, at han gerne vil have børn med dig om et par år?

Synes det lyder på dig som om at du gerne vil beholde barnet. Ved du hvad, det tror jeg sørme jeg ville vælge.

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmejob nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Jeg synes du har besvaret dit eget spørgsmål, i og med du har det SÅ dårligt med at skulle få en abort. Og jeg tror slet ikke jeg personligt ville ønske en fremtid med en mand, som nærmest tvang mig til abort nu, og som slet ikke ville se mig eller barnet, hvis jeg beholdt barnet nu. Jeg ville miste al respekten for ham, og uanset at jeg stadig elskede ham, ville jeg ikke kunne fortsætte det forhold. For dét synes jeg faktisk er dybt egoistisk af ham..

Jeg ville aldrig få en abort for hans skyld, aldri aldrig aldrig aldrig nogensinde, Jeg er næsten sikker på at det vil påvirker dig resten af dit liv.

jeg er i chock over han siger han vil forlade dig hvis du vælger at beholde Da jeg fik min datter var det ikke planlagt og jeg havde faktisk slet ikke tid til det, men jeg valgte at beholode det og det var den bedste beslutning i mit liv nogensinde.

Og hvor meget kan han lige elske dig, hvis han ikke vil klemme ballerne sammen og tage ansvar for det han selv har været med til at lave?

Stort til dig, følg hvad dit hjerte og mavefornemmelse siger, det vil være det rigtig eFOR DIG, og så fuck ham, han må gfølge med eller ej.

Frøken J. skriver:

Jeg synes du har besvaret dit eget spørgsmål, i og med du har det SÅ dårligt med at skulle få en abort. Og jeg tror slet ikke jeg personligt ville ønske en fremtid med en mand, som nærmest tvang mig til abort nu, og som slet ikke ville se mig eller barnet, hvis jeg beholdt barnet nu. Jeg ville miste al respekten for ham, og uanset at jeg stadig elskede ham, ville jeg ikke kunne fortsætte det forhold. For dét synes jeg faktisk er dybt egoistisk af ham..

Du ville ALDRIG kunne tilgive ham , hvis han tvinger dig til en abort på den måde !! Du vil opbygge en irretation og du vil blive ked af det og dine følelser vil være uden på tøjet!! Du vil vide med dig selv at du mister ham på baggrund af du vil have et lille barn har har været med til og skabe? Jeg ville lade ham fise af og tage barnet han er da vildt urimeligt og ego!!

På mystisk vis er der en til tråd akkurat magen til.. Der er der også en masse som har svaret .. Hvis I fortsat vil bidrage med noget, tror jeg de er lettere vi skriver i den anden.. 1000 tak for jeres hjælp - det varmer at der er nogle som støtter og tager sig tid til at svare..

Anonym skriver:

Kære alle..Jeg er i en dybt frustrende situation. Igår testede jeg positiv - meget positiv.. Men desværre var det med blandede følelser, da min kæreste fra start, havde meldt klart ud at han slet slet ikke var klar til den slags foreløbig (trods det at han har en søn på 4 år fra tidligere forhold). Vi har været sammen i halvandet år og boet sammen i et år. Jeg vil rigtig gerne have et barn nu - der er så mange tanker inde i mit hoved.. Tænk hvis vi får en abort nu og forsøger os med at blive gravide om 2 år - og så ikke kan ... Det ville ikke være til, at bære for mig! Jeg er også i tvivl om min samvittighed kan klare en abort - det hænger jo ved en resten af livet ... omvendt har jeg mit drømmejob nu - og hvis jeg pludselig skal have et barn også, kommer det måske til at have indflydelse, da det er er job med dag-aften-nattevagter..Jeg spurgte min kæreste hvad konsekvensen var, hvis jeg valgte at ville have barnet - han mener at løsningen på det, bliver at gå hver til sit - uden kontakt!! Så jeg må overveje had jeg vil helst lige nu.. Han har ret når han siger, at jeg kan få begge dele i fremtiden - både ham og det barn jeg ønsker!! Det er meget ambivalent ... - På den ene side føler jeg, at jeg har taget en beslutning .. jeg vil min kæreste for meget, til at jeg kan lade vores forhold gå i vasken! Senere i livet kan jeg få begge ting - men kan ikke nu. Kan ikke bære at skulle være så egoistisk og gå stik imod hans ønske. Det har en for stor konsekvens! Jeg har det svært med tanken om at et lille blinkende hjerte fjernet fra mig .. Følelserne og ordet "mor" strøg gennem mine tanker da jeg så de to streger på testen igår! Men i forhold til mit liv med min kæreste og andre ting, har jeg fundet løsningen inde i mig selv nu! Men nu har jeg chancen .. Jeg aner bare ikke hvad jeg stiller op!Hvad er jeres erfaringer?- en knust pige :-(

Tjaaa..det er jo så svært at råde et andet menneske

Jeg ved bare, at jeg aldrig ville kunne tage livet fra et barn, blot fordi dets far ikke er voksen nok til at tage ansvaret, og alene med den holdning han har, ville jeg tabe alt for ham og sparke ham ud i den dybe sne.

Hvorfor skal HAN bestemme over dig og et nyt liv, bare fordi det ikke passer ham?
Han har selv været med til at lave det, så må han også tage ansvaret.
Et liv er ikke noget man leger med og bare laver om

Og endelig..hvis han virkeligt mener at han vil vende ryggen til dig og gå, bare fordi du er blevet gravid...hvor meget elsker han så lige dig??
Det er det der chokkerer mig mest

Hvordan du selv vil have det??
Jeg ved så meget at jeg selv har fået to provokerede aborter for mange år siden. Jeg havde intet valg..det handlede om mit liv og helbred, men alligevel...jeg har ALDRIG tilgivet mig selv og ALDRIG glemt det.

Vælg det der føles rigtigst for dig..gør det med hjerte og hjerne..men vælg ikke fordi HAN vil..for tilsyneladende er han i virkeligheden ret ligeglad med dig, siden han kan give dig det ultimatum.

Kærligst og stort knus
Sussie

Først og fremmest forstår jeg ikke at han ikke er "klar", hvis han har et andet barn i forvejen? Tror måske han er bange for at det bliver for hårdt, eller lign. 

For det andet, så har manden altså selv gjort dig gravid. Tag konsekvensen menneske! 

 

Forstår godt du er frustreret. Ville jeg også selv være. Ligemeget hvad ville jeg personligt aldrig kunne få mig selv til at få en abort. Men det er også bare fordi jeg vil få for dårlig samvittighed + at jeg ville være bange for det ikke var muligt hvis jeg på et senere tidspunkt ønskede at få barn/børn. 

Håber for dig, at du beholder barnet, når det er det du gerne vil. Og at han indser, at man altså er to til tango. 

Frøken J. skriver:

Jeg synes du har besvaret dit eget spørgsmål, i og med du har det SÅ dårligt med at skulle få en abort. Og jeg tror slet ikke jeg personligt ville ønske en fremtid med en mand, som nærmest tvang mig til abort nu, og som slet ikke ville se mig eller barnet, hvis jeg beholdt barnet nu. Jeg ville miste al respekten for ham, og uanset at jeg stadig elskede ham, ville jeg ikke kunne fortsætte det forhold. For dét synes jeg faktisk er dybt egoistisk af ham..

Lige mine ord...

Tro mig.. Du vil ikke ønske at få børn med sådan en mand senere alligevel.. En der presser dig ud i abort.. Som om det er det samme som at gå til tandlægen.. HALLO..

Det er bare ikke en MAND det der... 

Håber det aller bedste for dig, lige meget hvad du vælger