Blod..Jeg er skuffet over migselv

Jeg bløder. Vi har ikke brugt beskyttelse i 1½ år. Måned efter måned sker der ingenting. Så tidligt som i morgers kom der en uskyldig men sårerne kommentar fra min kæreste. Han harlavet blødkogte æg. Men æggene duede ikke. Han sagde "Det er lige som dine æg skat. De duer heller ikke". Jeg ved at det er hans måde at tale om min mislykkede lorte krop på,men øv hvor jeg følte som et 0 lige der.

1 time senere fik jeg ondt i maven og ganske rigtigt,jeg bløder igen. Jeg sad i min lille verden og spekulerede på om jeg skal tage det som et tegn til at vores dna ikke passer sammen. Han har et barn fra tidligere som blev lavet med det samme,men mig..Jeg duer ikke. Nu skal jeg igen finde en oplagt måde at fortælle ham at min krop igen har fejlet og at vi igen ikke får ønsket opfyldt. Jeg h a d e r min krop nu..! ;(  Hele verdenen kredser om graviditet,teste og babyer. Flere i vennekredsen og familien lykkedes det for. Hvorfor ikke for mig ;( Jeg hader den her dag!

TÆT PÅ

Så tæt på

For tæt til at gi op

Så tæt på den drøm der forbliver en drøm

Lad mig nu bare vågne op

Hver nat ser jeg de to gyldne streger

Drømmer om mælk der løber fra mit bryst

Men op vågner jeg til frisk rendene blod

Chokoladen og baby.dk bliver min trøst.

Tak fordi du læste med

Har det på samme måde.. Og kan godt følge dig!

Ville ikke lige gå forbi uden en KÆMPE 

Puha ville lige give dig et kæmpe knus. Jeg står i nøjagtigt samme situation som dig - altså bortset fra din kæreste, som efter min mening fortjener et ordentlig spark bagi!!!!!!!!!!!!!!!! HELT ÆRLIGT i en sådan situation er det bare så vigtigt, man støtter hinanden - ikke peger fingre. Synes virkelig du skal tage en seriøs snak med ham om hvordan sådanne kommentare sårer. I er nødt til at være der for hinanden, hvis I skal helskindet igennem den hårde proces barnløshed er.

hmm.. synes for det første du skal bede din kæreste om at lukke røven og støtte dig.! Den kommentar hører ingen steder hjemme og han burde støtte dig ALT hvad han overhovedet kan og vise dig at du er god nok.. Prøv at tænke på hvor ked af det han ville blive, hvis han havde dårlige svømmere og du mobbede ham med det..
Min mand har sagt det på en god måde.. Lad være med at blive skuffet når mens kommer.. for børn kommer ikke før deres fødselsdag alligevel.. <3 Men altså.. Synes I skal gå til lægen med det.. det kan jo være at der er noget galt  enten med dig eller også er hans sædkvalitet blevet dårligere siden han blev far for første gang.. Der kan være mange grunde.. og uanset hvad skal du jo nok blive mor.. Måske I bare skal have lidt hjem.. Det er jo ikke nogen skam.. 

Hold humøret højt.. Jeg tror på dig og jeg ved at det nok skal gå 

Han sårer mig ikke bevidst. Han ved ikke hvor meget det rammer. Jeg vil tage snakken med ham når jeg ikke er hormonella mere. Jeg hader livet de første dage i en ny cyklus. Alt virker så ligemeget og overflødigt. Hvad er pointen i at stå op,smile og leve når alt ender som blod og tårer i sidste ende ;( Jeg er sikkert okay om nogle dage men min verden er lige ramlet sammen så alt er øv lige nu! ;(

Jeg gruer over at skulle fortælle at jeg har fejlet igen. Han bliver så ked af det hver gang jeg fortæller jeg har fået mit lort ;( Vi snakker om en mand der holder øje med hvornår jeg har ægløsning og er helt hooked på projekt baby. Han bliver ulykkelig. Jeg ville ønske det ikke var mit ansvar at viderebringe nyheden om min fejl måned efter måned :;(

Tak for jeres svar

hvad fanden er det for en kommentar at komme med, når du er ked?? jeg var blevet stiktosset hvis min kæreste fyrede den slags af når han vidste jeg var nede.. det er da godt nok mangel på empati så det gør noget

Er ked af at det ikke er lykkes for dig (endnu!), har I været en tur hos lægen? Når man har prøvet 1 år kan de undersøge jer for at se om der er en grund til at det ikke er sket endnu...vi prøvede også over 1 år før det lykkedes, men SÅ skete det!...så hav tålmodighed - selvom det er ski.. svært!!!

Synes det er synd at du har fået sådan et forhold til din krop....selvom din kæreste har kunnet få barn tidligere betyder det bestemt ikke at der er noget galt med dig!!! Og så burde du lige sætte ham på plads for den dumme kommentar!!!  Hvem siger det er dig der er noget "galt" med?? Hans sædkvalitet kan være blevet ringere, eller han kan have været utrolig heldig første gang...? Håber du kommer op med humøret... Og håber det lykkes snart, eller at lægen kan hjælpe

Han er blevet tjekket og har luksus celler. Jeg har fået taget blodprøver og underlivsundersøgelser. Alt er ok. Men hvis alt virkelig var ok så blødte jeg vel ikke måned efter måned! Vi er i midt i og sidst i 20erne. Tænk hvis jeg allerede er disfunktionel indefra??  Han siger det ikke for at sårer mig. Virkelig. Det gør han ikke. For 2 min siden stod han og efterlignede en der var gravid og kiggede kærligt på mig bagefter. Han ved ikke at jeg har fået mit lort. Lige nu er han forhåbningsfuld og om lidt har jeg knust hans håb igen!!

Folk bliver ved med at sige jeg skal lade være med at tænke så meget over det. De ved ikke at man ikke kan slippe tanken mere end nogle timer hver dag ;( Jeg spiser sundt,jeg går ture,jeg bruger æl tests,jeg har reglmæssig sex,jeg fejler intet,min kæreste fejler intet,men der sker ingenting og hele verden er spækket op med positive teste og gravide!

Hvordan i alverden skal jeg kunne fungere som et almindeligt menneske hvis ikke vi får det barn?  Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ,men 18 mdr er nu passeret forbi og min tro og tillid til min krop er forsvundet. Jeg er skuffet over migselv. Så skuffet så kun de færreste forstår mig. Gik for kort tid siden ud på badeværelset og gloede mig mit spejlbillede. Pustede mig op for at lave en gravid mave bare for at se hvordan det så ud,pustede luften ud og så ud som migselv igen. Jeg blev ved med at stirre ind i mig selv. Var det så det tætteste jeg kom på en baby med mit livs kærlighed. En oppustet mave og blod på papiret? Mit liv har været hårdt,men at min krop er blevet min egen joker-den havde jeg ikke set komme

Han er blevet tjekket og har luksus celler. Jeg har fået taget blodprøver og underlivsundersøgelser. Alt er ok. Men hvis alt virkelig var ok så blødte jeg vel ikke måned efter måned! Vi er i midt i og sidst i 20erne. Tænk hvis jeg allerede er disfunktionel indefra??  Han siger det ikke for at sårer mig. Virkelig. Det gør han ikke. For 2 min siden stod han og efterlignede en der var gravid og kiggede kærligt på mig bagefter. Han ved ikke at jeg har fået mit lort. Lige nu er han forhåbningsfuld og om lidt har jeg knust hans håb igen!!

Folk bliver ved med at sige jeg skal lade være med at tænke så meget over det. De ved ikke at man ikke kan slippe tanken mere end nogle timer hver dag ;( Jeg spiser sundt,jeg går ture,jeg bruger æl tests,jeg har reglmæssig sex,jeg fejler intet,min kæreste fejler intet,men der sker ingenting og hele verden er spækket op med positive teste og gravide!

Hvordan i alverden skal jeg kunne fungere som et almindeligt menneske hvis ikke vi får det barn?  Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ,men 18 mdr er nu passeret forbi og min tro og tillid til min krop er forsvundet. Jeg er skuffet over migselv. Så skuffet så kun de færreste forstår mig. Gik for kort tid siden ud på badeværelset og gloede mig mit spejlbillede. Pustede mig op for at lave en gravid mave bare for at se hvordan det så ud,pustede luften ud og så ud som migselv igen. Jeg blev ved med at stirre ind i mig selv. Var det så det tætteste jeg kom på en baby med mit livs kærlighed. En oppustet mave og blod på papiret? Mit liv har været hårdt,men at min krop er blevet min egen joker-den havde jeg ikke set komme

syns da godt lige din kæreste kunne støtte dig lidt istedet for sådan nogle dumme komentarer ! 

Måske har du det samme problem som min mor havde da hun ville være mor (virkelig ønskede det mere end noget andet i hele verdenen), 8 år, og der skete ikke noget, mens. hver måned, og lægerne fandt ingen problemer ved hverken min mor eller far, tænk dig, 8 år ! uden resultater.. 1½ år er ingenting iforhold til  hvad mange andre par kæmper med.. 

men altså, efter 8 år gav de op.. slut med at ønske en baby, og de tog på bryllupsrejse igen, for at starte deres nye liv (uden børn) sammen. MEEEEN......... 

Da hun kom hjem fra bryllupsrejsen, gik der 4 uger, og VUPTI... efter kun 4 uger, uden stress over at lave børn stod min mor med de LÆNGE ønskede to streger.. og 8 måneder efter kom jeg til verdenen  

sæt PB i stå, det er det bedste råd jeg kan give dig, se i øjnene at børn kommer når de kommer, og de kommer ikke når kvinden er stresset over at de ikke kommer. stop med at prøve at få børn, bare nyd hinanden uden prevention.. lav noget sammen som par.. 

Det skal nok blive din tur

Han er blevet tjekket og har luksus celler. Jeg har fået taget blodprøver og underlivsundersøgelser. Alt er ok. Men hvis alt virkelig var ok så blødte jeg vel ikke måned efter måned! Vi er i midt i og sidst i 20erne. Tænk hvis jeg allerede er disfunktionel indefra??  Han siger det ikke for at sårer mig. Virkelig. Det gør han ikke. For 2 min siden stod han og efterlignede en der var gravid og kiggede kærligt på mig bagefter. Han ved ikke at jeg har fået mit lort. Lige nu er han forhåbningsfuld og om lidt har jeg knust hans håb igen!!

Folk bliver ved med at sige jeg skal lade være med at tænke så meget over det. De ved ikke at man ikke kan slippe tanken mere end nogle timer hver dag ;( Jeg spiser sundt,jeg går ture,jeg bruger æl tests,jeg har reglmæssig sex,jeg fejler intet,min kæreste fejler intet,men der sker ingenting og hele verden er spækket op med positive teste og gravide!

Hvordan i alverden skal jeg kunne fungere som et almindeligt menneske hvis ikke vi får det barn?  Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ,men 18 mdr er nu passeret forbi og min tro og tillid til min krop er forsvundet. Jeg er skuffet over migselv. Så skuffet så kun de færreste forstår mig. Gik for kort tid siden ud på badeværelset og gloede mig mit spejlbillede. Pustede mig op for at lave en gravid mave bare for at se hvordan det så ud,pustede luften ud og så ud som migselv igen. Jeg blev ved med at stirre ind i mig selv. Var det så det tætteste jeg kom på en baby med mit livs kærlighed. En oppustet mave og blod på papiret? Mit liv har været hårdt,men at min krop er blevet min egen joker-den havde jeg ikke set komme

Det lyder altså på mig som om du godt kunne have brug for hjælp - og helst professionelt. Jeg vil anbefalde at melde dig ind i foreningen for ufrivillige barnløse, her kan de rådgive dig omkring, hvordan man kan håndtere de mange negative føleser - og evt. sætte dig i kontakt med en psykolog. Det er enormt vigtigt, at du ikke vender alt det her ind imod dig selv, og begynder at føle dig, som en andenrangs borger. Det du føler er naturligt, men samtidig meget destruktivt. At blive gravid skal åbentbart ikke være lige nemt for os alle, og os som har det svært, ja vi er simpelthen nødt til at hanke op i os selv således, at vi kan være til i den tid det tager. Det er ikke positivt for dig selv, dit forhold eller chancen for at blive gravid at have det som du har det.

Jeg vil på ingen måde sige du skal lade vær med at tænke på, det ved jeg bedre end nogen anden, at man ikke kan. Derimod vil jeg sige, at du skal prøve at arbejde med at tænke på det på en mere positiv måde. DET SKAL LYKKES - og det gør for jer - det vil jer nærmest love dig! At I er uforklarlig barnløs(omend træls) er faktisk i behandlingsverden ikke det værste man kan være, da succesraten ofte er lidt højere end ved par med en diagnose.

Håber virkelig at du snart får det bedre! Og ikke mindst du snart får de berømte to streger