Opdatering fra os på landet:)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9. juni 2011

CA

Mettemus skriver:



Jamen hendes plan ligner faktisk jeres meget - alting ligger bare en time senere, men den er også lavet ud fra at Laurits står op kl. 7 og ikke kl 6, så det er nok forklaringen. Har Johannes selv lavet den rytme eller er det noget i har arbejdet meget for?

Jamen Viborg... egentligt af mange årsager. Først og fremmest fordi det er tættere på vores familier end Århus. Jens er fra Mors og jeg er fra en lille by uden for Skive, så Viborg er nogenlunde tæt på. Vi kunne godt rykke tættere på bedsteforældrene, men jeg er lidt betænkelig ved at flytte for langt ind i udkantsdanmark og den rådne banan. Måske jeg ændrer den betragtning når det bliver mere aktuelt med flytning. Viborg ligger også så tilpas centralt i Jylland at der er gode muligheder for at vi begge to vil kunne finde arbejde. Jens er færdig om et par uger, og kommer forhåbentligt snart i job. De hænger ikke på træerne for tiden, så han har ikke råd til at være kræsen. Jeg er færdig på uni om to år, og vil derefter gerne i job som underviser i gymnasieskolen. Der er en del muligheder for det i en rimelig afstand af Viborg. Men hvis Jens får arbejde i det område inden de to år der går før jeg er færdig, vil jeg ikke afvise af vi flyttet før. Lige nu betaler vi 8800 kr i husleje og forbrug hver måned, og det er lige på grænsen til hvad vores økonomi kan bære. Desværre er det prisen vi har måtte betale for at blive i Århus. Derfor ville det ikke gøre mig noget hvis vi kunne finde noget større og måske med mere have til hvis det giver mening i forhold til jobmuligheder.

Mht amning og udmalkning så synes jeg du er super cool! Rigtig god indstilling, det må give en masse ro, selvom det selvfølgelig også er lidt besværligt med den udmalkning. Jeg har prøvet lidt selv, og bliver altid irriteret på malkemaskinen, så det bliver ikke til så meget. Har det nok på samme måde som dig - ikke amning for enhver pris! Min læge sagde også at det er de første tre måneder med modermælk der er de vigtigste, og dem har i jo overstået.

Ja vi er startet lidt op på grød. Det går ok, men han skal ikke være for sulten, for så gider han ikke. Vi prøver også at drikke vand af kop. Det er han til gengæld rigtig dårlig til, og det lyder nærmest som om jeg prøver at drukne ham. Kan se på billederne at i også har gang i snapseglasene - hvad synes Johs mos om det? I næste uge prøver vi med grøntsagsmos til aftensmad og grød til middagsmad, og det skal så gerne køre fremover. Han er nemlig begyndt at vågne to - tre gange om natten og ville spise hvor han plejer at vågne én gang, så det er vist ved at være tid til mere fast føde.

Nå, det blev vist en længere omgang - men ungen snorker og det skal udnyttes. Senere i dag skal han til lægen og vaccineres... gys! Husker stadig hvor ked han blev sidst, men heldigvis ikke særlig syg, så vi håber at slippe billigt på den konto igen. Stikkene bliver nok aldrig sjove.



Og hvor er det fedt, hvis I kommer til Viborg! Jeg hepper!! 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. juni 2011

Mettemus

Carina87 skriver:



Nå, men så må vores rytme jo være lidt i nærheden af, hvad der er rigtigt. Johannes har selv lavet den, og så forsøger vi så godt muligt at minde ham om det. De sidste dage har han desværre skippet al eftermiddagslur... Og jeg er SÅ træt! For jeg kommer altså ikke tidligere i seng bare fordi han gør det. Og jeg vil gerne af med den der natamning - der i nat var fra 3-5 med korte sovepauser, for så at stå op kl.6. Jeg tror det er fordi, vi ikke kunne slippe fra mine svigerforældre og komme hjem og lave mad, så han fik nødglasset fra tasken. Det var fugt med ris, og altså ikke det herremåltid han plejer at indtage. Det gør jeg ikke igen.

Jeg er også dagligt rasende på den pumpe og det er virkelig træls man ikke kan lave noget der fungerer ordentligt!! 

He he - jeg lad godt se din rullesteg spise grød Ja, det lyder da til han skal til at i gang. Johannes er meget alvorlig mens han spiser - og det kan KUN gå for langsomt at skovle ind. Vi er absolut heller ikke gode til det glas der, og vi har bestemt os for i dag at overgive os til tudekoppen, som ellers ikke er anbefalet af sp, men vand SKAL han jo ha! 

Hvordan gik det hos lægen??



Nej vores SP går heller ikke ind for tud-kop, men jeg har også overvejet det. Ellers skal jeg jo blive ved med at amme efter grøden for at være sikker på at han får væske nok, men det er jo dobbelt mad til ham, og når han nu ligger på den tykke side af normalskalaen i forvejen? Han får vand af sutteflaske imellem måltiderne nu hvor det er så varmt, men han er vist bare ikke særlig imponeret af det tynde pjask.

Jamen det gik ok ved lægen. Han skreg selvfølgelig da han blev stukket, men han holdt ret hurtigt op med at græde - så langt, så godt. Sidst blev han rigtig ked hen under aftenen og græd hver gang vi rørte ham, som om han havde ondt i kroppen. Denne gang var han glad som han plejer og gik i seng kl. 20 uden problemer. Da vi gik i seng havde han feber, 38,2-3 stykker og det blev ved hele natten, men han har sovet fint, og her til morgen er han frisk igen

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.