Tror vi er i gang med tigerspring og han SKRIGER!

Siljes Mor skriver:

Vi havde også en tur på 3 aftener i træk her da Silje var 2 mdr. Prøvede ALT for at få hende til at stoppe med at græde. Det viste sig så at det stakkels pus havde forstoppelse.

Hun fik lactolose, og det hjalp bare godt og hurtigt. Du nævnte at der ikke havde været så meget afføring i bleerne i dag ?

Mon det kunne være det ? Det gøre bare sååå ondt hvis det er det.

Jeg har godt tænkt på om det kan være det der er grunden (eller i hvert fald noget af den), men min sundhedsplejerske har bare sagt at det ikke er umormalt at de kan gå et par dage uden afføring og ja i går (eller det er jo så teknisk set i forgårs) RÅ-SKED han (mmm dejlige detaljer, ikke? ) og han har også haft afføring i morges.

Netop fordi han har haft lidt maveproblemer førhen med luft i maven, gør jeg meget ud af at få ham bøvset af ved spisning. Men jo har tænkt på om der sidder noget at trykker. Jeg tror dog ikke det (med ovennævnte i mente) kan være grunden til hans skrigerri, men det kan da være det er en kombination af tigerspring OG lidt ondt i maven.

Det bette pus......

Kære Maria.

Åhh, der er bare SÅ hårdt når de skriger!! Og man ikke ved hvad man skal gøre!! Sofia havde også nogle aftener med skrig og skrål lige omkring de 3 måneder, hvor jeg bare afleverede hende i min mands arme, så snart han trådte ind af døren og selv gik i bad og tudede, mens det varme vand løb ned af min krop, som den omfavnelse man bare - også som mor - har brug for når det står på dag efter dag. Hos os tog det ca. en uge, og jeg kan godt forstå det er MEGA hårdt når du har Noah så meget alene! - Også om aftenen. Jeg ville lige give dig et kæmpe kram, og skrive at jeg synes det lyder fornuftigt hvad Mette har skrevet. Jeg har i hvert fald også fået rigtig meget ud af at læse om de udviklinger babyer gennemgår, for at forstå deres behov bedre.

Når det er sagt vil jeg også sige at Sofia også til tider lader til at have brug for at være alene og bedre kan falde til ro alene end hos os! I går og i forgårs har hun også bare skreget om aftenen når det var ved at være puttetid og vi har båret hende rundt i 2 stive timer; sunget, vugges, talt dæmpet til hende - you name it! Og intet hjalp! Og det blev nærmest værre af at man tog hende op og tilbød brystet, hvor hun bare spændte bagover som en flitsbue og skruede lidt ekstra op for volumen. Hun har skreget indtil hun - vil jeg tror - var blevet så udmattet at hun til sidst faldt omkuld på fars arm og han endelig kunne lægge hende.

Efter 2 aftener på denne måde var jeg klar til at prøve noget nyt. Jeg havde læst at meget nysgerrige babyer ikke rigtigt har "tid" til at sove og bliver ulykkelige når de kan mærke at putteritualet er i gang. Derfor valgte jeg at lave om på det her til aften. Hun fik nattøj på tidligt, fik lov til at ligge alene i sin seng og jeg kom og sang, holdt i hånd og smilede og snakkede med hende når hun kaldte. Da jeg skulle amme hende (hvilket hun bare IKKE har villet de sidste to aftener) trillede jeg hende lidt frem og tilbage i mine arme, så hun selv skulle få fat i brytvorten og suge... og på den måde tog hun den faktisk.... og fald i søvn i mine arme efter at have fået sig et godt måltid.

Jeg ved godt at Noah endnu ikke er så gammel og jeg tror at du gør det helt rigtige ved at tage ham om for 117 gang når han skriger, men vil med denne lille anekdote bare sige, at jeg har haft success med at gøre tingene lidt anderledes, end man er vandt til, hvis man har fornemmelsen at det er det der skal til. Hvis han bedre falder til ro uden dig, så er jeg kommet frem til den konklusion, at det er bedre at Sofia ligger og ”kalder” og får  mig til at komme ind i mellem end at man absolut skal gå rundt med og vugge, synge, nusse – hvis det resulterer i 2 timers hysterisk gråd i stedet for 10min ”uhh, uhh” i sengen... Bare nogle tanker og erfaringer jeg har gjort mig på det sidste.

Men endnu engang; en kæmpe krammer til dig!!

Kære Maria,

INGEN er perfekte!!! Og kan så godt forstå dig. Alberte havde sine skrigture på alle tider af døgnet, men nok mest om dagen, hvor jeg var alene med hende. Min mand har været rigtig god til at samle mig op, når det er blevet for meget. Han tog bebs og hun og gik en tur med barnevognen, så jeg kunne få lidt ro i hovedet inden anden runde.

Desværre har jeg ingen løsninger, men synes Christinas (Perubaby) forslag lyder interessant. Ændre putteritualet.

God vind med Noah. Håber den tiger snart forlader jer, så der kan komme lidt ro på dig og ham.

Kit

PeruBaby skriver:

Kære Maria.

Åhh, der er bare SÅ hårdt når de skriger!! Og man ikke ved hvad man skal gøre!! Sofia havde også nogle aftener med skrig og skrål lige omkring de 3 måneder, hvor jeg bare afleverede hende i min mands arme, så snart han trådte ind af døren og selv gik i bad og tudede, mens det varme vand løb ned af min krop, som den omfavnelse man bare - også som mor - har brug for når det står på dag efter dag. Hos os tog det ca. en uge, og jeg kan godt forstå det er MEGA hårdt når du har Noah så meget alene! - Også om aftenen. Jeg ville lige give dig et kæmpe kram, og skrive at jeg synes det lyder fornuftigt hvad Mette har skrevet. Jeg har i hvert fald også fået rigtig meget ud af at læse om de udviklinger babyer gennemgår, for at forstå deres behov bedre.

Når det er sagt vil jeg også sige at Sofia også til tider lader til at have brug for at være alene og bedre kan falde til ro alene end hos os! I går og i forgårs har hun også bare skreget om aftenen når det var ved at være puttetid og vi har båret hende rundt i 2 stive timer; sunget, vugges, talt dæmpet til hende - you name it! Og intet hjalp! Og det blev nærmest værre af at man tog hende op og tilbød brystet, hvor hun bare spændte bagover som en flitsbue og skruede lidt ekstra op for volumen. Hun har skreget indtil hun - vil jeg tror - var blevet så udmattet at hun til sidst faldt omkuld på fars arm og han endelig kunne lægge hende.

Efter 2 aftener på denne måde var jeg klar til at prøve noget nyt. Jeg havde læst at meget nysgerrige babyer ikke rigtigt har "tid" til at sove og bliver ulykkelige når de kan mærke at putteritualet er i gang. Derfor valgte jeg at lave om på det her til aften. Hun fik nattøj på tidligt, fik lov til at ligge alene i sin seng og jeg kom og sang, holdt i hånd og smilede og snakkede med hende når hun kaldte. Da jeg skulle amme hende (hvilket hun bare IKKE har villet de sidste to aftener) trillede jeg hende lidt frem og tilbage i mine arme, så hun selv skulle få fat i brytvorten og suge... og på den måde tog hun den faktisk.... og fald i søvn i mine arme efter at have fået sig et godt måltid.

Jeg ved godt at Noah endnu ikke er så gammel og jeg tror at du gør det helt rigtige ved at tage ham om for 117 gang når han skriger, men vil med denne lille anekdote bare sige, at jeg har haft success med at gøre tingene lidt anderledes, end man er vandt til, hvis man har fornemmelsen at det er det der skal til. Hvis han bedre falder til ro uden dig, så er jeg kommet frem til den konklusion, at det er bedre at Sofia ligger og ”kalder” og får  mig til at komme ind i mellem end at man absolut skal gå rundt med og vugge, synge, nusse – hvis det resulterer i 2 timers hysterisk gråd i stedet for 10min ”uhh, uhh” i sengen... Bare nogle tanker og erfaringer jeg har gjort mig på det sidste.

Men endnu engang; en kæmpe krammer til dig!!

Tak for dit rigtige dejlige indlæg. Det giver helt sikkert noget at tænke over Jeg tror også set i bagklogskabens lys, at vi disse dage skal prøve at skære mere ned for aktiveringen her om aftenen. For det der sker er jo at vi hygger rigtig meget med leg og så BUM så bliver han træt, men vil bare IKKE sove. Og det er vel på en eller anden måde forståeligt nok? Vi hygger jo og har det sjovt! Så måske han bare skal have lov til at kede sig lidt mere her om aftenen, ved bare mere at ligge ved os og lignenden frem for hardcore aktivering?

Jeg vil (som også skrevet tidligere) i hvert fald ind og læse noget mere om de her udviklings-spring de tager, så jeg kan håndtere det lidt bedre.

Selvom det måske ikke er så "sødt skrevet" så er det egentlig dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der engang imellem går op i limningen og sætter mig til at tude og at UNGEN tuder......

Maria-s skriver:

Jeg har godt tænkt på om det kan være det der er grunden (eller i hvert fald noget af den), men min sundhedsplejerske har bare sagt at det ikke er umormalt at de kan gå et par dage uden afføring og ja i går (eller det er jo så teknisk set i forgårs) RÅ-SKED han (mmm dejlige detaljer, ikke? ) og han har også haft afføring i morges.

Netop fordi han har haft lidt maveproblemer førhen med luft i maven, gør jeg meget ud af at få ham bøvset af ved spisning. Men jo har tænkt på om der sidder noget at trykker. Jeg tror dog ikke det (med ovennævnte i mente) kan være grunden til hans skrigerri, men det kan da være det er en kombination af tigerspring OG lidt ondt i maven.

Det bette pus......

Ja, det er svært altid at vide hvad der lige gør dem ulykkelige. Min SP sagde til mig at Silje max måtte gå 2 dage uden afføring. Hvis det så var ligesom modelervoks, så var det tegn på forstoppelse, og hård mave. Så sådan måtte det ikke se ud.

Siljes Mor skriver:

Ja, det er svært altid at vide hvad der lige gør dem ulykkelige. Min SP sagde til mig at Silje max måtte gå 2 dage uden afføring. Hvis det så var ligesom modelervoks, så var det tegn på forstoppelse, og hård mave. Så sådan måtte det ikke se ud.

Hans afførring er heeelt tynd og her til morgen havde han RÅskidt, så forstoppelse er det i hvert fald ikke!

PS: I dag er gået meget, MEGET bedre. Der har været meget mindre gråd og her til aften endte det med at jeg lagde ham i seng egentlig inden han var faldet helt i søvn (men uden at han græd) Og så lå han bare selv lige så stille og faldte i søvn
Så måske vi er ved at være ovre de værste dage. Man har da lov at håbe

i dag har villads også skreget... han ville ikke sove og han begyndte at svede af at skrige så meget. så tog jeg en vådserviet og lagde på hans pande...  og så holdte han op med at skrige og 5 min efter sov han... 

nu er villads snart 5 mdr.. og jeg kan blive lige så frustreret som jeg blev i starten. men man finder på metoder der virker.. jeg blev selv vildt overrasket over det trick med vådservietten..

Maria-s skriver:

Hans afførring er heeelt tynd og her til morgen havde han RÅskidt, så forstoppelse er det i hvert fald ikke!

PS: I dag er gået meget, MEGET bedre. Der har været meget mindre gråd og her til aften endte det med at jeg lagde ham i seng egentlig inden han var faldet helt i søvn (men uden at han græd) Og så lå han bare selv lige så stille og faldte i søvn
Så måske vi er ved at være ovre de værste dage. Man har da lov at håbe

håber det bedste for jer...

I øvrigt, "vidunderlige uger" - køb den, køb den, køb den!

Eller som minimum, læs den! Jeg har lånt den på biblo og ELSKER den! Der er ca. 20 sider om hvert spring, og dem læser jeg, når jeg, efter at have konsulteret indholdsfortegnelsen konstaterer at det er et tigerspring. Når jeg har læst det, ved jeg hvad Felix gennemgår, og hvordan jeg kan støtte ham og lette dagen for ham når han er vågen. Inden jeg lægger bogen fra mig igen, noterer jeg mig næste springs alder, hvilket i denne omgang er 19 uger. - ergo har jeg ca. 7 ugers pause efter dette spring (felix får dem altid 2-3 uger før) og det giver mig motivation og kampgejst - og ikke mindst tålmodighed!

Dejligt at det er gået bedre i dag allerede!

Maria-s skriver:

Åhhhhhh...... jeg bliver døv, mit hjerte brister halvt og jeg tænker på hvad i ALVERDEN jeg skal/ kan gøre for min guldklump????....

Jeg tror vi har gang i noget tigerspring herhjemme. Han bliver 12 uger på onsdag og hvad jeg kan læse mig frem til, passer det meget godt med at der her kommer et så kaldt tigerspring. Jeg synes også jeg kan mærke at der sker en masse med ham. Han er blevet meget mere opmærksom på omverdenen og i dag har hans far for første gang fået ham til at grine - MED lyd på!  

Men om aftenen bryder helvede løs!!! Han skriger er hidsig/ ked af det og kan nærmest ikke stilles tilfreds. Jo hvis vi går en tur med barnevognen "holder han kæft". Men vi kan jo ikke trille 6 timer hver aften altså.

Så fx her til aften. Vi har haft en rigtig god dag. Vi har været til barnedåb, hvor han opførte sig eksemplarisk, selvom jeg godt kunne mærke at han nok synes der foregik lige rigeligt omkring ham, med en masse børn der larmede og en masse voksne der kaldte på øjenkontakt. Så kommer vi hjem ved en halv seks tiden. Far leger med ham og han griner og hygger sig. Mor overtager, da far skal i byen med gutterne og vi hygger med at blive kildet med mors hår og en stor fjer. Så kan jeg se at han bliver træt, vi stopper legen og går i nu-skal-Noah-sove-mode som består af at ligge med mors hånd op foran ansigtet. Han falder i søvn. YES!

MEN SÅ

Så vågner guldklumpen og HYLER OG SKRIGER og vil bare IKKE sove, selvom jeg kan se at han bare er DØDTRÆT. Jeg synger sange, jeg nusser, jeg prøver forgæves nu-skal-Noah-sove-mode. Så tænker jeg (fordi han jo bare bliver VED med at skrige, kun med få vejrtræknings-pauser) jamen det kan jo være det bette pus har ondt i maven (han kan nemlig godt døje med luft i maven og han har ikke rigtig haft de store lortebleer i dag). SÅ, så går vi rundt og rundt OG rundt OG vugger, hvor han ligger på maven på mine arme med hans hoved der hviler på min underarm. Han stopper med at græde (YES). Men problemet er at der er bare alt for meget at kigge på, så man kan bare SLET ikke tage sig sammen til at skulle putte-sove. Så efter en vel 15 min med dejlig stilhed tænker jeg "hmmm nu prøver jeg at ligge ham igen her i sofaen med mig ved siden af"

Der går 30 sek. så skriger ungen igen. Nå men der er også gået 2 timer nu siden han har fået noget at spise, så jeg giver ham bryst mens vi ligger der, og han falder i søvn ved brystet. -i vel 5 min. sover han så vågner han igen i et øredøvende skrig. Og så græder og græder og SKRIGER han ellers bare.

Til sidst har jeg bare ladet ham "ligge". Været der foran ham og tænkt "HVAD FANDEN GØR JEG?????". For nærmest hver gang jeg rørte ved ham, skruede han bare ENDNU mere op for volumen. Så gik jeg så herhen til min computer (3 meter bag ham) og lod ham skrige. 2 min senere er han faldet hen.

Men jeg har bare sådan en dårlig smag i munden ved at gøre det!....  1: At lade ham græde sig i søvn 2: Ikke at tage ham op og trøste ham 3: AT GÅ FRA HAM NÅR HAN GRÆDER 4: at jeg ikke bare med det samme DRØNER ned til barnevognen og triller 10 km.

Hvad gør I???? Og føler min søn at jeg svigter ham når jeg lader ham ligge der HELT "alene"??????????????????????????????????????????

Håber der er nogen derude med et råd eller to....

Hilsen den til tider noget fortvivlede mor, som for 3. aften i streg har en noget så ked søn.........

Puha, stakkels lille mand... Kan godt huske Madeleines 12 ugers spring.. Lige midt i julen med en farmor helt oppe i fjæset.. Skønno.. heldigivs var det kun to dage hvor hun var ulykkelig om aftenen og jeg lagde mig bare sammen med hende og frem med brystet.

Men der er bare næsten intet man kan gøre, andet end at trykke dem tæt ind til dig, slukke lyset og nusse og give brystet.