Sådan er Bianca også lidt i perioder - Og jeg har ikke en baby i maven (til forveksling!) ..... Så måske det "bare" kan hænge sammen med alderen, eller en periode hun lige er i, som måske ville være der, uanset om du var gravid eller ej?
Det var måske for-lempen ved at Bianca var så lille, da jeg ventede Celina. Hun forstod jo ingenting, og manglede ingenting .....Men det var så også tilsvarende hårdt, da hun jo var så lille og stadig meget uselvstændig, så jeg var NØDT TIL at have mange løft (i stolen, på puslebordet, op af trapperne, op og ud af sengen, i bilen, osv..puuh!)
Hvis det er som reaktion ¨på at du er gravid, så er det ganske sikkert, overhovedet ikke unormalt at reagere sådan. Slet ikke!!
Hun forstår jo langt hen af vejen godt, hvad det drejer sig om. Og så alligevel ikke, da det er abstrakt for en knap 4 årig at forholde sig til.
Du må fortsætte med at sætte tydelige grænser - det behøver hun.
Ikke at hun får længere tøjler! ....fordi det er "synd" eller en reaktion!
Jeg tror netop det handler om, at hun "skal ses, høres, og mærkes!", og vide at hun stadig er Jeres ynglings-Liva for altid, også selvom der en dag kommer en lillesøster/lillebror ud.
Snak med hende om, hvorfor hun er sur eller ked af det, og vrisser af dig.
Jeg prøver med Bianca. Men tit lukker hun af, når jeg forsøger at trænge ind. Og jo værre bæst hun opfører sig som, des mere bunder det egentligt bare i, at hun savner mig, og træner til at sidde tæt og kramme.
Børn er ikke altid lige lette at greje i den her alder 
