Nessie skriver:
Jeg kender det alt for godt, skuffelse efter skuffelse, vente på behandling, vente på at de har holdt deres sommerferie, vente på nye undersøgelser osv. osv.
Jeg blev så vred på en fremmed dame engang. Hun sad på hug, og da hun rejste sig op kom hendes store gravide mave til synes, og jeg blev så vred på hende, selvom hun selvfølgelig ikke var gravid for at genere mig, men sådan føltes det 
Og man føler at hele Danmarks befolkning enten er gravide eller går med en barnevogn. Jeg var så frustreret en overgang, at gravide var "dumme køer" 
Men det KAN lykkes, vi har nu en dreng på knap 20 mdr., og det var kampen værd Der gik 3 1/2 år fra vi gik i gang til vi endelig stod med ønskebarnet i armene. 3 forsøg, 5 ægoplægninger, 1 MA og 1 SA (1 øko), men nu har vi en lille dreng.
Vejen dertil kan desværre være rigtig lang, men har 2 i min omgangskreds som er blevet insemineret, de er også blevet gravide, en veninde var i IVF behandling og fik en pige (5 1/2 fik de en øko-baby), så hold hovedet højt, det skal nok lykkes. Og nej, du kan ikke bare tænke på noget andet, for det fylder så frygtelig meget i ens bevidsthed, men hvis du kan, så gør det endelig , det kan give bonus.
Vejen er virkelig lang, og synes den er meget lang når de ikke kan finde "fejlen", vi fungere begge to som vi skal - så lige nu bliver de bare ved med at undersøge for at se om de kan finde "fejlen"..
Jeg er glad for at høre at det gik godt for jer og for dine veninder - håber at vi kan være lige så heldig
