Carina87 skriver:
Hej Maria! Jeg har desværre ikke lige tid til at gå ind i den anden tråd, men vil give dig et stort kram
og sige at jeg har været der! Og det er hårdt! Johannes skreg også så jeg troede lungerne skulle komme ud gennem halsen på ham. Det er hårdt at se sit barn være så ked og måske have ondt, det er hårdt at man ikke kan slappe af, ikke kan være vildt social fordi barnet bare skriger, det er hårdt at være magtesløs! Vi snakkede med sp og læge som sagde at han fik mad nok, ikke var skæv osv. og det beroligede mig lidt. For så vidste jeg, at der ikke var noget alvorligt galt. Forstå mig ret. Men det tog lidt af bekymringerne væk, så jeg fik lidt mere overskud til at trøste. Du har sikkert fået rigtig mange gode råd, men Johannes nød(ikke altid men tit) at vi cyklede med benene. Så kom der lidt gang i prutteriet.
Det må også være hårdt at din kæreste arbejder om aftenen, hvor det sikkert er allerværst! For det er virkelig trættende med skrigebaby! Har du ikke nogen der kan komme og tage lidt over? Bare lige så du kan få lidt luft?! Komme i langt bad gå en tur eller bare stene et afsnit venner?
Jeg føler virkelig med dig Maria!! Og håber snart det vender. Her stoppede gråden en uge før han blev 3 mdr. dvs. det passede præcis med 3 mdr. efter termin.
Kram Carina
Ps.: husk når han skriger, at minde dig selv om at det ikke er for at være træls han skriger. Jeg kunne godt blive "sur" på Johannes over at han ikke bare stoppede med at skrige så vi alle kunne slappe af. Men han gør det jo ikke for at være ond og det er jo rigtig synd for ham.
Heysa. Tak for dit svar 
I dag er det gået MEGET bedre, så jeg håber det hele vender igen her nu 
Hans far har også været der til at tage en god del af dagen, så jeg lige har kunnet gå for mig selv og få klaret hovedet. Derudover havde Noah og jeg siesta under et kæmpre træ oi dag, hvor der blev kigget på blade og blomster = ikke sur og ked dreng. Og her til aften kunne jeg ta og stoppe hans skrigeri ved at sidde med ham helt tæt ind til mig og klappe ham blidt i numsen (læste jeg på en site kunne hjælpe og det gjorde det ). Han var godt nok helt fugtig af sved, men altså det er vel bedre end at han bare skriger og skriger, det bliver han jo også helt svedig af.
Jeg bliver ikke sur på Noah. Jeg bliver enormt frustreret på mig selv. Jeg er rigtig god til at bonke mig selv oven i hovedet, hvilket resultere i at jeg nogengange knækker lidt og ikke mener jeg gør min rolle som mor godt nok overhovedet. Og det er lidt hårdt, så det var godt manden min lige kunne gi mig lidt pusterum i dag, selvom det OGSÅ gør at jeg føler mig skyldig. Og min kæreste næsten bander af mig når jeg kommer for at hive sønnen ud af hans arme hvis han græder, for som han siger "jeg kan sgu også godt trøste vores søn!" og ja det kan han 
.
Men jeg forstår godt hvad du mener og jo jeg har kommet til at råbe "HOLD KÆFT NOAH!" ad ham hvilket jo har resulteret i at han skreg endnu højere og så kunne jeg jo så tude med fordi jeg blev så ked af at have råbt ad ham....
Men jeg er ok igen I aften har været ok og jeg ser lys for enden af tunnelen (som jeg så ikke kan stave til lige nu????)
Jeg slår bare mig selv oven i hovedet for at være så dårlig til at håndetere det, for jeg må sgu ikke knække og begynde at tude sådan, bare fordi han tuder i et par aftner i streg. Men altså; sket er sket og så har jeg i hvert fald gjort mig nogle erfaringer til næste gang der kommer flere dage i streg med gråd og skrig..... Men det har hjulpet mig rigtig meget at gå ind og læse lidt mere omkring hvad tigerspring er og hvad man kan gøre for at hjælpe purken
Så I må altså ikke tro jeg er ved at smide ungen ud af vinduet....... Jeg elsker ham over alt på jorden. Han er min øjesten og jeg kan ikke leve uden ham. Jeg vil gøre ALT for ham og det er også derfor jeg bliver så ked af det, hvis jeg føler jeg ikke slår til som mor...
