Kofoed33 skriver:
Jamen det kommer an på hvornår den går til, vores gik jo til mellem 20+2 og 21+0, så er den jo 17-20 cm og vejer 250-300 g, så den er for stor til, at blive opløst helt, men er det inden den bliver særlig stor, så kan den faktisk abortere sig selv, uden der sker den anden noget.
Heldigvis er det den øverste der gik til (ergo, den der skal sidst ud), så må/skal helst føde naturligt, hvis lillepigen gider vende sig (vendings forsøg er udelukket grundet b). Ellers skulle jeg have kejsersnit meget tidligt, da den raske skal ud først.
Du skal ikke undskylde, synes selv det hele er underligt og forvirrede.
Ok, tak for svar 
Og for at du tager det så fint. For det kunne jo nemt være svært at drøfte, hvis sorgen overskygger muligheden for at snakke åbent om det.
Men når nu det skulle gå så galt, så er det jo alligevel godt, kan man sige, at tvilling a ligger til, at kunne komme ud på naturlig vis.
Jeg håber ihvertfald for Dig at det lykkes, og at resten af graviditeten og selve fødslen vil få glat og problemfrit. I har vist haft Jeres at tumle med følelsesmæssigt indtil nu.
Ikke at jeg ved en masse om det, men jeg syntes faktisk forholdsvis tit, at man hører om tvillinge-graviditeter, hvor den ene går til grunde, af den ene eller anden årsag? Men jeg syntes så bare, at det er atypisk i Jeres tilfælde, da det er sket så sent. For i de andre tilfælde, som jeg har hørt om, der er det noget der sker forholdsvis tidligt i forløbet.
Godt der stadig er en lille vaks opg livlig pige som har livskraft og fighter-gen 
Jeres tab gør mig ondt.
