Ved ikke hvad jeg skal kalde

mor-til-vanessa skriver:

jeg har en datter med en african american, for at være helt korekt. 

og jeg fået en del spørgsmål om jeg selv havde født hende og hvor hun var fra osv. det bringer virkelig mit pis i kog, men tror aldrig jeg kommer udenom de spørgsmål.

for nylig var der en dreng på legepladsen, der spurgte hvor hun var fra, svarede så at hun var dansk. det kunne han ikke forstå og sagde jamen hun er jo mørk. og måtte jo så sige at det var fordi hendes far var mørk. han kunne slet ikke få det til at passe, og da slet ikke at hendes kusine (min niece) er lys, han synes det var mærkeligt at de var i familie.

enten var den dreng ikke særlig "normal" eller også... men jeg blev i hver fald rigtig gal. hader alle de spørgsmål.

så tror ikke du undgår dem. 

Helt ærlig, det kunne min datter altså også finde på at spørge om. Det er jo ikke fordi børnene er dømmende, og jeg er bestemt heller ikke. Men de er ærlige og nysgerrige og er i gang med at finde ud af hvor kompliceret verden egentlig er

skønneunger skriver:

nu har jeg selv 2 blandede drenge, en der er halv "hvid" og halv "sort" og den anden er kun en tredjedel hvis man kan sige det og jeg har faktisk kun fået sådan et spørgsmål 1 gang, det var da min ældste var et år ca og vi var ude og besøge min mor på hospitalet, hvor en af de andre patienter, en rar ældre dame spørger mig hvor gammel han var da jeg fik ham, og jeg må sku have set sjov ud i hovedet for jeg forstod jo ikke noget hvor efter jeg så små grinte lidt og sagde han er skam hjemmelavet hun blev mere flov end jeg gjorde, og jeg måtte sige det altså var helt ok.

hvis andre børn har spurgt hvorfor min ældste er mørk når han er dansk har jeg bare sagt som det er, det kan ikke irritere mig, de spørger jo fordi de ikke ved det og hvordan skal de ellers lære det

det er ca også det jeg tænker men blev bare hylet ud af den fordi min veninde var overbevist om at hun ville være ulykkelig hvis folk ikke troede hendes barn var med hendes gener... Suk så jeg blev helt panikken - tænk hvis jeg også blev ulykkelig når folk spurgte??+ Men tror bare jeg bliver så stolt

Anonym skriver:

VED LIGE hvad du mener!!! Min kæreste har de FLOTTESTE øjne - bliver helt blød i knæene! Og hans hud og mund Ih ja! Håber også hun/han får så mehget af ham som muligt for synes jo han er fantastisk hehe. Men så var det bare at jeg blev lidt.. hmm? For selvom han er så smuk og lækker så har man jo lidt ejerfornemmelser og folk må gerne kunne sige "IIhhh hun har dine læber!" fx

 

Tillykke med din bule... Glæder mig også til at se hende

Uh ja og hans læber, det havde jeg nær glemt Altså personligt synes jeg at jeg kan fornemme ud fra mine scanningsbilleder, at hun eksempelvis får min næse Som er relativt spids i det. Og så er der jo også andre ting som fx håret. Jeg kan forestille mig hun får tykt, mørkt hår med fald i, da vi begge har tykt hår, og der er meget fald og mange naturlige krøller i mit. Og derudover vil jeg tro, at hun får "større" øjne, hvis du forstår? Altså måske min øjenform, med hans øjenlåg og farve. Det er i hvert fald sådan jeg tit ser, at halv-asiatiske/halv skandinaviske børn ser ud, så mon ikke der også kommer flere ting, hvori man kan genkende dig?

Og tak! Det bliver så spændende hvordan hun ender

Du vil da nok opleve at nogle spørger. Min far er så mørk at han også bliver spurgt hvor han kommer fra, selvom hans familie er pæredansk i flere generationer. Min mor er også blevet spurgt, hvor hun har fået mig, for jeg var som spæd ligeså mørk som min far er.

Men når folk spørger er det jo som regel interesse og ikke fordømmelse

Mi skriver:

Helt ærlig, det kunne min datter altså også finde på at spørge om. Det er jo ikke fordi børnene er dømmende, og jeg er bestemt heller ikke. Men de er ærlige og nysgerrige og er i gang med at finde ud af hvor kompliceret verden egentlig er

synes det fair nok man spørger sine forældre hjemme, men ikke personen på legepladsen.

kan selvfølgelig godt forstå folk/børn er nysgerrige, men ligefrem at spørge folk 

Anonym skriver:

overskriften, uden det lyder grimt

Sagen er at jeg går og skal snart have et barn med min kæreste og jeg glæder mig helt vildt!!!

Min kærste er asiater og meget mørk og jeg er super skandinavisk, blond blå øjne og jeg ved jo at vores lille blypper bliver en flot blandning men så tænker jeg, gad vide om jeg til den tid vil få en masse "er han adopteret?" spørgsmål... ikke fordi det ville gøre noget for jeg ved jo han ikke er men... ej det er også bar mig der grubler over en masse ting. Pls i må ikke tro at jeg er ude i noget med at jeg ikke glæder mig eller at jeg vil holde mindre af ham/hende for SELVFØLGELIG glæder jeg mig og det bliver den SMUKKESTE nogensinde

 

Men nogen af jer der har "blandede" børn og som tit får spørgsmål eller bare har erfaringer i vil dele?

Mi skriver:

Helt ærlig, det kunne min datter altså også finde på at spørge om. Det er jo ikke fordi børnene er dømmende, og jeg er bestemt heller ikke. Men de er ærlige og nysgerrige og er i gang med at finde ud af hvor kompliceret verden egentlig er

 Lige hvad jeg tænker. De ved ikke bedre, så derfor spørger de jo -som børn gør.