DET Poulsen skriver:
Jah altså nu er det jo ved at være længe siden (8måneder) vi besluttede os for i fælleskab at vi ska have børn, tros for vi havde haft vores tvivl.. Jeg stoppede på p-piller og rejste så 4måneder til udlandet for at arbejde.. Og nu har jeg været hjemme knap 4 måneder, og jeg notere mine mens perioder ned som er rimelige regelmæssig..
MEN, vi plejer jo bare at have sex når lysten melder sig, og feks sidste måned kunne jeg konstatere at vi helt missede muligheden.. SÅ det fylder nu faktisk lidt i mine tanker, for vi plejer ikke at have vildt meget sex, måske 1 gang om ugen og nogle uger slet ikke.. Men for at det her projekt skal lykkes så er det jo lidt lige som en nødvendighed sågar også sådan rimelig inden for en kortere periode.. Jeg kunne selvfølgelig bruge mine kvindelist og snilde, hvis jeg ejede den slags.. 
Jeg kan ikke forføre min mand, dmen det er jo så en anden sag.. Men feks så skulle vi have været på den i weekenden, men det faldt sammen med hans firmatur som var efterfulgt af nogle planer af mine.. Og jeg var allerede begyndt at blive frusteret over at vi skulle misse endnu en periode, og jeg fik da udsat mine egne planer for at få det "ordnet" og resten af weekenden tænkte jeg meget på at vi da blev nødtil at ordne det igen sent søndag aften når jeg kom hjem, og jeg var selv rimelige positiv og ville tros min manglende evne give det et forsøg, da jeg havde savnet ham mens vi jeg havde været væk.. Men jeg var kun lige kommet ind af døre så havde han et eller andet og brokke sig over, og jeg blev simpelthen så ked af det for her havde jeg gået og savnet ham og glædet mig til at komme hjem og så ødelægger han bare det hele.. Ikke mindst kom jeg hurtig til at tænke på at han ødelagde muligheden for at projektet skulle lykkes.. For nu var lysten da helt forsvundet på 2sek..
Jeg tænker lidt på at snakke med ham om vi skal skemalægge vores sexliv og så være ligeglad med den måske til tider manglende lidenskab og impulsivitet, og selve opbyggelse..
- Men jeg ved helt ærlig ikke om jeg kan fungere under de "forhold"..
Så hvad gjorde i andre?? Skemalagt eller tog i det som det kom, eller var du, kvinden, mere planmæssig uden at manden vidste det??
Årh, kan godt genkende tankerne, selvom jeg ikke nåede at have dem så længe...
Jeg blev gravid i 1 hug efter p-pilleblødningen. Holdt skarpt øje efter tegn på ægløsning, men de kom bare aldrig... Alligevel må der have været en, for pt ligger der en lille mand og spræller gevaldigt i maui...
Jeg blev meget overrasket over at være blevet gravid så hurtigt, især fordi at jeg pga stofskifte-problemer skulle have sværere ved at blive gravid... Tsk tsk. Jeg vil ikke sige at jeg var voldsomt fokuseret på hvornår vi sexede, men var da begyndt at krydse de dage af hvor vi havde gjort det - mest for sjov, men også lidt i alvor. Heldigvis nåede vi aldrig ud i rigtigt at planlægge - dels fordi jeg jo ikke troede at jeg havde ægløsning den mdr. Og vi var stadig meget nyforelskede, så det lettede jo på det hele...
Husk at man kun har ca 25 pct chance for at blive gravid i hver cyklus - og at mandens sæd kan leve op til 3 døgn i dig. Vi sexede som minimun hver 3 dag, og bagefer gjorde jeg mig umage or at "holde" på sæden, ved at lægge en og numse på en tyk pude...
Men ja, du har ret... Der kommer ikke en baby uden en indsats. Hvis manden engang får mig overtalt til at lave en lillebror-eller søster til ham i maven, er jeg også helt sikker på at vi kommer til at ty til lidt planlægning. Simpelthen fordi min sexdrive ofte kan ligge på et meget lille sted...
Kan ikke se problemet i planlægning - det er jo et fælles projekt, og vel meget naturligt at man må arbejde for at nå sine mål... At sexen så i en periode måske bliver lidt skemalagt, må man overleve - og så ellers forsøge a gøre så fornøjelig som mulig :0) Der skulle jo også være større chance for at blive gravid hvis kvinden får organsme 
