Vi sled med at blive enige om Lillebrors navn. Vi havde bare så forskellig smag. Ca midtvejs i graviditeten skrev jeg en liste med mine navneforslag. Den bestod af de navn, som jeg VIRKELIG gerne ville have. Alt blev naturligvis vetoet.
Jeg fortsatte at komme med forslag med mellemrum resten af ventetiden. Men han blev flere uger og vi var stadig ikke enige. Mit favoritnavn på den tid var så ekstremt langt fra min mands smag. Og jeg syntes det ville passe SÅ godt til vores lille dreng. Men manden sagde nej. Da begyndte jeg at lede efter alternativer som han måske kunne acceptere. Så jeg prøvede mig med et af navnene fra den opringdelige liste - og jeg tror, han havde glemt, han havde vetoet det og bare syntes det var ekstremt meget bedre end mine andre forslag. Så det hedder lillebror i dag.
- og det skal lige siges, at vi begge er fornøjet med navnet i dag, så der er ingen sure miner.
Måske kan det betale sig at bare lade det ligge lidt og arbejde i hans underbevidsthed og se, om han kan vende sig til tanken. Alternativt kan du komme med så mange forslag som han slet ikke har sansen for, at dit oprindelig forslag virker helt normalt i sammenligning. Men det er jo egentlig ikke en helt pæn måde at gøre det på,og du rissikerer at han falder for et af de "mærkværdige" forslag. så det vil jeg nok alligevel ikke anbefale. 
Jeg synes ellers, at det er en rigtig fin tanke at videregive Marie som mellemnavn på den måde. Lykke til med navnevalget!
Anmeld