Majeha skriver:
Lørdagd. 18. juni 2011 ca. 21.40 blev vi forældre til 2 perfekte små englepiger
. Blev indlagt torsdag formiddag pga lidt blødning og hyppige, let smertefulde og regelmæssige plukkeveer. Bebserne havde det fint, og min livmoderhals var fin og 30 mm lang. Fredag var der ingen ændring i det udover smerterne tog til. Alle var positive og sagde, plukkeveerne ikke påvirkede livmoderen, men kunne bare mærke, det gik den forkerte vej. Lørdag kl 13 blev min livmoderhals målt til 19 mm, så noget var der altså sket. De små var super aktive og hyggede sig fint. Igen var beskeden, at den kunne nå at blive længere, hvis mine plukkeveer stoppede. Det skete desværre ikke, men de blev til gengæld mere og mere smertefulde. Ved 20 tiden kører kæresten lige et hurtigt ærinde. Veerne bliver længere og mere smertefulde, men klarer mig fint med vejrtrækning. Ved 21 tiden kommer en jm og en sygeplejerske for at lægge antibiotikadrop, da jeg havde en smule feber. Da de var lagt får jeg et par veer, den sidste næsten uudholdelig lang og avs. Lige efter går vandet, og får at vide, at nu kan det kun gå een vej. Havde jeg dog vidst (kunne føle i kroppen) siden fredag. Der går en halv times tid uden veer. Ingen kan sige hvornår det ville fortsætte. De vil gøre en fødestue klar, og kæresten kommer ind ad døren, idet de går. Jeg beder ham pakke vores ting sammen. Fårlige tre korte og lette veer,og kan mærke "noget" dernede. Føler med hånden, og kan mærke et hoved er ude. Så blev der kaldt på hjælp, og ind styrter sygeplejerske, og den jm der var blevet tilkaldt til mig. Hun var lige nået at møde ind. Jeg får trusserne af presser let, og udkommer mine 2 piger lige efter hinanden. Navlesnorene bliver klippet, og jeg bliver kørt på fødestue. Her kæmpes en kamp for at få moderkagerne ud. Av av av. Der blev hevet og trukket og brugt akupunkturnåle og indsprøjtning. De kom til sidst, men fik alligevel lagt stikpiller til at være sikker på dethele var kommet med ud. Vi blev spurgt, om vi selv ville begrave dem, og om de skulle sende bud efter en præst. Det ønskede vi ikke, så de bliver kremeret og begravet på de ukendtes grav på den lokale kirkegård i løbet af ugen. Vi fik set dem og taget nogle billeder. Utroligt så fine og perfekte de var. Små munde, læber, næser, ører, tæer, fingre, negle. Ja alt, de var bare mega små. Der blev lavet hånd- og fodaftryk. Vi sagde farvel til dem, og blev kørt tilbage til den "gamle" stue. Blev udskrevet igår middag. Kunne ikke holde ud at være der mere. Det føltes forkert, når man hverken havde mave eller baby mere. De var begge 16,5 cm og vejede hhv. 90 og 92 g. Det er rigtig hårdt at komme igennem dagene lige nu, og selvom de kom så tidligt og var så små, vil de altid være vores 2 små englebørn
Vi venter nu på en udredningssamtale med sygehuset, når der er svar fra blod- og moderkageprøver om ca 7 ugers tid.
