Hvornår er man skruk?

Ja, som overskriften lyder, hvornår er man skruk?

Jeg er nemlig lidt i tivl. Egentlig så er alt klart til et barn. Vi har været sammen i 6 år, gode jobs, hus, hunde, tæt på de 30, ja alt er som det skal være. Vi er enige om, at vi kun vil have et barn. Men hvornår skal det være?

Det ville jo tidsmæssigt passe rigtig godt nu, men er faktisk ikke sikker på, at følelsen er der, for at det skal være nu. Bortset fra følelsen om tiden passer. Vi vil stadig gerne rejse, der er et par ting, vi stadig gerne vil lave på huset, jeg nyder min hunde træning osv. Men jeg ved da godt, at det er ting, som også vil være i baghovedet om 2 år, 5 år om mange år.

Så ja, hvordan ved man, at man er skruk

Tornfalk skriver:

Ja, som overskriften lyder, hvornår er man skruk?

Jeg er nemlig lidt i tivl. Egentlig så er alt klart til et barn. Vi har været sammen i 6 år, gode jobs, hus, hunde, tæt på de 30, ja alt er som det skal være. Vi er enige om, at vi kun vil have et barn. Men hvornår skal det være?

Det ville jo tidsmæssigt passe rigtig godt nu, men er faktisk ikke sikker på, at følelsen er der, for at det skal være nu. Bortset fra følelsen om tiden passer. Vi vil stadig gerne rejse, der er et par ting, vi stadig gerne vil lave på huset, jeg nyder min hunde træning osv. Men jeg ved da godt, at det er ting, som også vil være i baghovedet om 2 år, 5 år om mange år.

Så ja, hvordan ved man, at man er skruk

Når følelsen er der

Tror ikke du ville være i tvivl hvis du var det  
Så tænker man ikke på andet når man ser en baby, eller noget der bare har med det at gøre.. man vil bare være mor  Sådan havde jeg det i hvert fald..
Hvis du har ting du gerne vil og opnå synes jeg du skulle gøre det også vente med en lille.. det noget min kæreste og jeg har snakket meget om.. at man kan overhovedet ikke fordybe sig i et projekt, eller gøre det man interessere sig for.. sådan har vi det i hvert fald.. Men tilgengæld har man jo fået en lille guldklump.. Men hvis man ikke er klar skal man helt bestemt vente..  men samtidig er der også nogen som aldrig bliver parate.. de skal bare have barnet i armene..  Sådan var det med en fyr i min familie.. alle troede ikke han ville blive far.. men kæresten ønskede sig brændende en lille.. men han er den type der bare aldrig "blev parat".. Men er den bedste far idag..

- når man hele tiden sukker efter andres babyer

- konstankt tænker på at man gerne selv vil have en baby

- ser på baby tøj hvor end man kan komme til det

- snakker om babyer med alle som orker at høre på det

- Går rundt og forestiller sig hvordan ens lille baby vil se ud

- blir ked af det hver gang ens lort kommer

- blir misundelig når andre gladeligt kommer og fortæller at de er gravide 

- når man bare kan mærke inde i ens hjerte at det højeste ønske er at blir mor til ens helt egen lille bebsi!  

ja man ændrer sig meget når man får sit første barn, det gjorde jeg ihvertfald, det var slet ikke planlagt dengang jeg fik min datter, men ville ikke undvære hende for noget, men følelsen skal selvfølgelig os være der hvis man tvivler så er det måske ikke det rigtige at gøre, da jeg blev gravid første gang vidste jeg bare jeg ville beholde det lille liv i maven

VNB skriver:

- når man hele tiden sukker efter andres babyer

- konstankt tænker på at man gerne selv vil have en baby

- ser på baby tøj hvor end man kan komme til det

- snakker om babyer med alle som orker at høre på det

- Går rundt og forestiller sig hvordan ens lille baby vil se ud

- blir ked af det hver gang ens lort kommer

- blir misundelig når andre gladeligt kommer og fortæller at de er gravide 

- når man bare kan mærke inde i ens hjerte at det højeste ønske er at blir mor til ens helt egen lille bebsi!  

Tornfalk skriver:

Ja, som overskriften lyder, hvornår er man skruk?

Jeg er nemlig lidt i tivl. Egentlig så er alt klart til et barn. Vi har været sammen i 6 år, gode jobs, hus, hunde, tæt på de 30, ja alt er som det skal være. Vi er enige om, at vi kun vil have et barn. Men hvornår skal det være?

Det ville jo tidsmæssigt passe rigtig godt nu, men er faktisk ikke sikker på, at følelsen er der, for at det skal være nu. Bortset fra følelsen om tiden passer. Vi vil stadig gerne rejse, der er et par ting, vi stadig gerne vil lave på huset, jeg nyder min hunde træning osv. Men jeg ved da godt, at det er ting, som også vil være i baghovedet om 2 år, 5 år om mange år.

Så ja, hvordan ved man, at man er skruk

Hvis du er i tvivl, så er du overhovedet ikke skruk LOL

Hvis man er skruk, så ser man babyer overalt.
Man drømmer om babyer..det nærmest hiver i livmoderen for at mærke liv, man ser på babybytøj, savler over barnevogne og er ved at gå i svime over alt hvad der har med babyer at gøre.
SÅ er man skruk

Men man skal jo også være klar over at nogle bare aldrig rigtigt får driften, og så er der måske heller ingen grund til at få børn.
Andre får den måske først når de er 40.
Men at få børn, fordi man man "synes" man bør få børn eller omgivelsrne synes man skal, er der ikke rigtigt nogen mening i.
Masser af mennesker nyder et helt liv uden børn, og dem skal der også være plads til.

Kærligst
Sussie

Hmm jeg kommer aldrig til at få den det sådan, at jeg ser baby'er alle vegne, savler over alle baby ting og lignende, for den type er jeg ikke. Og må indrømme, at de veninder jeg har, som i dag har børn, har heller aldrig haft det sådan... Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser mange gravide og barnevogne i øjeblikket, men det tror jeg mere hænger sammen med, at der er babyboom i kommunen i øjeblikket

Nu skal der ikke herske tvivl om, at jeg gør det, fordi det vil passe praktisk ind, og fordi andre synes det. Bestemt ikke. Jeg er den type, at hvis ikke det sker, så sker det ikke. Kan vi ikke få børn, jamen så lever vi uden. Og jeg er ret sikker på, det ikke er en følelse, som ændre sig. Sådan har jeg altid haft det, og er i dag 28, så kender efterhånden mig selv Men manden vil gerne have et barn, bare ikke lige nu... Derfor er det meget rart at vide, hvordan I andre vidste, hvornår i var/er skruk

Tornfalk skriver:

Ja, som overskriften lyder, hvornår er man skruk?

Jeg er nemlig lidt i tivl. Egentlig så er alt klart til et barn. Vi har været sammen i 6 år, gode jobs, hus, hunde, tæt på de 30, ja alt er som det skal være. Vi er enige om, at vi kun vil have et barn. Men hvornår skal det være?

Det ville jo tidsmæssigt passe rigtig godt nu, men er faktisk ikke sikker på, at følelsen er der, for at det skal være nu. Bortset fra følelsen om tiden passer. Vi vil stadig gerne rejse, der er et par ting, vi stadig gerne vil lave på huset, jeg nyder min hunde træning osv. Men jeg ved da godt, at det er ting, som også vil være i baghovedet om 2 år, 5 år om mange år.

Så ja, hvordan ved man, at man er skruk

Du lyder ikke som om du er...men tror som heller ikke alle er så hysse og skrukke når de får børn...mange vælger vel også ud fra hvad der er mest fornuftigt og praktisk...var jeg jer ville jeg vente, nyde tosomheden og alle de muligheder der er i den....når først børnene er der er livet låst på en anden måde i mange mange år frem og ens valg og prioriteringer bliver sikkert aldrig som før der kom børn..

SussieThyssen skriver:

Hvis du er i tvivl, så er du overhovedet ikke skruk LOL

Hvis man er skruk, så ser man babyer overalt.
Man drømmer om babyer..det nærmest hiver i livmoderen for at mærke liv, man ser på babybytøj, savler over barnevogne og er ved at gå i svime over alt hvad der har med babyer at gøre.
SÅ er man skruk

Men man skal jo også være klar over at nogle bare aldrig rigtigt får driften, og så er der måske heller ingen grund til at få børn.
Andre får den måske først når de er 40.
Men at få børn, fordi man man "synes" man bør få børn eller omgivelsrne synes man skal, er der ikke rigtigt nogen mening i.
Masser af mennesker nyder et helt liv uden børn, og dem skal der også være plads til.

Kærligst
Sussie

Her er jeg helt enig... ialt hvad du skrev Sussie, så behøver jeg heller ikke sidde og formulere mig