Anonym skriver:
Sidder lidt og griner af min uheldige situation. Det kommer nok til at lyde meget dramatisk, men bare rolig! Jeg har det fint.
Så sidder man alene hjemme med intet andet selskab end baby der sparker i maven. Man spiser en god portion af sin livret, spaghetti med kødsovs og lægger sig for at se en film.
.. Og så kommer startsignalet. Maven kramper ubehageligt, og så ved jeg det bare. Åh nej. Nu får jeg dårlig mave. Det hænder af og til, når jeg spiser hakket oksekød, uanset hvor helt gennemstegt det er. Ved ikke hvorfor.
Jeg flygter ud på WC'et, og maven rumler, men jeg når ikke længere, for så skal jeg kaste op. Vender mig om med hovedet ned i kummen, og idét jeg kaster op, sprænger et blodkar i min næse, og mit ene næsebor begynder at styrtbløde.
Så sidder man der med opkast og næseblød og forsøger at komme igennem det.
Får skyllet ud, holder papir mod næsen, og ligger mig med hovedet bagud. Kan godt mærke jeg får slugt noget blod, men er sikker på jeg altid har fået at vide, at man skal læne hovedet bagud, når man har næseblod.
Jeg går alligevel på netdoktor på mobilen, imens jeg ligger i al min ynkelighed. Men nej: Man skal holde hovedet NEDAD fordi man ellers sluger for meget blod. FEDT!
Nå, blødningen stopper op, men den dårlige mave rumler, og jeg flygter ud på toilettet og sidder der længe. Det er knap overstået, før jeg skal kaste op igen - Denne gang vidst en konsekvens af at have slugt næseblods-blod.
Så jeg må vende mig om og kaste op igen, hvilket ser temmelig drabeligt ud, da al blodet kommer retur. Suk.
Nu sidder jeg her i sofaen og griner over mig selv, for jeg har da virkelig rendt rundt som en hovedløs kylling med maveindhold stående ud den ene og anden vej, og så lige en gang næseblod oveni. Jeg synes det er ret skægt, og er glad for jeg er alene hjemme 
Jeg har det godt nu, no worries! Kun den dårlige mave der rumsterer en gang imellem. Det er vidst KLART en typisk mandag! Fuck my life 
ej undskyld men jeg sidder med tåre i øjnene og kan slet ikke stoppe med at grine 
det kunne så meget godt være mit liv du lige beskrev der...