Så blev det endelig tid for mig og min dejlige mand at fortælle om den dag, min søn kom til verden.
Mors fortælling:
Torsdag den 2. Juni 2011:
Denne dag er jeg 41+6 uger henne, og der er endnu ingen tegn på at fødslen ville gå igang af sig selv, derfor er jeg sat til en undersøgelse af hvor tæt jeg er på ”fødsel” og om jeg skal sættes igang kl 18.00.
Vi tog over på svanger-gangen på Næstved hospital, hvor en flink jordemoder tog imod os, hun undersøgte maven, og undersøgte hvor moden jeg var inden i, hun sagde jeg var modnet rigtig godt på egen hånd, men der manglede stadig en lille smule, så hun ville lægge en stik pille op, for nu at være helt sikker, så jeg var klar til at føde helst dagen efter, hun var dog overrasket over hvor moden jeg var, hvilket jo i sig selv var meget rart.
Da hun havde lagt en enkelt stik pille op, satte hun mig på en CTG i en time, for at sikre sig at alt nu opførte sig som det skulle.
Vi blev sendt hjem, og jeg havde ingen forventninger i forhold til hvad der nu skulle ske, og jeg havde faktisk ingen ide om hvad der kunne ske.
Vi kom hjem, manden og jeg, og lagde os til at sove, da det faktisk var blevet pænt sent. Mange gode ting kan man sige om Næstved hospital, men hurtige er de ikke når det gælder tider man har, med mindre vel sagtens det er akut.
kl 02.30 om natten vågnede jeg med de sygeste menstruatonssmerter som var så intense og ubehagelige som aldrig før, og havde jeg en ide om at det bare ville blive værre og værre jo tættere jeg kom på min søns fødsels tidspunkt havde jeg aldrig turde tænke tanken om en graviditet, ej selvfølgelig er det det hele værd, men det var ikke en rar smerte, bestemt ikke.
Imellem 02.00 og 04.30 ringede jeg til fødegangen, som sagde jeg skulle prøve at hvile mig så meget som muligt. Veerne jeg havde skulle være mere regelmæssige og ligge tættere før jeg kunne komme på fødegangen, hvilket jo er forståeligt, jeg havde heller ikke forventet andet. Jeg kunne dog komme forbi for at få noget smertelindrende hvis det blev for uudholdeligt, men det var jeg ikke interesseret i, stædig som jeg nu engang er. Tog dog to stk Panodil Zapp.
kl 04.30 bliver min stedmor informeret om at jeg nu har veer med 5 min mellem hver ve, og at hun nok godt kan gøre sig klar til at komme hjem til os. Jeg har fra starten af min graviditet ville have min stedmor med, og det var også noget hun gerne ville, min mand havde intet imod hun også var med.
kl 07.00 kom min stedmor, hun havde købt morgenbrød til min mand og jeg, men jeg kunne slet ikke koncenentrer mig om at få spist noget. Min mand og min stedmor spiste dog godt for sig, det var pænt af stedmor at have tænkt på lidt morgenmad. Min stedmor har ikke selv nogen børn, så hun anede ikke hvordan en fødsel var. Derfor anede hun heller intet om hvordan det var at have veer, så hun snakkede lystigt til mig og med total optimisme i stemmen, mens jeg gik rundt i stuen med veer. Om hun kom igennem til mig, det tror jeg nok ikke lige, nej.
Kl 08.00 Havde vi en tid på Svangergangen, hvilket passede perfekt, da jeg jo havde regelmæssige veer. Vi kom ind på afdelingen hvor vores jordemoder Lotte tog imod os, vi anede ikke på dette tidspunkt at det var hende vi ville have resten af forløbet. Da jeg har fået en kopi af mit fødselsforløb jordemoderen Lotte skrev, kan jeg se hvad der skete præcis hvornår og hvordan, da jeg ikke selv kan huske det hele i detaljer er det en utrolig rar ting at have fået. Min mand og min stedmor kan heldigvis også en del, og fortælle mig om forløbet, hvilket er rigtig rart.
Da vi kom ind på afdelingen viste min mand den applikation som han havde taget tid på, hvor man kunne se hvor lang tid der var mellem hver ve og hvor lang tid de varede, jeg kan huske det var hårdt under veerne, da de efterhånden gjorde ret ondt, og jeg brugte alt min energi på at koncentrere mig om at trække vejret helt igennem og stå på stedet og rokke lidt med hofterne, da det gjorde det lidt nemmere at holde ud, jeg koncentrerede mig også meget om at slappe af i mine muskler, som jordemoder Lotte sagde var vigtigt, da man hurtigt kommer til at spænde under smerterne.
Jordemoderen undersøgte mig indvendigt og hun mente jeg var helt klar, og efterfølgende satte hun mig på en CTG, hvilket jeg på ingen måde kan huske. Jordemoder Lotte spurgte om det var OK at der ville komme en jordemoderstuderende og overvære fødslen, da jeg kun har hørt gode ting i den forbindelse var hun da selvfølgelig velkommen, så Lotte ringede efter Stine at hun godt måtte komme nu, og så ventede de med at tage vandet til hun kom, da det jo var en god ting for hende at overvære og prøve. Herefter bliver vi fulgt på fødegangen.
Kl 08.45 Jeg får klyx! Den flinke jordemoder er så flink at forvarme den, inden jeg får den. Jeg får besked på at holde den i mig så lang tid som muligt, hvilket jo er nemt for dem at sige, når ikke de har veer. Det lykkes mig at have den i mig i ca. 4 min, hvorefter jeg måtte løbe ud på toilettet (siger min mand) da jeg kom på toilettet fik jeg en ve samtidt, total god timing. Efter mit dejlige toilet besøg fik jeg lov at komme under bruseren, da jeg følte det gjorde veerne lidt nemmere at komme igennem og samtidig var et bad tiltrængt. Jordemoderen lyttede på maven med en doptone efterfølgende, hvorefter hun konstaterede at der var fin hjertelyd 140-145bpm, kom under bruseren igen, og det gjorde rart for veerne, som efterhånden bed ret meget.
Igennem den næste tid beder jeg Kasper om at nynne, eller synge op til flere gange, da det hjælper mig med at holde fast på mig selv under veerne. Jeg kan huske at kasper gør et ihærdigt forsøg selvom jeg ved det er en svær ting bare at synge ud i luften. Jeg Spurgte også tit om hans hånd, havde brug for at mærke ham i nærheden af mig, og under presse veerne kan jeg huske at jeg klemte hans hånd meget hårdt. Han tog det rigtig pænt, og var meget opmærksom på hvordan jeg ønskede at have det.
Mødet med Stine :
Efter badet møder jeg den jordemoderstuderende Lotte havde spurt til om hun måtte være med, hun kom og hilste på mig mens jeg var i bad og hun spurgte om hun måtte lytte til lillemanden med en doptone, selvfølgelig måtte hun det, så jeg slukkede vandet og lod hende lytte, tænkte slet ikke over at jeg var i bad og var nøgen, det er sjovt som det hele ændre sig når man er i fødsel, at man ikke er så blufærdig. Stine er en ung frisk lyshåret pige på min egen alder, nemlig 23 år. Hun virker rigtig flink, men det er mystisk at tænke på hun er på min alder. Hun var næsten færdig med sin uddannelse som jordemoder.
Kl 09.30 Jeg bliver sat til en CTG igen, jordemoderen spørger om jeg er med på deres måde at tage forholdsregler for et evt. større blodtab, ved at lægge et venflon i højre hånd, hvor jeg kunne få ve-drop gennem og evt. væske hvis fødslen blev for hård og jeg tabte meget blod. Jeg er meget overrasket over hvor pænt de tog imod mit ønske om ikke at modtage blod, og oven i købet tage de bedste forholdsregler for at forhindre et for stort blodtab.
Kl 09.40 tager jordemoderstuderende Stine vandet, de sikre sig at navlesnoren ikke er kommet i klemme eller andre kropsdele kommer i klemme. Det var en meget mystisk følelse, da hun trykker på lille mandens hoved og roder rundt dernede. Det gjorde slet ikke ondt at få taget vandet, det føles dog ret mystisk, da vandet var varmt og det sivede ud uden jeg selv kunne styre det. Efterfølgende fik jeg en CTG på igen igen, er overrasket over at jeg ikke brokker mig over at få det på hele tiden, da jeg kan huske det ikke er det allermest behagelige udstyr at hoppe rundt med, og da nok slet ikke når man har veer.
Kl 10.35 Hans hjerte siger 145-150bpm dvs OK. Da vandet var taget undersøgte Stine mig inden i og jeg var 4-5 cm åben. Stine foreslog mig at få en varmepude for at lindre smerterne lidt, og det ville jeg meget gerne have, og tro mig den virkede godt! Efter vandet er blevet taget og den efterfølgende undersøgelse er overstået ser vi desværre ikke mere til Stine, da hun havde en elev samtale som så tog længere tid end forventet, hun kunne faktisk godt have overværet den sidste del af fødslen, men det mente Lotte ikke var godt, da det er lidt rodet at komme ind i slutningen, og måske også forvirrende for mig, hvilket jeg bestemt ikke ville have haft noget imod.
Kl 11.00 Nu føler jeg en ualmindelig trang til at skulle på stort toilet, hvilket jeg giver udtryk for, hvorefter Jordemoder Lotte lytter på maven under en ve. Jeg får lov at komme under bruseren igen, hvilket er rart, selvom den nye pressetrang var ret ubehagelig, jeg kunne ikke finde nogen behagelig stilling at stå, sidde eller noget i bruseren så kommer ud igen derfra.
Her imellem spørger jeg efter noget musik, da musikken kan holde mig fast i nu'et, Jordemoder Lotte finder frem til noget DR radio med klassisk musik, da hun havde tændt for musikken, kunne hun ikke forstå hvor lyden blev af, det viste sig at musikken kun lød fra gangen, og ikke inde på fødestuen. Hun åbnede døren ud til gangen og lod musikken lyde for fulde gardiner, kun for min skyld. Kasper fortæller mig efterfølgende at der havde været nogen inde flere gange for at spørge hvad der dog skete med alt det musik, hvorefter Lotte jo måtte konstatere at den fødende kvinde ville have musik! Så det fik hun. Jeg synes Lotte var så pragtfuld, hun gjorde alt hvad hun kunne for at gøre det nemmere for mig.
Kl 11.25 Aktiv fødsel. Får endnu engang sat CTG på maven. Fostervandet var lysegrønt nu.
Kl 11.50 jeg får lagt ve-drop i højre hånd.
Kl 12.50 jeg har åbenbart stadig CTG'en påmonteret, og de kan se at lillemandens puls falder helt ned til 80bpm men det retter sig heldigvis, så det bliver ikke mere dramatisk. Jordemoder Lotte undersøger mig endnu engang, og jeg er nu 8-9cm åben. Nu beder Jordemoder Lotte mig om noget jeg sent vil glemme! Hun bad mig komme op på alle 4 og tage veerne i den stilling i 20 min! Av av det var på ingen måde behageligt, og jeg var meget utålmodig, og ville meget gerne skifte leje, men jordemoderen var hård, og jeg måtte jo bare gøre hvad der blev sagt, når jeg husker tilbage på dette er jeg meget overrasket over at jeg ikke bed hovedet af alt og alle... men man har da lov at bliver positivt overrasket over sig selv til tider.
Kl 13.25 Endelig får jeg lov at skifte leje! Jeg får lov at lægge mig på højre side, Jordemoder lotte hentede ben støtte til mig, da jeg havde det bedst med at have benene sprædt fra hinanden. Under veerne får jeg nu besked på at gispe, da jeg endnu ikke må presse, fordi jeg stadig har lidt kant, som de siger det. Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, at modarbejde det min krop kalder så meget efter! Jeg har åbenbart stadig monteret CTG'en og alt ser normalt ud.
Kl 13.50 Veerne er på dette tidspunkt åbenbart en smule aftagende, nok fordi jeg er mega træt. CTG'en viser stadig normal. Nu får jeg ve-drop, åbenbart.
15.05 Ve-drop mængden øges 30ml/t
Kl 15.10 Nu kan de åbenbart se lillefyrens hoved, eller en lille smule af det. Nu må jeg endelig give efter for det min krop har skreget efter i så lang tid. Jeg fik lov at presse, og på det tidspunkt var jeg halvt siddende.
Kl 15.30 CTG'en viser 130bpm og Jeg kommer nu om på venste side og ligge. jeg får nu ilt maske på, for at få lille mandens puls iorden, og sikre han får den ilt han skulle have. Ve-drop mængden øges endnu engang 45ml/t.
Kl 15.35 Alexandra er læge, og havde aldrig taget imod et barn før, Jordemoder Lotte spurgte om ikke Alexandra måtte få lov at prøve det at tage imod et barn og selvfølgelige måtte hun det. Jeg kan ikke selv huske denne samtale, men det kan min mand, og det er rart at vide jeg har været så medgørlig.
Kl 15.45 CTG'en viser at lillemandens hjerterytme nu dykker ned til 80bpm under presse veerne, da den var så afvigende montere de en lytter på lille mandens hoved for at kunne registrere hans hjerterytme bedre. Ve drop mængden øges endnu engang 60ml/t.
Kl 16.00 Ve drop øges endnu engang 90ml/t. Alexandra beslutter at hun vil blive til fødslen er overstået.
Kl 16.15 Ve drop øges igen. 110ml/t
Kl 16.25 Ve drop øges igen. 130ml/t
kl 16.28 Jeg føder lille manden! De siger han skreg med det samme han kom ud, hvilket jeg overhovedet ikke kan huske. Han kommer op på min mave med det samme, de venter med at klippe navlestrengen til den ikke længere pulsere, Kasper får lov at klippe navlestrengen.
Kasper: Var som at klippe i en elastik, lidt ubehagelig følelse, som at klippe i kød, men en stor ære. Men var glad for at få lov.
Kl 16.30 De stak mig i låret, det var det eneste der kom bag på mig i dette lange forløb, var slet ikke forberedt på det. Det var for at få min livmoder til at trække sig sammen, så jeg ikke ville bløde for meget. Jeg vidste godt jeg ville få den, men var ikke forberedt lige præcis der.
Kl 16.35 Jeg føder moderkagen, skulle presse lidt, men ikke meget, Alexandra og Lotte sørgede for den kom ud, én pressede på min mave og Alexandra hev i navlestrengen for at få moderkagen helt ud. Det var en mystisk fornemmelse at føde den del, da det havde en anden konsistens end da lille manden kom ud, det føltes som om der kom en varm budding ud af min krop. Det var også mystisk da maven var sunket så meget lige pludseligt. Moderkagen vejer 680 gram og jeg bløder kun 250ml ca. De viser os Moderkagen, da det var noget vi ønskede. Lotte tog den op og viste os hvad lille manden havde ligge i, og hun konstaterede at moderkagen var lidt medtaget, med lidt små kalk-aflejringer og hun tog den op, så man kunne se hvorfor man kalder det for livets træ, navlesnoren var træstammen og så var der blod åre som lignede grene ud i trækronen. Synes faktisk ikke det var spor ulækkert at se moderkagen, jeg var faktisk fascineret af den, da det jo egentlig er den eneste der forbinder min søn til mig, hvor han får næring og ilt.
kl 16.45 Jeg er revnet i højre side af mine skamlæber, får derfor syet et enkelt sting, det sidste jeg dog havde lyst til på dette tidspunkt er at der bliver rodet yderligere ved mig dernede. Men syet det blev jeg
kl 17.30 de tager mit blodtryk som ligger på 140/90. ve drop bliver sat ned til 75ml/t. Jeg får smertestillende: Pamol og Kodein. Det eneste af disse ting jeg kan huske er at jeg får taget blodtryk.
Kl 18.30 ve-drop sættes ned til 35ml/t
kl 19.00 blødning er nu på 400ml. Ve droppet bliver lukket. Blodtrykket blev endnu engang målt 125/75
Det var fødselsberetningen, som kom til at fylde godt, jeg har skrevet den ud fra den kopi jeg fik af de registreringer jordemoder Lotte gjorde sig under fødslen, jeg føler virkelig det har været en stor hjælp at kunne gå ud fra den. Min dejlige mand hjalp mig også gennem skrive forløbet, han klarede fødsels forløbet godt, jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det mon ville være at se sin elskede gå igennem den slags ting, uden at være i stand til at kunne gøre noget.
Fars fortælling:
En fødsel er en mærkelig oplevelse, som indeholder en masse forskellige følelser. som er meget blandede, nogle af dem jeg kom igennem var, Frygt, Spænding, Glæde, Uvisheden, Medfølelse, og den sidste og værste føleses jeg kan beskrive er at man føler sig helt hjælpeløs meget af tiden, som min kone også har skrevet noget om snakker hun om at det var grænse overskridende for hende og det var det til tider også for mig, blandt andet når hun bad mig om at synge for hende, foran en ”masse” mennesker, og man ved 2 ting, 1 jeg kan sjældent huske en sang helt til ende, 2 der er en grund til jeg ikke har søgt karrierer inde for det musikalske, men jeg gjorde mit bedste og prøvede at få en lyd ud med min lille nervøse stemme, imens jeg nussede hendes hænder, lænd og ansigt igennem fødslen. Sørgede for noget at drikke til hende og et køligt beslag til hendes ansigt.
Jeg kan huske det sværeste for mig var når Gitze blev nød til at gispe efter vejret, der kunne jeg mærke mit mandlige følelses kolde forsvar blive nedbrudt og en lille tåre klemme på, og var bestemt ikke nemt at det skete gang efter gang,.
Jeg kan også huske jeg var nervøs for at kigge nede ved Gitzes underliv for at se hvad der egentligt skete. Men efter et par timers op-manding og da de havde snakket om at man så småt kunne se drengens hår, tog jeg mod til mig og gik ned og kiggede imens jeg lod Gitzes mor tage Gitzes hånd og berolige hende, da jeg først så den lille slimede runde flade dukke frem i ”Lyset” tænkte jeg det ser da helt vildt forkert ud det der, men efter at have set en 2 presseveer fra den placering begyndte jeg at blive fyld med glæde og lykke indefra. Når håret kom frem til overfladen helt ubeskriveligt, også selv om min kone lå og havde smerter, og kan huske at de timer der før sneglede sig forbi begyndte at flyve afsted, og glædede mig mere og mere, og lige pluslig var barnet ude, og min kone ændrede sig fra at være i smerte og se helt udkørt ud og total opgivende, Til at være Lykkelig, hvis man skal definere Lykkelig er jeg sikker på det er differentiationen, har aldrig set nogle vende så hurtigt, fra Agony til Lykke, så kom vi til at jeg skulle til at klippe navlesnoren, vi havde talt om det men tror ikke jeg har forstillet mig hvordan det føltes at klippe den, og det var bestemt anderledes, var lidt som at klippe i kød, og ja, virkelig væmmeligt faktisk, men stadig fantastisk. Jeg fik klippet den over og lignede nok lidt et spøgelse,
Hvordan jeg havde det efter fødselen, ja svært at sætte ord på, det hele var stadig meget urealistisk for mig,
jeg levede på et rush af at nu var han kommet og jeg havde set hvilket fantastisk væsen han var og min kones lykke, samtidig gik det op for mig at intet var som det plejer at være, alt var forandret, og ting ville aldrig blive
sig selv igen, om tanken gjorde mig bange? Ja måske lidt men efter den var slugt, så jeg kraftigt frem til det. Og begyndte at glæde mig til omstillingerne hvilket jeg stadig gør lige pluslig har man så meget andet at gå op i end sig selv og ens kone, og de ansigts udtryk den lille kan give er det hele værd, ja selv hans prutter og bøvser vækker glæde i mig hvilket enligt er lidt ? Mærkeligt?. Men min Blop har givet mig en indre glæde jeg aldrig troede jeg skulle opleve.
Anmeld
