SussieThyssen skriver:
Ja..altså..jeg har jo en knægt, der bliver 14 her den 29 juli, og han har lige den alder, jeg aldrig har kunnet stå for.
Igennem mine år som lærer, har jeg altid elsket, de der "møgunger" i 7. - 8. klasse mere end noget andet..for de er ganske enkelt pragtfulde.
Nu har jeg jo rimelig stor erfaring med den aldersgruppe, både fra min lærertid og som mor og plejemor, men alligevel så forbløffer det mig altid hvor helt unikt det er, at se de unge teenagere folde sig ud og begynde at blive voksne.
Det er et folkefærd helt for sig selv.
Man siger jo, at der som regel er stor forskel på drenge og piger, men jeg vil nu sige, at ja, der ER forskel..men så stor er den nu heller ikke. Faktisk forbløffes jeg ofte over hvor stor ligheden er.
Lige pt, har jeg så en ung teen løs i huset, og uden han ved det bruger jeg meget tid på at iagttage ham og hans udviklings kringlede vej mod voksenverdenen..og indrømmes skal det..jeg får ofte et godt skjult grin over ham.
Som basis skal siges at sønneke er en meget mild dreng. Han har aldrig hørt til den type, der har forsøgt at være sej uden at have noget at have det i.
Han er nok lidt af en nørd, men det skyldes, at han har sine små handikaps med forsnævret luftrør, lavt emunforsvar og tynde bruskplader i ledene pga binyrebarkhormon, så det med fysisk aktivitet er noget, han aldrig har gjort det ret meget i, ganske enkelt fordi der har været de mange fysisk hensyn, der har skulle tages, men han er alligevel kommet godt igennem sine mange sygsomme og langsomt vokser han sig stærkere bid for bid med små bitte skridt.
Forleden målte jeg ham, og opdagede, da jeg først fik rettet ham ud, at han var 178 cm høj, og han har lige meddelt, at han skal have nye sko, for de gnaver, så det blir så en str 45 
Men inden i...der vil han helst bare være en lille dreng...endnu.
Han HADER at være højere end sine søstre, som er 174 og 176 cm og mest af alt hader han at være meget højere end sin mor.
For det er jo det de er..store udenpå og små inden i..en del af tiden 
Arme og ben stritter ud til alle sider. De river ting ned med armene, fordi de endnu ikke har fundet ud af at de er så lange.
De klotter over deres egne ben og støder fødderne ind i alt, og står på hovedet over ingen ting.
De kan pludseligt være fyldt med energi, og næste sekund er de så trætte som 10 alderdomshjem tilsammen.
Man finder dem sovende de mærkeligste steder og på de underligste tidspunkter....til gengæld er de ikke til at drive i seng om aftenen.
Og de sover til langt ud på eftermiddagen.
Han kan vende op og ned på nat og dag fra den ene dag til den anden, og så er det et mareridt at hive ham ud af sengen mandag morgen.
Han kan gå gennem stuen og den ligner noget der er eksploderet..og han kan ikke engang huske, han har været der..hehe!
Han bruger badeværelsesgulvet til vasketøjskurv, selvom der allerede ER en vasketøjskurv lige ved siden af.
Hele hans værelse er fyldt op med brugte kopper og tallerkener..affaldsbøtten er tom, men affaldet ligger rundt om den.
Hans skoletaske vejer en halv ton og er konstant på eksplosionspunktet, og man overvejer at udstyre ham med en gaffeltruck, så han ikke skal få livsvarige rygskader.
Hvis han skal finde en skole/hjem-seddel i tasken, så hiver han en million sedler op, den ene mere krøllet end den anden indtil han efter et kvarters søgen, endelig finder en lille krøllet, nusset og flosset HALV seddel, hvor man lige kan tyde det vigtigste i budskabet.
Lektier er noget som F... har skabt. De griber forstyrrende ind i den unge mands univers af uforstyrlig distancetagen og kræver hans fulde opmærksomhed, et forstyrrende moment, man helst går uden om, så længe som muligt.
Men han kan også pludseligt få et flip og præsterer så at læse en hel bog på 400 sider på en uge og lave samtlige opgaver til bogen 3 uger før det skulle afleveres.
Idræt er bvadr, for man er jo genert..og det der med at være nøgen er ikke spor morsomt.
Ikke engang hans forældre må se ham uden T-shirt.
Og så er man begyndt at få overskæg.
For nogle uger siden, stak han, da han skulle give mig det obligatoriske farvel-godmorgenkys.
- Av, sagde jeg og tog mig til kinden.
- Hvad søren sagde jeg, du stikker!
Så fik jeg lige morderblikket og kommentaren:
- Det VEEED jeg godt, og han forsvandt skyndsomst ud af døren.
Hidtil har piger været bvadr..og det der med sex.
Ja...jeg undrer mig..for jeg er jo nok en af de mest frisindede mennesker der findes, men jeg har fået 3 børn, som hver især har gennemgået nogle massive faser af knibskhed...forbløffende.
Jeg har altid respekteret deres forskellige faser, og gjort alt for ikke at såre deres følelser eller træde på deres moralitet, men dog uden at give køb på naturligheden.
Men alligevel..jeg mindes ikke, jeg nogensinde har været knibsk, heller ikke som teen.
I en laang periode har sønnen på det nærmeste stukket begge fingre i ørerne og udråbt "Lalalalala" bare der blev fortalt en vovet vittighed, og udvandret helt, hvis ordet sex eller noget der antydede...men nu har jeg noteret mig, at han alligevel er kommet et lille skridt videre..han kan nemlig godt grine af en uartig vittighed..sådan i det skjulte.
Og så er der fænomenet piger.
Nickolai har altid elsket kvinder..ingen tvivl om det.
Han var 7 år, da han en dag så længe på Kronprinsesse Mary og så erklærede, at han synes hun var utroligt smuk.
Og dengang han skulle have fjernet mandler og lå mere eller mindre dopet inden narkosen, så han henført op i den kønne unge kvindelige narkoselæges lattermilde øjne og henåndede:
- Neeej hvor HAR du altså smukke øjne!
Jeg var ved at trimle om af grin, for hun så fuldstændigt paf ud og så rødmede hun.
- Det var da en kompliment, der ville noget, sagde den mandlige kirurg så.
Og narkoselægen sagde at det var den fineste kompliment hun nogensinde havde fået LOL
Men piger...ja..de er et kapitel for sig.
Piger har altid været vilde med hans tykke, gyldne krøller, store mørkeblå øjne og charmerende brune fregner på næsen.
Og det der med at alle pigerne ville nulle ham i krøllerne, er noget han har måttet leve med fra lille..og han HADER det.
Det er kun noget mor må og mormor.
Alle andre har at holde fingrene væk.
Men alligevel..han har fået et crush. En pige i klassen.
Uha..vi snakker skam ikke om det, men han snakker jo somme tider om hende..lidt..og så er det guld at høre hans stemme og se udtrykket i hans øjne.
For HUN er vist noget særligt.
Vi kvinder kan jo være noget homonella..men som min den ældste sagde forleden:
- For drenge i puberteten, er det det eneste tidspunkt i deres liv, hvor de bare tilnærmelsesvis kan få en lille forståelse af hvad det vil sige at være gravid, rent humørmæssigt 
I guder, hvor er de sarte.
Visse dage skal man bare kigge på dem, så står tårerne ud som et sprinkleranlæg.
Man har talt hårdt til dem uden at ane det, og så står man helt lammet og glor forbløffet på knægten, der tuder så tårerne sprøjter, blot fordi man lidt bestemt har bedt ham om (for 117. gang) at huske at hænge jakken op.
Eller tudedage.
Jeps...den er god nok.
De har også tudedage.
Dage hvor de bare tuder, og ikke aner over hvad.
SÅ sidder man der og forsøger at trøste en ulykkelig unge, som ikke selv ved hvad han er ked af, andet end at tårerne bare pibler.
Men de er også bare søde, dejlige, kærlige, klodsede, på tværs, stædige og helt igennem uimodståelige.
I går fik han feriepenge fra mormor.
Og hvad kommer han hjem med...det sødeste kort, han selv havde købt, satte sig ned, foldede sine lange ben klodset ind under sig og skrev med mindre rædselsfuld håndskrift end han plejer:
- Kære mormor!
1000 tak for pengene. Du kan tro jeg er glad for dem.
Jeg glæder mig til at vi ses, og så får du et stort knus til den tid.
Kærlig hilsen din Nickolai.
Ps: Du er bare den bedste mormor i verden.
Er der noget at sige til at man elsker dem???
Kærligst
Sussie
Bliver så grebet af at læse dine indlæg, nu ser jeg næsten helt frem til min søn bliver teenager :-)
