En update fra Noah og mig :) (langt)+ billedspam!

Ja tiden går sgu stærkt!....... Og der har ikke rigtig været så meget update her fra vores side af, så nu kommer der lige "lidt".

Noah er snart (på torsdag) 3 måneder gammel. Selvom det til tider er lidt hårdt (som fx. da jeg skrev mit tude indlæg om 4 dages skrig og skrål) så har vi heldigvis flest af de helt vidunderlige dage  Jeg elsker den lille dreng så højt at jeg slet ikke kan beskrive det med ord. Jeg tror faktisk ikke jeg kendte til så dyb en kærlighed, før jeg blev mor til ham. Tøse-semtimentalt ja måske, men det er min virkelighed. Jeg elsker at gå herhjemme sammen med ham og jeg tager mig selv i at ønske at jeg kunne gøre det altid. Eller i hvert fald delvist. Den drive jeg havde for mit arbejde, tror jeg aldrig kommer igen?.....

Jeg var til samtale ude på mit arbejde her i fredags, hvor jeg sidder og snakker med hende, der fremover skal være min daglige leder, og ja.... Hmmm... Hun er også selv mor og sagde "vi skal selvfølgelig finde frem til en løsning hvor du også kan være mor samtidig med at du arbejder her" Men selv tror jeg måske det bliver lidt svært?...... Hun er en helt anden "slags mor" end mig. Hun GLÆDEDE sig til at komme tilbage til arbejdet og startede igen efter 7 måneder (hun fik så også 2 LIGE i rap) men hun fortalte hvordan hun kedede sig derhjemme, det med at stå op og hver dag er det samme og nullermænd i det samme hjørne hveeer dag. Sådan ser jeg bare ikke på det? Måske er det fordi jeg kun har gået hjemme i 4 måneder (3 efter fødsel) og har haft en flytning der også har fyldt meget, men for mig er hver dag ikke det samme overhovedet. Dagene FLYVER afsted og jo det kan da godt være at vi laver "det samme" mange dage, Noah og jeg og jo jeg synes ALTID der er vasketøj der skal vaskes og rengøring der burde blive gjort, men jeg nyder det så meget, min og Noah´s tid sammen. Jeg nyder at have tid til mine kreative tanker igen. Jeg nyder at have tid til at kunne overskue andet end mit arbejde. Jeg nyder at sidde og bare lave pruttelyde og grine med Noah den ene time efter den anden, at holde ham fast i min favn og stryge ham let over panden indtil han falder i søvn i mine arme.

Jeg ved godt det måske lyder fesent for andre og hvor er mine ambitioner lige henne, hvor blev de lige af??? Men jeg går mere og mere og overvejer om det måske var på tide at sadle lidt om? Måske at begynde at kigge efter noget, hvor det hele ikke går så allerhelvedes stærkt, hvor det ikke forventes at man tænker på sit arbejde 24/ 7 og arbejder 37+ for at kunne følge med, hvor det mere eller mindre forventes at man liiige hiver computeren frem derhjemme om aftenen for liiige at få styr på "the never ending" indbakke.... Måske er det bare fordi hormonerne stadig raser i min krop og måske er det bare fordi jeg går i min egen lille bobbel. Måske vil jeg synes det er FEDT at være på arbejde, når jeg først er der igen. Men lige nu tvivler jeg godt nok...

Jeg har (som i måske har bemærket) ENDELIG fået lysten til at sy og kreerer tilbage, og jeg NYDER det. Eneste problem er at der sleeet ikke er nok timer i døgnet, for det bider sig i halen når jeg sidder oppe det halve af natten for at sy, for så er jeg dødtræt næste dag og nok ikke lige den sjoveste mor at hænge ud med Men der er lidt tid her og der og når Noah bliver ældre, håber jeg på der kommer lidt mere Jeg tænker dog også meget over om det er noget jeg skal gøre noget mere i. Ja altså lige nu er det jo mest bare for sjov og jeg håber at kunne lave noget andre også kunne være interesseret i, men jeg har FØR arbejdet med at sy dagen lang og der hang det mig til sidst LANGT ud af halsen, faktisk så jeg ikke rørte en symaskine i flere år. Men omvendt havde det måske lige så meget at gøre med de mennesker omkring mig og at det var totalt samlebåndsarbejde.

Nå men nok om mig. Det blev et værre roderi, men sådan er det inde i mit hoved lige nu så, så er det vel logisk at det også bliver det, når det bliver skrevet ned...

Om Noah. Ja altså jeg har jo sådan en rigtig fin bog (et eller andet sted) hvor jeg kan skrive ned hvergang han kan noget nyt, men sandheden er at jeg for det meste tænker "det skriver jeg liiige ind i den I MORGEN (eller når jeg får den fundet) oh ja så løber tiden bare, dagene flyder sammen og til sidst kan jeg ikke helt huske hvornår det nu rent faktisk var, han startede med at kunne de forskellige ting  

MEN han er supersej til at holde øjenkontakt og hans verden er tydeligt blevet større kan vi mærke. Han er begyndt at registre hundene og følge dem med øjene. Han leger med legetøj. Synes at kunne genkende enkelte sange (som han har sådan en fin tøjhund der kan spille, når man trykker den forslellige steder). Hans lyde-register er blevet meget større og han kommer tier og tier med hvin og grin, især når vi kilder ham eller VOLDkysser ham . Han er begyndt at kunne blive puttet ved at jeg bare ligger ham i seng vågen, siger "godnat skat, kan du sove godt, mor elsker dig" og så pludre sig selv i søvn. Jo vi skal måske lige ind en enkelt gang eller 3 nogengange, men altså det er begyndt at lykkeds. I det hele taget kan jeg mærke at netop FORDI hans verden bliver større, har han brug for (sådan tolker jeg det i hvert fald) bare at ligge for sig selv en gang immelm, uden en masse indtryk omkring sig. Så min plan om at sy farverige dyr på indersiden af hans hvide sengerand er blevet droppet, for jeg tror faktisk det er rigtig godt og dejligt for ham at der der er helt "ro på" lige der i hans seng. Han er også begyndt at se fjernsyn  (for det sidder jeg/ vi altså og ser nogengange selvom der er nogen der mener det er forkert), men de sidste par aftner, når han skal falde til ro inden sengetid, har jeg kunnet mærke at han har haft brug for at der blev slukket eller i hvert fald skruet ned og så har jeg siddet med ham i min favn i stilhed, med hans hoved og krop ind mod min mave/ bryst, så han er kommet "tilbage" i sin lille trykke verden, uden for mange forstyrrelser. Og jeg tror hans mor nyder det mindst lige så meget som ham  Uhmmm jeg nyder virkelig at sidde sådan med ham og bare hyggeputte  hehe nogengange når jeg ligger ham til ro om aftenen, så kan jeg godt have det sådan helt "åhhh i dag gik hurtig, vi fik jo slet, slet ikke hygget nok!...." Jeg er stadig inde en del gange i løbet af aftene for liiige at tjekke at han stadig trækker vejret. Faktisk havde manden min og jeg lige en snak om det her den anden aften, hvor han fortalte at han havde det lieg som mig, at han også er super bange for lige pludselig en dag at træde ind i soveværelset og så opdage at Noah ikke længere trækker vejret. Så vi skal altid liiige have ham til at bevæge sig hvis han ikke gør det af sig selv, for at være HELT sikre på at der stadig er liv i knægten. Hmmm måske er det bare fordi at vi bare elsker ham SÅ højt at vi ved vi ikke kan leve uden ham, at vi er lidt panisk angste for at der skal ske noget der bryder vores lykkelige virkelighed, jeg ved det ikke helt hvorfor vi begge har den her lidt "angst". Dog skal det lige siges at det selvfølgelig ikke styre vores hverdag eller noget, men jeg kan godt mærke at jeg ikke kan ligge mig til at sove på sofaen hvis Noah ligger i sin seng selvom der ikke er mere end vel 10 meter derfra til hans seng, det stresser mig helt vildt Jeg kan sagstens sove hvis han ligge ved siden af mig, men ikke hvis han er for langt væk

Nå men ja på tirsdag kommer SP og lige laver en kontrol på ham, så har vi nemlig den sidste måneds tid kun kørt på mors babser og uden MME (på nær en enkelt aften hvor mor her var ude til et glas vin). Jeg troede ellers aldrig det skulle lykkes og jeg har nærmest siden han blev født sagt at hvis jeg kunne holde at amme ham i 3 måneder, så ville jeg have nået mit mål Så det når jeg og lige nu tror jeg godt jeg vil kunne blive ved med at amme ham et godt stykke tid endnu! Ja altså han skal vel begynde på vælling/ eller grød på et tidspunkt, men han ender ikke som flaskebarn, som jeg ellers havde troet lidt vi var på vej hen til.

På onsdag skal han stikkes!!!!  Og det er jeg sgu lidt spændt på hvordan løber an. Om han bliver skidt af det osv. Men altså nu skal vi jo ikke tage sorgerne på forskud, så den tid, den sorg

Hva ellers? Sikkert en masse, men nu må jeg hellere stoppe. Hvis I er nået her til i min LANGE update, så well done . til slut lige et billede fra for nylig samt fra her til eftermiddag  

(og til sidst lige 2 billeder fra den udsigt vi har fra vores stue ud af altandøren  )

Knus herfra

Hvor er Noah bare sød på alle billederne. Er det i Ry I bor? der er altså bare så smukt, ville gerne selv bo der en gang, men tvivler på vi får råd, synes husene er pænt dyre. Men byen er bare super hyggelig og smuk! Og så er der direkte tog til Århus, perfekt. Dejligt med en update - kan godt følge dig i at det virker uoverskueligt at skulle nå alt når man starter på arbejde (igen), jeg var jo studerende før jeg blev gravid. Jeg glæder mig dog til det, glæder mig til at blive udfordret intellektuelt - jeg er ikke typen der kan gå hjemme og passe hus og barn kan jeg mærke, jeg nyder det nu, men ønsker ikke evig-barsel. dejligt at høre Noah trives, han ser bestemt også ud til at have det super godt!!

Sikke en dejlig update. Må indrømme at jeg midt i dit første afsnit måtte tage mid voldsomt sammen for ikke lige at smutte ind til mig egen lille rullesteg som sover så sødt bare for liiiige at kysse ham 100 gange mere idag - man kan hurtigt komme i underskud!

Hvad arbejdede du med før? Det tror jeg slet ikke, at jeg ved

Kan godt lidt følge dig i slet ikke at have lyst til at vende tilbage. Jeg har det nogen gange på samme måde. På den ene side kan jeg mærke at jeg ikke i længden ville kunne få tiden til at gå som hjemmegående, men på den anden side har jeg bare slet ikke lyst til at vende tilbage til studiet. Og det er i virkeligheden åndssvagt, for jeg kommer tilbage til et skema på tre timer på en uge - jeg vil jo være super fleksibel, hvilket slet ikke vil være tilfældet hvis jeg fik mig et arbejde (som jeg også overvejede fordi studielivet lige pt er meget lidt tiltalende for mig). Måske piben har fået en anden lyd (hov - blev jeg mor eller mormor???) når jeg når hen i efteråret og skal forsøge at underholde et ti måneder gammelt barn uden de store udfoldelsesmuligheder i en relativt lille lejlighed

Dejlige billeder! Han har forandret sig meget siden vi så ham på Slabberas.... men måske de allesammen har det?

Det ser ud som om i bor det skønneste sted - her må en dog portion misundelse vist være på sin plads!

Nå... nu er det vist ved at være sengetid (for så må jeg nemlig putte med Laurits, som sover hos mig i nat fordi vi er på besøg hos mine forældre)

Hvor dejligt at høre alt går godt! Han er simpelthen alt for lækker, den lille Noah!

Jeg kan sagtens følge stort set alt du skriver - jeg kigger også til Felix ofte, men er ikke panisk, jeg nyder min barselsboble, og kunne gøre det i laaaang tid, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg gerne vil, hvis jeg helt selv kunne vælge. Det kan jeg heldigvis ikke, så jeg fuldfører mit studie

Ses vi d.5.? 

Åh, hvor er han dog blevet stor - dejlig med en update og billeder!

Jeg tilslutter mig alt det de andre skriver, for jeg skal egentligt til at i seng, men jeg får da også helt lyst til at gå ind og kramme Ida og sidde med hende og nysse hende og alt muligt, men hun bliver sgu nok lidt arrig, hvis jeg gør det lige nu.

Jeg er faktisk lidt misundelig over, at han falder i søvn i din favn. Det er kun hvis hun falder i søvn efter amningen, det sker her - jeg ved godt, det hurtigt kan blive en dårlig vane, men det er nu hyggeligt og skal bare NYDES! Jeg er nemlig ikke sikker på, at min Oliver på 10 ville synes, det er hyggeligt at skulle falde i søvn i min favn!

Dejlig update og sikke nogle skønne billeder! Han er godt nok blevet stor! Og har fået sine helt egne udtryk og træk!

Kan godt følge dig i dine tanker. Mine tanker om, at blive ergo eller jordemoder dukker også sjældnere og sjældnere op, for lige nu har jeg bare slet ikke lyst til andet end min familie. Jeg kan sagtens få tiden til at gå - intet problem! 

Åh, hvor jeg savner at putte ham til nat i mine arme - det var virkelig skønt! Men han havde brug for at komme videre og blive puttet i sengen - og vi havde brug for tiden til hinanden om aftenen. Så det sluttede. Og det går så fint uden gråd eller noget Nyd det! 

Sofia skriver:

Hvor er Noah bare sød på alle billederne. Er det i Ry I bor? der er altså bare så smukt, ville gerne selv bo der en gang, men tvivler på vi får råd, synes husene er pænt dyre. Men byen er bare super hyggelig og smuk! Og så er der direkte tog til Århus, perfekt. Dejligt med en update - kan godt følge dig i at det virker uoverskueligt at skulle nå alt når man starter på arbejde (igen), jeg var jo studerende før jeg blev gravid. Jeg glæder mig dog til det, glæder mig til at blive udfordret intellektuelt - jeg er ikke typen der kan gå hjemme og passe hus og barn kan jeg mærke, jeg nyder det nu, men ønsker ikke evig-barsel. dejligt at høre Noah trives, han ser bestemt også ud til at have det super godt!!

Ja vi er flyttet ti Ry Vi bor lige nede ved åen/ søerne, det er bare SÅ dejligt. Og så har vi jo skoven LIGE ved siden af og gå tur i. Vi kan faktisk gå helt til Himmelbjerget (deeeet har vi dog ikke lige fået gjort endnu   ) Vi er bare blevet så glade for at bo her, her er så smukt! Den anden aften var vi ude at køre en tur og vi snakkede om at det var sådan næsten helt surrealistisk, det mindede helt om Norge eller Sverige. De smukke skove og alle bakkerne/ dalene, det var ski næsten helt romantisk

Jeg ønsker heller ikke evig barsel, for jeg tror også, som du siger, at der kommer et punkt hvor man kommer til at savne noget interlektuelt stimulans, men LIGE NU nyder jeg min og Noahs tid sammen og jeg synes bare det virker lidt uoverskueligt at skulle tilbage til et super hektisk job hvor 37 timer normalt sjældent slår til... Og vi/ jeg vil ikke være en familie hvor barnet/ børnene vokser op med næsten bedre at kende institutionsfolkene bedre end far og mor... Ikke at forklejne andre, vi træffer alle vores egne valg. Jeg tror bare ikke på den term der hedder "kvalitetstid med mor og/ eller far". Jeg tror kvalitetstid lige så meget er bare at have far og/ eller mor i nærheden. Tid sammen behøver ikke at være at man altid er 100% på og NU SKAL VI LEGE, det er efter min mening lige så meget bare det AT VÆRE DER. JEg mener det andet er noget vi voksne siger for at gi os selv mindre dårlig samvittighed.... Men nu må vi se, man har jo et standpunkt til man tager et nyt!

Mettemus skriver:

Sikke en dejlig update. Må indrømme at jeg midt i dit første afsnit måtte tage mid voldsomt sammen for ikke lige at smutte ind til mig egen lille rullesteg som sover så sødt bare for liiiige at kysse ham 100 gange mere idag - man kan hurtigt komme i underskud!

Hvad arbejdede du med før? Det tror jeg slet ikke, at jeg ved

Kan godt lidt følge dig i slet ikke at have lyst til at vende tilbage. Jeg har det nogen gange på samme måde. På den ene side kan jeg mærke at jeg ikke i længden ville kunne få tiden til at gå som hjemmegående, men på den anden side har jeg bare slet ikke lyst til at vende tilbage til studiet. Og det er i virkeligheden åndssvagt, for jeg kommer tilbage til et skema på tre timer på en uge - jeg vil jo være super fleksibel, hvilket slet ikke vil være tilfældet hvis jeg fik mig et arbejde (som jeg også overvejede fordi studielivet lige pt er meget lidt tiltalende for mig). Måske piben har fået en anden lyd (hov - blev jeg mor eller mormor???) når jeg når hen i efteråret og skal forsøge at underholde et ti måneder gammelt barn uden de store udfoldelsesmuligheder i en relativt lille lejlighed

Dejlige billeder! Han har forandret sig meget siden vi så ham på Slabberas.... men måske de allesammen har det?

Det ser ud som om i bor det skønneste sted - her må en dog portion misundelse vist være på sin plads!

Nå... nu er det vist ved at være sengetid (for så må jeg nemlig putte med Laurits, som sover hos mig i nat fordi vi er på besøg hos mine forældre)

Hihi - ja man kan nemlig NEMT komme i underskud! Ikke ungen men OS!

Jeg arbejder som indkøber ved et stort tøjmærke, så der er altid en kollektion der skal/ skulle være lavet og altid mails man ikke lige har fået besvaret... Og det er også DEJLIGT at have et arbejde hvor der er drøn på Jeg HADER hvis der er for stille, så går tiden altså bare langsomt! Men tingene er bare forandret efter jeg er blevet mor. Jeg tror ikke længere jeg har lyst til at have et arbejde, hvor jeg er nødt til at arbejde om aftenen også. Det var ikke noget problem førhen, for Manden min var jo alligevel på arbejde, så kunne jeg jo lige så godt lige åbne min domp. Eller det gjorde ikke noget lige at blive en halv eller hel time mere på arbejdet, for jo jeg sku hjem til min hund, men institutioner lukker altså bare tidligt! Og nu får jeg det til at lyde som om jeg arbejde hele tiden og altid og det gjorde jeg bestemt ikke Men ja der er bare gang i en masse forandringer på mit arbejde, en masse omrokeringer mm. så jeg kan bare ikke lade være med at gå og frygte det lidt. Om jeg vil føle jeg slår nok til -både som mor og som karriererkvinde.... Men altså som sagt, nu ser jeg tiden an og kan jeg ikke få det til at hænge sammen, så må "stilen" jo lægges om Det er nok også bare lige så meget fordi jeg virkelig nyder tiden herhjemme sammen med Noah at det hele synes liiidt uoverskueligt

Ja der er sket RIGTIG meget med Noah og hans udtryk  Jeg synes ikke jeg ligger så meget mærke til det sådan i dagligdagen, men når vi tagre billeder af ham kan vi virkelig se det! Og ja det tror jeg er nøjagtig det samme for alle jer andre

Håber I fik en dejlig nats søvn hjemme ved dine forældre

AnneBJ skriver:

Hvor dejligt at høre alt går godt! Han er simpelthen alt for lækker, den lille Noah!

Jeg kan sagtens følge stort set alt du skriver - jeg kigger også til Felix ofte, men er ikke panisk, jeg nyder min barselsboble, og kunne gøre det i laaaang tid, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg gerne vil, hvis jeg helt selv kunne vælge. Det kan jeg heldigvis ikke, så jeg fuldfører mit studie

Ses vi d.5.? 

Ja man synes vel altid at ens eget barn er helt og aldeles fantastisk lækkert, det gør vi i hvert fald her hjemme

Yes jeg regner stækt med at vi ses den 5. Juli

piadas skriver:

Åh, hvor er han dog blevet stor - dejlig med en update og billeder!

Jeg tilslutter mig alt det de andre skriver, for jeg skal egentligt til at i seng, men jeg får da også helt lyst til at gå ind og kramme Ida og sidde med hende og nysse hende og alt muligt, men hun bliver sgu nok lidt arrig, hvis jeg gør det lige nu.

Jeg er faktisk lidt misundelig over, at han falder i søvn i din favn. Det er kun hvis hun falder i søvn efter amningen, det sker her - jeg ved godt, det hurtigt kan blive en dårlig vane, men det er nu hyggeligt og skal bare NYDES! Jeg er nemlig ikke sikker på, at min Oliver på 10 ville synes, det er hyggeligt at skulle falde i søvn i min favn!

Taaark Vi synes også han er en total lækkermås

Det er heller ikke fordi det er altid han falder i søvn efter middagsmad/ aftensmad i min favn, nogen gange. Men vi er også begyndt at kunne putte ham om aftenen ved at ligge ham i seng vågen, stryge ham på kinden, sige "godnat skat, jeg elsker dig, sov godt" og så pludre han sig selv i søvn  

Men ja jeg nyder min puttetid sammen med ham  Han elsker heldigvis at putte endnu