Blev lidt overrasket :s

Majeha skriver:

Ja, er rimelig sikker, det kommer lige så meget bag på kæresten, (som stod ved mit hoved, da han kom ud, så han så det ikke selv). Han var selvfølgelig rørt, men husker rimelig godt, at der ikke blev nævnt noget om det. Vi husker begge to, at de sagde, jeg var en superføder, og man skulle tro jeg var andengangsfødende, da det gik så let og forholdsvis hurtigt. 

Jm løj også for mig, men set i bakspejlet var det nok meget godt, så jeg ikke panikkede. Det jeg frygtede var nemlig at blive klippet, så da hun tog saksen frem, sagde jeg "Åh nej, jeg skal ikke klippes, vel?) Husker det tydeligt. "nej nej, bare rolig" var svaret og da jeg pressede klippede hun Da jeg efterfølgende blev syet, følte jeg, det rendte ud afmig. Spurgte om jeg blødte meget, hvortil hunsvarer,  "nej, ikke mere end normalt/det er meget normalt". Kæresten lagde godt nok mærke til blodbadet  på sengen og gulvet, men vil selvf. ikke sige noget og bekymre mig. Han har senere sagt, at det bare stod somen bølge ud, da jeg rejste mig Var også derfor jeg måtte ligge på langs en uge og får blod.

Jeg stoler på, at jeg er i gode og kompetente hænder hos både jm og læger, og kan give mig fuldstændig hen. Men vil da godt vide hvad der sker alligevel.

Ja han har da en bedre chance for at kunne huske det... Synes altså ikke det er i orden, at hun lyver for dig. Så kunne hun have sagt, at hun havde saksen ved siden af sig i tilfælde af det blev nødvendigt og så have sagt det til dig bagefter... Hmm... Synes det er dårlig stil, jeg ville aldrig lyve for en patient på den måde.

Men - du er da en superføder, det kan man ikke sige andet

Corn skriver:

Det skulle jo helst ikke ændre din mening om, at du havde en drømmefødsel.

Så måske ville det være bedre at lade den stå "i din version" i dit hoved...

Det vil den stadig gøre, for det var sådan jeg følte, da jeg havde klaret fødslen. Men vil heller ikke gå i en illussion af noget, der faktisk ikke passer. For lige meget hvor meget negativt, der evt. skete, vil  det ikke ændre min personlige opfattelse af hvordan jeg følte.

Tak for jeres kommentarer. Ser ud til, jeg nok bare var "uheldigt informeret", og at det ikke er kotyme. Men heldigvis frygter jeg ikke næste fødsel mere eller mindre, af at få disse ting at vide.

Majeha skriver:

Synes selv, jeg havde en drømmefødsel sidst, det var kun tiden bagefter, jeg synes var lidt træls (2xblodtransfusion, sengeliggende 1 uge, da jeg besvimede, hvis jeg rejste mig, og mega øm i syningen op til 2 mdr efter, så jeg havde problemer med at sidde og gå). Men selve fødslen gik perfekt uden nogle komplikationer... Troede jeg. Det var i hvert fald, hvad jeg fik at vide under fødslen. 

Var så til samtale ved speciallæge på sygehuset igår, hvor jeg spurgte, om jeg kunne få en kopi af min fødselsjournal, for havde hørt man bare skulle bede om den, og tænkte, det da kunne være meget sjovt at have. Hun læser så nogle brudstykker derfra, som jeg ikke anede. Jeg blev klippet, da hans hjertelyd dykkede, og han skulle hurtigt ud. Den grund regnede jeg selv ud, men at han havde navlestrengen viklet 2 gange om halsen, samt begge hænder med oppe ved hagen, og at det derfor skulle gå stærkt og jeg blev klippet allerede efter 20 min presseveer, anede jeg ikke. Synes godt det var lidt overvældende med 10-11 læger, jordemødre mv. på stuen til sidst, men fik intet at vide om hvad, der foregik. Spurgte selv, men fik at vide, at alt gik som det skulle. (sagde de måskefor ikke at gøre mig nervøs, men så kunne de i det mindste sige det bagefter) Lægen blev også overrasket over, jeg intet vidste om det.

Så nu er jeg spændt på at se, hvad der ellers står i journalen, når jeg får den næste gang, jeg skal til samtale.

Men fik I at vide, enten under eller efter fødslen, hvad der skete, eller hvis noget ikke gik helt efter bogen? Det er måske meget normalt, de ikke informerer om det

Majas fødsel gik også rigtig godt, det eneste var bare at da hun kom ud sprang navlesnoren fordi den var for kort, så der skulle de lige være hurtige og klemme hende, så hun ikke mistede blod og få fat i den anden ende også, men intet af det opdagede jeg, jeg opdagede bare at hun ikke sagde noget og var lidt blå, men der kom så lidt efter et skrig.. Kunne da godt se da jeg kom op af vandet at der var pænt meget blod, men tænkte ikke videre over det.. Så snakkede min mor og kæreste om at de godt nok blev lidt nervøse der, hvor jeg intet ande kunne spørge til hvad de mente.. Så først da jeg spurgte jordmoder ad forklarede hun det.. Er da glad for jeg ikke vidste det lige i sekundet, men havde da forventet og få det afvide bagefter også..  

Men alt endte jo godt..

- Malene&Maja