Tak for jeres svar!
Jeg kan læse at jeg vist ikke har fået formuleret mig helt som jeg ønskede. 
Jeg trapper helt 100% ud af min medicinering nu her. Jeg vil IKKE risikere noget. Bare rolig, isabellamor.
Jeg kunne aldrig drømme om at skade et andet væsen og da slet ikke mit eget barn! Det, jeg mener med alternativ medicin, er egentlig, om jeg måske kan få noget indslumringsmedicin, så jeg kan lægge mig til at sove, hvis jeg får det rigtig skidt psykisk. Søvn er den bedste nu-og-her-kur for mig.
Jeg stoppede helt med min antidepressive medicin en uges tid, da jeg forsøgte at blive gravid i sidste måned, og jeg fik det SÅ skidt! Græd over alt og intet, og håbede først at det var hormoner og at jeg var gravid, men det var jeg ikke... Derfor VED jeg, at jeg vil gå igennem en krise rent psykisk, hvis jeg bliver gravid og skal undvære medicinen.
Jeg er et sted i livet, hvor alt er godt, og det er perfekt at få børn nu... Om det er nu eller senere, vil resultatet blive det samme, da jeg skal igennem en medicinfri tid, hvis jeg vil være gravid, og det vil jeg! Jeg kan tilbyde et barn alt det, andre velfungerende kvinder kan, det er kun mig selv, der også skal tages vare på...
Min læge og psykiater m.m. er der alle til at holde øje med mig og tage vare på mig, og dette uden løftede pegefingre, hvilket betyder alverden! Derfor gør det ondt, når fremmede mennesker, skal gøre sig kloge på ens liv og valg, med sætninger som at man "bare skal tage sig sammen i stedet for at vælge den nemme løsning"...
Det, jeg prøver, at sige, er vel nærmere at tingene ikke er så sort/hvide, som mange gør det til. Som du selv påpeger, isabellemor: "hvis du vil have børn. må du droppe medicinen." men samtidig.. "hvis du vil tage din medicin må du glemme alt om at få børn., det er simpelthen for farligt" - Der findes bare ingen gylden mellemvej.