Kit skriver:
Tryghed, tryghed, tryghed...men samtidig være opmærksom på om det kunne være noget sygdom - vær' opmærksom på feber og hvis han ikke spiser nok, da det helst ikke skulle overses pga. forventet tiger. Det kunne være, at der rent faktisk var noget galt - ikke for at skræmme dig.
Vi skar ned på Albertes aktiviteter i den tid, hvor tigerspringet stod på. Vi er lige blevet færdig med et, der varede 3½ uge. Vil ikke tage modet fra dig, men jeg følte ikke jeg kunne gøre andet end at danse efter hendes pibe og alt foregik på hendes præmisser.
Det er hårdt, men det er fandme dejligt på den anden side. Alberte kom også med sin første latter i det her tigerspring og så tilgiver man bare meget
Vi har gået gulvene tynde herhjemme, for det har hjulpet her. Gynget og danset og sunget. Intet med garanti, men man prøver sig desperat frem.
Stort knus din vej og hold hovedet højt. Du er den bedste for dit barn. Bare vær' der for ham og rum ham.
Kit
Jebs jeg er obs på evt. sygdom, han har selvfølgelig været lidt varmere end normalt i dag, fordi der har været så varmt. Men ikke svedig. Kun når han skriger igennem bliver han helt fugtig af sved, men der spænder han også maks op i hele kroppen, så det er der en forklaring på.
Han spiser som han skal og han tager stødt på, så det er jeg heller ikke nervøs for 
I dagtimerne går det også fint nok, det er når vi kommer hen mod aften og jeg kan se han bare er super træt. Når han er det vil jeg ikke aktivere ham ved at lege eller lade ham stå og møffe rundt, for så bliver det bare endnu værre i sidste ende... Men han bliver SÅ hidsig når han kommer ned at ligge og skriver såååå højt. Ikke bare i volumen med også i tonen.... Åhhhh det lille pus, jeg vil så gerne kunne trøste ham på et splitsekund. Og som han ligger der og sover stille i sin seng lige nu.. Mit hjerte flyder over af kærlighed 
Jeg giver ikke op. SELVFØLGELIG ikke, men jeg bliver bare en tudemaria nogengange og taber mig selv lidt på gulvet, fordi jeg er i vildrede med HVAD der er det bedste for ham.
Bare vær der for ham, yes, men lige hvordan altid?... Ved at holde ham, ved at gå med ham, ved at synge for ham eller ved nogengange lige lade ham ligge lidt selv (med mig LIGE i nærheden) og falde lidt ned?... Det er at finde balancen mellem at trøste ham, samtidig med ikke at aktivere ham så meget at han ikke vil falde i søvn.
Og jo så må jeg jo nok også med røde kinder indrømme at nogengange så ORKER jeg bare ikke flere ture rundt om spisebordet, så ér jeg nødt til lige at trække vejret, gi mig selv en lussing og hanke op i mig selv for at tage de næste ture videre rundt, eller prøve endnu en anden ting af... Og måske jeg bare burde få lidt større "balls" istedet for at sætte mig til at tude, men nogen dage er overskuddet bare ikke så stort som andre....... Jeg vil så gerne gøre alt rigtigt og være "den perfekte mor", men de her aftner viser godt nok at det er jeg sgu ikke......
Skyld med skyld på
Men som jeg siger; jeg vil hellere have en søn med temperament end en der ikke siger et kvæk og som jeg ikke kan tolke. Her i huset ved vi sgu når knægten ikke er tilfreds!
Åhh jeg håber virkelig ikke jeg lyder som en mor der ikke kan rumme mit barn eller som en der ikke er der for ham...... Han er mit et og alt og jeg vil dø for ham. Hvert sekund det skulle være. Jeg elsker ham SÅ højt og det er også derfor jeg bliver så frustreret når han græder/ SKRIGER flere timer i streg........
