Jeg er liiiidt skræmt

Hej tøser

Ja kæresten meddelte jo igår at vi godt kunne starte PB når han kommer hjem på onsdag, og jeg har virkelig virkelig været skruk, og snakket MEGET om det... Og han har taget afstanden.

Men nu her hvor det kommer helt tæt på bliver jeg skræmt - kender i andre til det?

Jeg skal til at være gravid = hele mit liv skal mere eller mindre ligges om, jeg skal passe på et barn, ja jeg synes det er lidt skræmmende når det nu kommer tæt på, og det der skræmmer mig mest er faktisk fødselen, uha det er jeg bange for

Havde en SA i december, så er rigtig bange for jeg mister igen men er der nogen der ved hvor stor chancen er for det`igen?

Jeg hverken ryger ( eller drikker når jeg gravid ) eller bruger nogen hormonforstyrrende stoffer ( hvad jeg ved af ) - køber meget økologisk fx i ansigtscreme osv. og ting uden parabener og parfume...

Kh Ann

Hej

det er da fedt i skal til at starte på det projekt. men ta det nu stille og roligt. nogen blir gravide i løbet af ingen tid og det går som forventet og der er nogen der går lidt længere tid ved og det er til at blive sindsyg af og det er der ingen grund til at du bliver

Men ja kan godt forstå dig nu hvor det hele blir virkeligt kan man sige men ta en dag af gangen . personligt er jeg selv imod at tælle dage med ens ægløsning men det er jo forskelligt hvordan vi har det med det , synes bare jeg blir skør i hovedet af det og ens sexliv kommer til at blive for planlagt.

det med at miste er altså meget forskelligt.
har selv mistet 4 gange, men min veninde mistet en gang og er i uge 15 nu og det hele går godt så det er meget forskelligt.

men håber det kommer til at gå godt for jer

 

Da vi blev enige om at prøve, gik jeg også så småt i panik og var ved at bakke ud... Jeg havde presset sådan på og sagt, at det ville jeg bare vildt gerne, men da man pludselig stod i situationen, kunne jeg godt mærke, jeg blev nervøs. Jeg prøvede næsten at undgå sex (jeg lagde ikke op til det i hvert fald) når jeg vidste jeg havde ægløsning, fordi jeg pludselig begyndte at tvivle... tvivlede ikke på, at jeg ville have et barn, men på om vi nu kunne klare det, om jeg blev en god mor osv... tror det er ganske normalt, ligesom det er normalt at "køre på for fuld skrue"

Jeg var også super nervøs for fødslen, inden jeg blev gravid, men nu hvor jeg er i det, glæder jeg mig helt vildt, for det er jo det, der skal til, for at jeg kan få min lille guldklump at se

Ang. SA har jeg desværre ikke nogen erfaring, og kan ikke give dig nogen tal på, hvor stor risikoen er, men er helt sikker på, at det nok skal gå, så længe man selv tror på det

Held og lykke med det hele!

Ann88 skriver:

Hej tøser

Ja kæresten meddelte jo igår at vi godt kunne starte PB når han kommer hjem på onsdag, og jeg har virkelig virkelig været skruk, og snakket MEGET om det... Og han har taget afstanden.

Men nu her hvor det kommer helt tæt på bliver jeg skræmt - kender i andre til det?

Jeg skal til at være gravid = hele mit liv skal mere eller mindre ligges om, jeg skal passe på et barn, ja jeg synes det er lidt skræmmende når det nu kommer tæt på, og det der skræmmer mig mest er faktisk fødselen, uha det er jeg bange for

Havde en SA i december, så er rigtig bange for jeg mister igen men er der nogen der ved hvor stor chancen er for det`igen?

Jeg hverken ryger ( eller drikker når jeg gravid ) eller bruger nogen hormonforstyrrende stoffer ( hvad jeg ved af ) - køber meget økologisk fx i ansigtscreme osv. og ting uden parabener og parfume...

Kh Ann

Hehe, det er helt normalt... Tænker det er ligesom at se 5meter vippen nedefra og tænke "det er da ikke så galt", men når man så står deroppe og skal til at springe er man ved at sk*de i bukserne 

Hop alligevel! 

nitten89 skriver:

Hej

det er da fedt i skal til at starte på det projekt. men ta det nu stille og roligt. nogen blir gravide i løbet af ingen tid og det går som forventet og der er nogen der går lidt længere tid ved og det er til at blive sindsyg af og det er der ingen grund til at du bliver

Men ja kan godt forstå dig nu hvor det hele blir virkeligt kan man sige men ta en dag af gangen . personligt er jeg selv imod at tælle dage med ens ægløsning men det er jo forskelligt hvordan vi har det med det , synes bare jeg blir skør i hovedet af det og ens sexliv kommer til at blive for planlagt.

det med at miste er altså meget forskelligt.
har selv mistet 4 gange, men min veninde mistet en gang og er i uge 15 nu og det hele går godt så det er meget forskelligt.

men håber det kommer til at gå godt for jer

 

Vi tager det vidst også bare stille og rolig, jeg gider ikke tælle dagene. Hvis det sker så sker det, sådan har jeg det, og det tror jeg egentlig også han synes er fint,

Jeg vil have sex fordi jeg har lyst og ikke fordi jeg "skal"

NadiaSK skriver:

Da vi blev enige om at prøve, gik jeg også så småt i panik og var ved at bakke ud... Jeg havde presset sådan på og sagt, at det ville jeg bare vildt gerne, men da man pludselig stod i situationen, kunne jeg godt mærke, jeg blev nervøs. Jeg prøvede næsten at undgå sex (jeg lagde ikke op til det i hvert fald) når jeg vidste jeg havde ægløsning, fordi jeg pludselig begyndte at tvivle... tvivlede ikke på, at jeg ville have et barn, men på om vi nu kunne klare det, om jeg blev en god mor osv... tror det er ganske normalt, ligesom det er normalt at "køre på for fuld skrue"

Jeg var også super nervøs for fødslen, inden jeg blev gravid, men nu hvor jeg er i det, glæder jeg mig helt vildt, for det er jo det, der skal til, for at jeg kan få min lille guldklump at se

Ang. SA har jeg desværre ikke nogen erfaring, og kan ikke give dig nogen tal på, hvor stor risikoen er, men er helt sikker på, at det nok skal gå, så længe man selv tror på det

Held og lykke med det hele!

Tak for din historie, det er bare rart at vide at det ikke bare er mig der er en freak...  men for satan jeg er nervøs nu, men det skal nok gå , det er jo bare mig og ham stadig - og vi skal nok klare den

Holbæktrunten skriver:

Hehe, det er helt normalt... Tænker det er ligesom at se 5meter vippen nedefra og tænke "det er da ikke så galt", men når man så står deroppe og skal til at springe er man ved at sk*de i bukserne 

Hop alligevel! 

Sikke en god sætning, tak!

Så tror jeg bare jeg tager springet, men uh, man kan godt mærke det er en uvant situation..

Ann88 skriver:

Tak for din historie, det er bare rart at vide at det ikke bare er mig der er en freak...  men for satan jeg er nervøs nu, men det skal nok gå , det er jo bare mig og ham stadig - og vi skal nok klare den

Selvfølgelig skal I nok klare den - den bliver helt fantastisk! Følelserne driller bare lidt

Sender al mulig held og lykke og masser af tanker

NadiaSK skriver:

Selvfølgelig skal I nok klare den - den bliver helt fantastisk! Følelserne driller bare lidt

Sender al mulig held og lykke og masser af tanker

Tusind tak

Ann88 skriver:

Sikke en god sætning, tak!

Så tror jeg bare jeg tager springet, men uh, man kan godt mærke det er en uvant situation..

Hehe, det var lige det billede der poppede ind i mit hovede da jeg kom til at tænke på da vi startede PB 

Jeg lukkede øjnene og sprang... Må sige at der var langt ned - 12 uger tog det - gik faktisk stadig og var i panik da de to streger tonede frem... Overvejede meget om det nu var det rigtige osv, indtil de famøse 12 uger var gået. For indtil da KUNNE jeg jo fortryde... 

Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det... Nu ved vi at det er en lille Noah der ligger inde i maven, og han er her inden for de sidste par uger blevet en rigtig lille karate-kid. Det er SÅ fedt at farmand også kan mærke ham, så jeg ikke er alene om det. Simon har hele tiden været den der ønskede børn, hvor jeg var mere tilbageholdende. Så det var lidt hårdt at være "alene" om at mærke ham, og det var min krop det "gik ud over". 

Men nu er det bare FEDT! Det er fedt at Simon kan mærke bullerbassen, og jeg ved at han forstår hvorfor jeg nogen gange laver nogle sjove spjæt og spæl (man kan sgu godt blive lidt forskrækket når der pludselig kommer et spræl). Så nu kan vi grine af det og glæde os sammen...