"Tag dig sammen og undgå medicin under graviditet!"

Denne holdning er der desværre mange ignorante mennesker derude der stadigvæk har!

Ja, naturligvis ville det da være "nemmere" bare at droppe lykkepillerne/antidepressiverne, når kvinden opdager, hun er gravid, for hvorfor risikere at skade fosteret.... MEN! Hvor mange overvejer egentlig, hvad det kan have af risici for det ufødte barn, hvis moderen går rundt med en ubehandlet depression, mens hun er gravid???

Søvnunderskud, stress, mangel på en hel masse stoffer i hjernen som serotonin og endorfiner... 

I mine øjne er det udelukkende et spørgsmål om pest eller kolera, som man kun kan handle etisk ud fra i hvert eneste individuelle sag... Jeg står nemlig SELV i denne sitution, og bliver derfor meget berørt, når f.eks. kvindemennesket Jette i vedlagte artikel i Nationen skriver: 

"De gravide kunne starte med at tage ansvar for sig selv. ALLE ved sgu da at der er en risiko ved enhver form for medicin. Det er tilladt at tænke selv!" 

Samt:

"konsekvenser ved fosteret hvis man er depr.?? Nu stopper I. Det er ALDRIG smart at tage medicin når man er gravid. Men i dagens DK er der sgu alt for mange der snupper den nemme løsning i stedet for at tage sig sammen."

- Så jeg skal ergo "bare tage mig sammen"?? Bide mine depressive sider i mig i 9 måneder, hvor jeg udover at være psykisk sårbar OGSÅ oven i hatten vil få enorme hormonelle, følelsesmæssige udsving??? Og dette mener hun er den NEMME løsning???

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1563515.ece?utm_source=alert&utm_medium=email&utm_campaign=comment

Hvad mener I andre mødre eller kommende mødre derude...? Jeg står i en situation, hvor jeg forsøger at blive gravid, og har tænkt mig at stoppe med den nuværende medicinering, men vil se, hvad der findes af alternativer.... Det er ikke aktuelt for mig, "bare at tage mig sammen"............

Ignorance is a bliss!!

Den er helt vildt svær, for som du selv siger er det pest eller kolera.. Jeg har selv stået i at skulle have antidepressiv medicin, men valgte dog at sige skråt op til lægen (inde i mig selv vel at mærke), fordi jeg vidste, at mine problemer ikke skyldes nogle problemer med nogle neurotransmittere, men nærmere en masse rod i privatlivet.

Hvorom alting er, så tror jeg, at jeg personligt ville droppe medicinen under graviditeten. Så ville jeg sørge for at få al den hjælp og opbakning jeg kunne få i form af socialt netværk, psykologer osv. til at holde mig oppe. Og sørge for altid at have nogen i ryggen til at gribe mig, når jeg faldt. Og så måtte jeg nok påbegynde medicinen igen bagefter og droppe amningen. 

For mig at se, vil jeg hellere have, at mit barn overlever, og at jeg så må kæmpe virkelig hårdt psykisk i en periode. Hårdt sat op.

Men det betyder IKKE, at jeg ikke forstår andre vælger anderledes, det er bare det, som jeg selv ville gøre  

nu er jeg ikke selv i den situation at jeg har eller er på antidepressiver..

men det man har hørt om i medierne og alt det med døde babyer, og andre fejl i graviditeter grundet antidepressiver syntes jeg at det er meget svært at danne mig en mening omkring det.. og så alligevel ikke.. man kunne jo snildt sige til en pige.." hvis du vil have børn. må du droppe medicinen." men samtidig.. "hvis du vil tage din medicin må du glemme alt om at få børn., det er simpelthen for farligt" kan i følge mig?

kan man ikke...... trappe ud af medicinen og så planlægge en graviditet efter det...? jeg ANER absolut intet om depressioner. jeg kender folk der har det og har haft det... men jeg ved at stærk medicin som lykkepiller ect, skal man trappe ud af.. ellers kan det give MEGET stort bagslag..

jeg syntes dog også at VELVIDENDE at man har en depression og tager lykkepiller, at man bevidst bliver gravid, igen VELVIDENDE om den meget store risiko ved at barnet DØR enten før eller efter fødslen, at man kan have samvittighed til at gøre den slags. det er en EKSTREM stor chance at tage.. og hvad gavner det at man får et barn der dør ens depression ( i det grove perspektiv) får man det ikke bare værre...??

jeg ville personligt have det EKSTREMT skidt med at bare forsøge at blive gravid hvis jeg var på antidepressiv medicin der er dokumenteret som skadeligt for ens barn. jeg ville jo ikke nænne at være så egoistisk på det plan at jeg ville "skide" på om barnet overlever, jeg ville bare prøve og tage chancen...

så jo jeg har vidst dannet mig en mening... men nu har jeg så heller ikke læst ALLE de artikler omkring det. men jeg syntes hvertfald at det er værd at tænke over om man burde blive gravid når man tager så stærk medicin... ligesom jeg har det med alkohol og cigaretter under en graviditet.. det ville jeg heller ikke byde mit ufødte barn.. never fucking ever.. 

Tja..man kan jo evt finde et alternativ...motion hjælper mange og så kan man jo forsøge sig inden man bliver gravid...personligt ville jeg ikke tude spise piller som gravid.

Anonym skriver:

Denne holdning er der desværre mange ignorante mennesker derude der stadigvæk har!

Ja, naturligvis ville det da være "nemmere" bare at droppe lykkepillerne/antidepressiverne, når kvinden opdager, hun er gravid, for hvorfor risikere at skade fosteret.... MEN! Hvor mange overvejer egentlig, hvad det kan have af risici for det ufødte barn, hvis moderen går rundt med en ubehandlet depression, mens hun er gravid???

Søvnunderskud, stress, mangel på en hel masse stoffer i hjernen som serotonin og endorfiner... 

I mine øjne er det udelukkende et spørgsmål om pest eller kolera, som man kun kan handle etisk ud fra i hvert eneste individuelle sag... Jeg står nemlig SELV i denne sitution, og bliver derfor meget berørt, når f.eks. kvindemennesket Jette i vedlagte artikel i Nationen skriver: 

 

"De gravide kunne starte med at tage ansvar for sig selv. ALLE ved sgu da at der er en risiko ved enhver form for medicin. Det er tilladt at tænke selv!" 

Samt:

"konsekvenser ved fosteret hvis man er depr.?? Nu stopper I. Det er ALDRIG smart at tage medicin når man er gravid. Men i dagens DK er der sgu alt for mange der snupper den nemme løsning i stedet for at tage sig sammen."

 

 

- Så jeg skal ergo "bare tage mig sammen"?? Bide mine depressive sider i mig i 9 måneder, hvor jeg udover at være psykisk sårbar OGSÅ oven i hatten vil få enorme hormonelle, følelsesmæssige udsving??? Og dette mener hun er den NEMME løsning???

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1563515.ece?utm_source=alert&utm_medium=email&utm_campaign=comment

 

Hvad mener I andre mødre eller kommende mødre derude...? Jeg står i en situation, hvor jeg forsøger at blive gravid, og har tænkt mig at stoppe med den nuværende medicinering, men vil se, hvad der findes af alternativer.... Det er ikke aktuelt for mig, "bare at tage mig sammen"............

 

Ignorance is a bliss!!

jeg droppede min medicin da jeg planlagde at blive gravid - og har haft det fint - og har det stadig godt - så jeg har ikke planer om at skulle tilbage på medicin - andet end hvis det bliver HØJST nødvendigt

Tak for jeres svar!

Jeg kan læse at jeg vist ikke har fået formuleret mig helt som jeg ønskede.

Jeg trapper helt 100% ud af min medicinering nu her. Jeg vil IKKE risikere noget. Bare rolig, isabellamor. Jeg kunne aldrig drømme om at skade et andet væsen og da slet ikke mit eget barn! Det, jeg mener med alternativ medicin, er egentlig, om jeg måske kan få noget indslumringsmedicin, så jeg kan lægge mig til at sove, hvis jeg får det rigtig skidt psykisk. Søvn er den bedste nu-og-her-kur for mig.

Jeg stoppede helt med min antidepressive medicin en uges tid, da jeg forsøgte at blive gravid i sidste måned, og jeg fik det SÅ skidt! Græd over alt og intet, og håbede først at det var hormoner og at jeg var gravid, men det var jeg ikke... Derfor VED jeg, at jeg vil gå igennem en krise rent psykisk, hvis jeg bliver gravid og skal undvære medicinen. 

Jeg er et sted i livet, hvor alt er godt, og det er perfekt at få børn nu... Om det er nu eller senere, vil resultatet blive det samme, da jeg skal igennem en medicinfri tid, hvis jeg vil være gravid, og det vil jeg! Jeg kan tilbyde et barn alt det, andre velfungerende kvinder kan, det er kun mig selv, der også skal tages vare på...

Min læge og psykiater m.m. er der alle til at holde øje med mig og tage vare på mig, og dette uden løftede pegefingre, hvilket betyder alverden! Derfor gør det ondt, når fremmede mennesker, skal gøre sig kloge på ens liv og valg, med sætninger som at man "bare skal tage sig sammen i stedet for at vælge den nemme løsning"...

Det, jeg prøver, at sige, er vel nærmere at tingene ikke er så sort/hvide, som mange gør det til. Som du selv påpeger, isabellemor: "hvis du vil have børn. må du droppe medicinen." men samtidig.. "hvis du vil tage din medicin må du glemme alt om at få børn., det er simpelthen for farligt" - Der findes bare ingen gylden mellemvej.

Fik desuden lige endnu en sviner fra hende den uvidende:

"Kan du dokumentere noget af alt det der? Ærlig talt: der ER alt for mange der bilder sig ind at det hele bare er samfundets og alle andres skyld at de ikke kan få livet til at fungere. Og så påberåber de sig psyk. som efterhånden er "en dårlig undskyldning" for ikke at kunne adminstrere sit eget liv."

- I rest my case............. -_-

jo det er vel rigtig nok på nogen områder, men så tænker jeg hvis man ikke har det godt og er på lykke piller mm. så burde man måske tænke lidt på sig selv, sit helbred og tænke på at blive rask, inden man vælger at få børn...

Mille Maria! Den kommentar gør mig direkte VRED!! Nu er du ikke et hak bedre end hende inde på EB... Du udtaler dig om noget, du ikke ved noget om.

F.eks. at jeg er sindslidende og derfor aldrig bliver RASK, som du udtrykker det.... Skal jeg derfor fraskrives retten af få børn??

Prøv at læse, hvad jeg skrev ovenfor: "Jeg er et sted i livet, hvor alt er godt, og det er perfekt at få børn nu... Om det er nu eller senere, vil resultatet blive det samme, da jeg skal igennem en medicinfri tid, hvis jeg vil være gravid, og det vil jeg! Jeg kan tilbyde et barn alt det, andre velfungerende kvinder kan, det er kun mig selv, der også skal tages vare på..."

- Og så vær venlig at revurdere din sætning....

Det ER en svær situation at stå i.. Min mening må være, at - udover det er ens eget valg, hvad man gør - man ikke skal hverken drikke, ryge eller tage stærk medicin under graviditet og amning. Jeg synes det lyder meget mere fornuftigt, at du vil finde "mellemvejen" og noget alternativt medicin. Om medicinen så er på recept og/eller i form af støtte fra venner, familie, læger osv er i og for sig lige gyldigt! Jeg mener bare, at det må være det bedste - for barnet i hvert fald..

Mille maria skriver:  (...) og tænke på at blive rask, inden man vælger at få børn. Dét synes jeg er en meget forkert holdning. (sorry). Nogle mennesker bliver bare ikke raske - skal disse mennesker så aldrig have børn? Vi snakker jo ikke om en person, der er voldelig mod andre mennesker, som ikke kan holde hjemmet rent, som ikke ved hvad barnet har behov for osv. osv. Personen er ikke "rask" fordi der er nogle personlige ting og sager inden i som nogle gange gør rigtig ondt psykisk. Det betyder ikke - igen - at det menneske, ikke kan give lige så meget til barnet, som en rask kvinde kan.

......hvis jeg formulerede mig bedre, ville det lyde.....bedre