Hvornår er man skruk?

Tornfalk skriver:

Hmm jeg kommer aldrig til at få den det sådan, at jeg ser baby'er alle vegne, savler over alle baby ting og lignende, for den type er jeg ikke. Og må indrømme, at de veninder jeg har, som i dag har børn, har heller aldrig haft det sådan... Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser mange gravide og barnevogne i øjeblikket, men det tror jeg mere hænger sammen med, at der er babyboom i kommunen i øjeblikket

Nu skal der ikke herske tvivl om, at jeg gør det, fordi det vil passe praktisk ind, og fordi andre synes det. Bestemt ikke. Jeg er den type, at hvis ikke det sker, så sker det ikke. Kan vi ikke få børn, jamen så lever vi uden. Og jeg er ret sikker på, det ikke er en følelse, som ændre sig. Sådan har jeg altid haft det, og er i dag 28, så kender efterhånden mig selv Men manden vil gerne have et barn, bare ikke lige nu... Derfor er det meget rart at vide, hvordan I andre vidste, hvornår i var/er skruk

Så er det jeg tænker, hvis man selv tænker at får vi ikke børn så lever vi uden, hvorfor så få børn?

Nogle mennesker er fx. karriere mennesker eller bafre glade for den frihed som eksistere når man ikke er forældre, og har ingen grund til at få børn - intet brændende ønske, og så er der jo bestemt heller ingen grund til at få børn (har selve et par i familien som ikke fik børn), men så er der nogen som slet ikke kan se et liv uden børn..

Jeg tror personligt at nogle får børn fordi det er et naturligt skridt på vejen, ikke nødvendigvis fordi de gerne vil have "børn" - med alt hvad det medfører, og så bliver børnene et projekt (noget Magrethe Bruun Hansen har skrevet en del om) istedet for et desideret ønske, og jeg syntes ikke man bør sætte børn i verden hvis ikke man ikke har et ønske om børn fremfor ideen om "familie", det blev lidt kringlet, men skal ikke forstås negativt, jeg har først forstået nu efter langt tid hvorfor nogle kan vælge børn fra - men nu forstår jeg det så virkelig også, for det er et andet liv man får og et helt andet man giver afkald på, og jeg kan faktisk godt forstå hvorfor nogle vælger det liv uden børn hvor frihed, spontanitet og lyst er hoveddrifterne i ens liv. (dermed ikke sagt at man ikke har de samme ting når man får børn - men det er på en anden måde, idet der altid er en anden at tage hensyn til fremfor ens selv) 

N&J skriver:

Her er jeg helt enig... ialt hvad du skrev Sussie, så behøver jeg heller ikke sidde og formulere mig

N&J skriver:

Så er det jeg tænker, hvis man selv tænker at får vi ikke børn så lever vi uden, hvorfor så få børn?

Nogle mennesker er fx. karriere mennesker eller bafre glade for den frihed som eksistere når man ikke er forældre, og har ingen grund til at få børn - intet brændende ønske, og så er der jo bestemt heller ingen grund til at få børn (har selve et par i familien som ikke fik børn), men så er der nogen som slet ikke kan se et liv uden børn..

Jeg tror personligt at nogle får børn fordi det er et naturligt skridt på vejen, ikke nødvendigvis fordi de gerne vil have "børn" - med alt hvad det medfører, og så bliver børnene et projekt (noget Magrethe Bruun Hansen har skrevet en del om) istedet for et desideret ønske, og jeg syntes ikke man bør sætte børn i verden hvis ikke man ikke har et ønske om børn fremfor ideen om "familie", det blev lidt kringlet, men skal ikke forstås negativt, jeg har først forstået nu efter langt tid hvorfor nogle kan vælge børn fra - men nu forstår jeg det så virkelig også, for det er et andet liv man får og et helt andet man giver afkald på, og jeg kan faktisk godt forstå hvorfor nogle vælger det liv uden børn hvor frihed, spontanitet og lyst er hoveddrifterne i ens liv. (dermed ikke sagt at man ikke har de samme ting når man får børn - men det er på en anden måde, idet der altid er en anden at tage hensyn til fremfor ens selv) 

Nemlig

SussieThyssen skriver:

Nemlig

Ja, kom så til at uddybe alligevel.. hihi

Tornfalk skriver:

Ja, som overskriften lyder, hvornår er man skruk?

Jeg er nemlig lidt i tivl. Egentlig så er alt klart til et barn. Vi har været sammen i 6 år, gode jobs, hus, hunde, tæt på de 30, ja alt er som det skal være. Vi er enige om, at vi kun vil have et barn. Men hvornår skal det være?

Det ville jo tidsmæssigt passe rigtig godt nu, men er faktisk ikke sikker på, at følelsen er der, for at det skal være nu. Bortset fra følelsen om tiden passer. Vi vil stadig gerne rejse, der er et par ting, vi stadig gerne vil lave på huset, jeg nyder min hunde træning osv. Men jeg ved da godt, at det er ting, som også vil være i baghovedet om 2 år, 5 år om mange år.

Så ja, hvordan ved man, at man er skruk

Mutti2B skriver:

Når følelsen er der

helt enig her

Tja, jeg tror at nogle folk ikke ved hvad det vil sige at blive forældre, kanslet ikke rigtigt forestille sig det:-)

Men hvis du elsker dit liv lige nu, så nyd det et par år mere og se om det ændrer sig. 

Kender en som ELSKEDE sine hunde, de var det absolut vigtigste, men så blev hun gravid, vlagte at beholde barnet selvom det var lidt en hovsa og hun kunne slet ikke forestille sig nogen større kærlighed end hendes nu 2 børn:-)

Og sådan er det jo bare. Kærligehden til ens børn erså overvældende fantastaik, men man ved det ikke før man har prøvet det.

Så lige nu ved du ikke hvad du går glip af, du ved kun hvad du har....

Så du kan være modig og springe ud i det og opleve det største i dit liv, eller du kan vente og se om den naturlige skrukhed kommer:-)

Min har bare været det de sidste 15 år næsten, så jeg har aldrig været i tvivl

Hmm jeg kommer aldrig til at få den det sådan, at jeg ser baby'er alle vegne, savler over alle baby ting og lignende, for den type er jeg ikke. Og må indrømme, at de veninder jeg har, som i dag har børn, har heller aldrig haft det sådan... Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser mange gravide og barnevogne i øjeblikket, men det tror jeg mere hænger sammen med, at der er babyboom i kommunen i øjeblikket

Nu skal der ikke herske tvivl om, at jeg gør det, fordi det vil passe praktisk ind, og fordi andre synes det. Bestemt ikke. Jeg er den type, at hvis ikke det sker, så sker det ikke. Kan vi ikke få børn, jamen så lever vi uden. Og jeg er ret sikker på, det ikke er en følelse, som ændre sig. Sådan har jeg altid haft det, og er i dag 28, så kender efterhånden mig selv Men manden vil gerne have et barn, bare ikke lige nu... Derfor er det meget rart at vide, hvordan I andre vidste, hvornår i var/er skruk

Du lyder helt lige som mig. Jeg har aldrig været skruk.

Jeg er gravid i 15. uge og er stadig ikke skruk på den måde som folk beskriver

Ligesom du er jeg nok bare ikke typen der er helt oppe at køre over babyer, babyting og babytøj. Jeg gik med på projekt baby fordi manden gerne ville, fordi vores alder og situation var til det, fordi vi begge har rejst og oplevet meget (ikke at jeg nogensinde bliver "færdig" med det) og fordi vi vidste at vi skulle igennem fertilitetsbehandling og ikke havde nogen idé om hvor svært det ville være for os at blive gravide og hvor længe det ville tage.

Jeg tænkte også at jeg sagtens kunne leve uden børn hvis det viste sig at vi slet ikke kunne - ellers hvis jeg havde haft en mand der ikke ville have børn.

Nu hvor jeg er gravid er det hele da blevet mere spændende og jeg glæder mig da til at købe babyting og tøj... men har stadig ikke den der skruk-fornemmelse og jeg er ret så glad for at der stadig er 6 måneder at forberede sig i

Så bare rolig, du er ikke unormal hvis du aldrig bliver den slags skrukke kvinde som mange beskriver i denne tråd.

Nu bliver jeg altså oss lige nødt til at blande mig her

Jeg har aldrig og bliver aldrig den der ååååhhh og iiiihhhh og næææh skrukke hormonbombe

Derfor ønsker jeg børn alligevel og det gør jeg fordi:

Jeg er ikke overbegejstret for andres børn - men jeg er sikker på jeg vil elske mine egne

Jeg glædes ved tanken om at skabe et nyt liv sammen med min fyr

Jeg ser en fremtid med børn - vores egen lille familie

Jeg synes babytøj er helt vildt nuser

Jeg er bekendt med at det ikke altid er en dans på roser

Så for mig at se behøver man hverken være 110 % overdrevet hysterisk skruk eller føle sig forpligtet til at sætte børn i verden for at gå igang med pb

Jeg tror ikke at man er i tvivl, hvis man er skruk - men der er sikkert mange forsk. måder at være skruk på. Jeg har aldrig selv været "baby mig her og baby mig der" men har altid vist at jeg gerne ville have børn og helst inden jeg blev alt for "gammel"  

/Fenja