JustAnotherName skriver:
Det er egentlig sjovt, som vi ofte spekulerer en masse på, hvad vores barn skal hedde. Og når så det er ens 2. barn, så skal det gerne "klinge godt sammen", søskende-navnene....
Men er det egentligt ikke lidt noget pjat? Altså, hvert barn, hver sin personlighed, hver sit navn ...vel, uafhængigt af hinanden?!?
Hvorfor betyder det noget for os, om det LYDER godt, når vi siger børnenes navne? Og hvad afgør om det så "klinger godt" eller ej?
Altså det afgøres jo af os som forældre, det ved jeg.
Og når alt kommer til alt, så er det nok alligevel også temmelig underordnet, om børnenes navne går godt i hånd med hinanden eller ej.
Jeg syntes bare tit jeg møder dét med, at barn nummer to's navn vægtes mod ordlyden sammen med det førstfødte barns navn 
Er det tilfældet hos Jer? ....Eller var det til en start, da i overvejede navne?
For mig selv, gik overvejelserne om det, da jeg var gravid, ja.
Men idag kunne jeg ikke være mere ligeglad med det. Mine børn hedder det de hedder, uanset om det matcher hinanden godt eller ej, og de ville slet ikke kunne hedde/være noget/nogen anden idag! 
Mine unger hedder Sofie og Oliver, det er 2 ret almindelige internationale navne.
De er valgt ud fra, at det var dem vi syntes om og passede ind i vores liv. Og ikke om de klingede. Vi er i forvejen ikke til ALT for specielle navne. Og det er ikke et kriterie for os, at navnene skal "klinge". Det kommer de jo egentlig til uanset hvad
Den 3. Aner vi slet ikke hvad skal hedde. Men det finder vi vel ud af når han er her