Barn nummer to's navn...

Det er egentlig sjovt, som vi ofte spekulerer en masse på, hvad vores barn skal hedde. Og når så det er ens 2. barn, så skal det gerne "klinge godt sammen", søskende-navnene....

Men er det egentligt ikke lidt noget pjat? Altså, hvert barn, hver sin personlighed, hver sit navn ...vel, uafhængigt af hinanden?!?

Hvorfor betyder det noget for os, om det LYDER godt, når vi siger børnenes navne? Og hvad afgør om det så "klinger godt" eller ej?

Altså det afgøres jo af os som forældre, det ved jeg.
Og når alt kommer til alt, så er det nok alligevel også temmelig underordnet, om børnenes navne går godt i hånd med hinanden eller ej.

Jeg syntes bare tit jeg møder dét med, at barn nummer to's navn vægtes mod ordlyden sammen med det førstfødte barns navn

Er det tilfældet hos Jer? ....Eller var det til en start, da i overvejede navne?

For mig selv, gik overvejelserne om det, da jeg var gravid, ja.
Men idag kunne jeg ikke være mere ligeglad med det. Mine børn hedder det de hedder, uanset om det matcher hinanden godt eller ej, og de ville slet ikke kunne hedde/være noget/nogen anden idag!

David og Adam...

Tjah... det er begge to bibelske navne... Det er jo nok det de umiddelbart har tilfælles Hverken jeg eller deres fædre er ikke specielt religiøse, så det er ikke grunden. Det er bare smukke, internationale, korte navne der er nemme at stave til - uden s i enden - og som kan bruges både til små drenge og gamle mænd - OG som derudeover ikke var i top 10! Det var kravene

 

JustAnotherName skriver:

Det er egentlig sjovt, som vi ofte spekulerer en masse på, hvad vores barn skal hedde. Og når så det er ens 2. barn, så skal det gerne "klinge godt sammen", søskende-navnene....

Men er det egentligt ikke lidt noget pjat? Altså, hvert barn, hver sin personlighed, hver sit navn ...vel, uafhængigt af hinanden?!?

Hvorfor betyder det noget for os, om det LYDER godt, når vi siger børnenes navne? Og hvad afgør om det så "klinger godt" eller ej?

Altså det afgøres jo af os som forældre, det ved jeg.
Og når alt kommer til alt, så er det nok alligevel også temmelig underordnet, om børnenes navne går godt i hånd med hinanden eller ej.

Jeg syntes bare tit jeg møder dét med, at barn nummer to's navn vægtes mod ordlyden sammen med det førstfødte barns navn

Er det tilfældet hos Jer? ....Eller var det til en start, da i overvejede navne?

For mig selv, gik overvejelserne om det, da jeg var gravid, ja.
Men idag kunne jeg ikke være mere ligeglad med det. Mine børn hedder det de hedder, uanset om det matcher hinanden godt eller ej, og de ville slet ikke kunne hedde/være noget/nogen anden idag!

Altså vi har da allerede fundet ud a hva vores nummer 2 skal hedde , hvis det blir en dreng

Kristian!! Det klinger nok ikk så meget med Mille, men altså´nu det jo ikk et musikstykke men et barn  

JustAnotherName skriver:

Det er egentlig sjovt, som vi ofte spekulerer en masse på, hvad vores barn skal hedde. Og når så det er ens 2. barn, så skal det gerne "klinge godt sammen", søskende-navnene....

Men er det egentligt ikke lidt noget pjat? Altså, hvert barn, hver sin personlighed, hver sit navn ...vel, uafhængigt af hinanden?!?

Hvorfor betyder det noget for os, om det LYDER godt, når vi siger børnenes navne? Og hvad afgør om det så "klinger godt" eller ej?

Altså det afgøres jo af os som forældre, det ved jeg.
Og når alt kommer til alt, så er det nok alligevel også temmelig underordnet, om børnenes navne går godt i hånd med hinanden eller ej.

Jeg syntes bare tit jeg møder dét med, at barn nummer to's navn vægtes mod ordlyden sammen med det førstfødte barns navn

Er det tilfældet hos Jer? ....Eller var det til en start, da i overvejede navne?

For mig selv, gik overvejelserne om det, da jeg var gravid, ja.
Men idag kunne jeg ikke være mere ligeglad med det. Mine børn hedder det de hedder, uanset om det matcher hinanden godt eller ej, og de ville slet ikke kunne hedde/være noget/nogen anden idag!

Jeg synes det er pjattet, ligegyldigt og ærgerligt at låse sig fast...det kan sgu være svært nok.

Mine to ældstes navne passer på inegn måde samme...det ene et gammelt dansk navn det andet germansk...så de er meget forskellige men det er ungerne også...det er jo ikke chip og chap eller Anna og Lotte det her..

Mine ungers navne "klinger" vist ikke ;-) De er udelukkende valgt fordi jeg syntes det var flotte navne. Og jeg synes faktisk det er vildt kikset når forældre fx synes at børnenes navne skal starte med samme bogstav eller lignende

Mine børns navne - Amalie og Elina - er valgt ud fra hvilke navne vi godt kunne lide. Ikke ud fra om de passede godt sammen.

 

Jeg har også altid undret mig over den idé med, at søskendenavne partou skal passe sammen.. Ikke at det gør noget, hvis de gør, men for mig at se er der ingen grund til at kassere navne, man godt kan lide, bare fordi det ikke lige klinger.

I den vuggestue, jeg arbejder i, oplever jeg ikke så sjældent, at personalet ind imellem snakker om, at "det var da et underligt navn - Det passer jo overhovedet ikke til ****."
eller:
"Hvis jeg skulle vælge, ville jeg da have valgt **** eller måske **** - Det passer meget bedre til storebror/-søster."
Jeg bliver ærligt talt lildt provokeret hver gang

Hvis man elsker navnet Gudrun og Jack (som er to navne, jeg ikke synes matcher ), hvorfor så ikke kalde søster og bror det?

Jeg har to krav, og det er at det klinger med efternavnet, og at det er I, i fornavnet!

Om det klinger med Emil .. Hmm, tjaaa, det er vel lige meget.
- Det ville nok lyde underligt hvis jeg kaldte på Emil og Rose-Marie-Jette-Jytte, men chancen for at det kommer til at ske, er nok ikke så stor

Mon ikke en del af det hænger sammen med at de navne man godt kan lide ofte er samme genre og derfor passer sammen?

Og Jeg tænker også at navne afspejler smag og stil

Ihvertfal er mine drenges navne valgt ud fra en række kriterier, og et er at de matcher, det synes jeg er super tjekket Jag kan lide at binde vores familie sammen med navne, og uanset hvordan man gør det så ender det jo med at blive en kendt lyd når man siger sine børns navne sammen, her tager vi så bare lidt forskud på det ved at vælge nogle navne der klinger

JustAnotherName skriver:

Det er egentlig sjovt, som vi ofte spekulerer en masse på, hvad vores barn skal hedde. Og når så det er ens 2. barn, så skal det gerne "klinge godt sammen", søskende-navnene....

Men er det egentligt ikke lidt noget pjat? Altså, hvert barn, hver sin personlighed, hver sit navn ...vel, uafhængigt af hinanden?!?

Hvorfor betyder det noget for os, om det LYDER godt, når vi siger børnenes navne? Og hvad afgør om det så "klinger godt" eller ej?

Altså det afgøres jo af os som forældre, det ved jeg.
Og når alt kommer til alt, så er det nok alligevel også temmelig underordnet, om børnenes navne går godt i hånd med hinanden eller ej.

Jeg syntes bare tit jeg møder dét med, at barn nummer to's navn vægtes mod ordlyden sammen med det førstfødte barns navn

Er det tilfældet hos Jer? ....Eller var det til en start, da i overvejede navne?

For mig selv, gik overvejelserne om det, da jeg var gravid, ja.
Men idag kunne jeg ikke være mere ligeglad med det. Mine børn hedder det de hedder, uanset om det matcher hinanden godt eller ej, og de ville slet ikke kunne hedde/være noget/nogen anden idag!

mine hedder ALEA - ELIAS - DANIEL

må indrømme vi engang imellem kløjs i alea/elias, og vi søgte ikke på noget match da vi fandt navne. faktisk havde vi svært ved at finde et drengenavn da vi ikke rigtigt kunne finde et hvor vi sad med følsen; "det er bare det!" - så vi havde kun elias at vælge mellem.

da jeg så blev gravid med den tredje var vi meget enige om at navnet på ingen måde skulle minde om eller kunne noget som helst med de to andre, og jeg var mere end sikker på det var en pige vi ventede, så det blev så til miamaja...

det var jo så en dreng!!

sad med navnene; joshua - maddox  - daniel

en nat jeg sad og ammede han, han var 4 dage gammel kunne jeg bare se på ham han hed daniel. jeg vækkede manden og sagde nu havde jeg fundet navnet og det skulle være daniel