Holbæktrunten skriver:
Hehe, det var lige det billede der poppede ind i mit hovede da jeg kom til at tænke på da vi startede PB 
Jeg lukkede øjnene og sprang... Må sige at der var langt ned - 12 uger tog det - gik faktisk stadig og var i panik da de to streger tonede frem... Overvejede meget om det nu var det rigtige osv, indtil de famøse 12 uger var gået. For indtil da KUNNE jeg jo fortryde...
Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det... Nu ved vi at det er en lille Noah der ligger inde i maven, og han er her inden for de sidste par uger blevet en rigtig lille karate-kid. Det er SÅ fedt at farmand også kan mærke ham, så jeg ikke er alene om det. Simon har hele tiden været den der ønskede børn, hvor jeg var mere tilbageholdende. Så det var lidt hårdt at være "alene" om at mærke ham, og det var min krop det "gik ud over".
Men nu er det bare FEDT! Det er fedt at Simon kan mærke bullerbassen, og jeg ved at han forstår hvorfor jeg nogen gange laver nogle sjove spjæt og spæl (man kan sgu godt blive lidt forskrækket når der pludselig kommer et spræl). Så nu kan vi grine af det og glæde os sammen...
skøn historie. Ja jeg skal nok ikke være så pisse bange, men nej det tæt på nu 
)
Har været gravid 2 gange, en gang med SA og så har jeg haft en kirugisk abort for en del år siden, og begge gange er jeg blevet gravid i "første forsøg" så at sige, for ingen af dem var planglagt!
Anmeld
