Pligt/planlagt sex

Jah altså nu er det jo ved at være længe siden (8måneder) vi besluttede os for i fælleskab at vi ska have børn, tros for vi havde haft vores tvivl.. Jeg stoppede på p-piller og rejste så 4måneder til udlandet for at arbejde.. Og nu har jeg været hjemme knap 4 måneder, og jeg notere mine mens perioder ned som er rimelige regelmæssig..

MEN, vi plejer jo bare at have sex når lysten melder sig, og feks sidste måned kunne jeg konstatere at vi helt missede muligheden.. SÅ det fylder nu faktisk lidt i mine tanker, for vi plejer ikke at have vildt meget sex, måske 1 gang om ugen og nogle uger slet ikke.. Men for at det her projekt skal lykkes så er det jo lidt lige som en nødvendighed sågar også sådan rimelig inden for en kortere periode.. Jeg kunne selvfølgelig bruge mine kvindelist og snilde, hvis jeg ejede den slags..  Jeg kan ikke forføre min mand, dmen det er jo så en anden sag.. Men feks så skulle vi have været på den i weekenden, men det faldt sammen med hans firmatur som var efterfulgt af nogle planer af mine.. Og jeg var allerede begyndt at blive frusteret over at vi skulle misse endnu en periode, og jeg fik da udsat mine egne planer for at få det "ordnet" og resten af weekenden tænkte jeg meget på at vi da blev nødtil at ordne det igen sent søndag aften når jeg kom hjem, og jeg var selv rimelige positiv og ville tros min manglende evne give det et forsøg, da jeg havde savnet ham mens vi jeg havde været væk.. Men jeg var kun lige kommet ind af døre så havde han et eller andet og brokke sig over, og jeg blev simpelthen så ked af det for her havde jeg gået og savnet ham og glædet mig til at komme hjem og så ødelægger han bare det hele.. Ikke mindst kom jeg hurtig til at tænke på at han ødelagde muligheden for at projektet skulle lykkes.. For nu var lysten da helt forsvundet på 2sek..

Jeg tænker lidt på at snakke med ham om vi skal skemalægge vores sexliv og så være ligeglad med den måske til tider manglende lidenskab og impulsivitet, og selve opbyggelse..  

- Men jeg ved helt ærlig ikke om jeg kan fungere under de "forhold"..

Så hvad gjorde i andre?? Skemalagt eller tog i det som det kom, eller var du, kvinden, mere planmæssig uden at manden vidste det??

Åh kære du. Du er hvor så mange ufrivillige er/har været. Man sværger fra starten at DET ikke skal ramme ind, og det IKKE skal skemalægges osv. Men tro mig, når månederne går og halve og hele år forsvinder så bliver man "desperat" og så kommer man ind i den onde cirkel det er.

Jeg må blank indrømme at vi var derude hvor det var æl test og hygge på kommando - dage. Var det sjovt: Gu var det ej. Men vi ville så gerne have et barn at det overskyggede det hele.

Det blev lidt bedre da vi så så startede i behandling fordi der jo bliver taget hånd om det. Men årene inden og efter (fordi de ikke lykkes i starten med behandling) det var sgu ikke altid en dans på roser for forholdet. Nogle gange var det bare så uromantisk og begge vidste at det bare var noget der nærmest skulle "overståes". De værste dage var hvor man måske lige havde diskuteret lidt og så alligevel vide at man skal til "det".

Jeg har ingen gyldne råd. Andre vil sige, tag det roligt så kommer det nok. Men det vil jeg ikke kunne sige uden at være en hykler. For det gjorde jeg jo ikke selv. Vi planlagde efter de bedste regler og den "stakkels" mand blev pisket. Og ved du hvad, den lykkelige gang hvor det lykkes havde manden været ude til et kæmpelangt cykelløb i øsende regnvejr og var helt smadret. Alligevel lagde vi kræfterne i, og så var det netop denne gang det skulle lykkes for os

Så desværre ingen gode råd. Ville bare ikke forladen tråden uden lige at sige: been there, done that og give det et og et par krydsede  som held og lykke på det snart lykkes.

DET Poulsen skriver:

Jah altså nu er det jo ved at være længe siden (8måneder) vi besluttede os for i fælleskab at vi ska have børn, tros for vi havde haft vores tvivl.. Jeg stoppede på p-piller og rejste så 4måneder til udlandet for at arbejde.. Og nu har jeg været hjemme knap 4 måneder, og jeg notere mine mens perioder ned som er rimelige regelmæssig..

MEN, vi plejer jo bare at have sex når lysten melder sig, og feks sidste måned kunne jeg konstatere at vi helt missede muligheden.. SÅ det fylder nu faktisk lidt i mine tanker, for vi plejer ikke at have vildt meget sex, måske 1 gang om ugen og nogle uger slet ikke.. Men for at det her projekt skal lykkes så er det jo lidt lige som en nødvendighed sågar også sådan rimelig inden for en kortere periode.. Jeg kunne selvfølgelig bruge mine kvindelist og snilde, hvis jeg ejede den slags..  Jeg kan ikke forføre min mand, dmen det er jo så en anden sag.. Men feks så skulle vi have været på den i weekenden, men det faldt sammen med hans firmatur som var efterfulgt af nogle planer af mine.. Og jeg var allerede begyndt at blive frusteret over at vi skulle misse endnu en periode, og jeg fik da udsat mine egne planer for at få det "ordnet" og resten af weekenden tænkte jeg meget på at vi da blev nødtil at ordne det igen sent søndag aften når jeg kom hjem, og jeg var selv rimelige positiv og ville tros min manglende evne give det et forsøg, da jeg havde savnet ham mens vi jeg havde været væk.. Men jeg var kun lige kommet ind af døre så havde han et eller andet og brokke sig over, og jeg blev simpelthen så ked af det for her havde jeg gået og savnet ham og glædet mig til at komme hjem og så ødelægger han bare det hele.. Ikke mindst kom jeg hurtig til at tænke på at han ødelagde muligheden for at projektet skulle lykkes.. For nu var lysten da helt forsvundet på 2sek..

Jeg tænker lidt på at snakke med ham om vi skal skemalægge vores sexliv og så være ligeglad med den måske til tider manglende lidenskab og impulsivitet, og selve opbyggelse..  

- Men jeg ved helt ærlig ikke om jeg kan fungere under de "forhold"..

 

Så hvad gjorde i andre?? Skemalagt eller tog i det som det kom, eller var du, kvinden, mere planmæssig uden at manden vidste det??

vi tænkte slet ikke over det. eller jeg gjorde i hvert fald ikke.. og det ikke lyv, eller fordi jeg ikke vil indrømme det.. vi gjorde det som vi nu engang plejer, og det er også til tider svingende, da min kæreste har et arbejde hvor han godt kan arbejde 17 timer i streg, og er en del træt.. men altså.. jeg nåede at få en menstruation fra jeg stoppede med p pillerne, så var den der...  vi havde netop bestemt at skete det så skete det.. så ingen skemalægning herfra, men kan fuldt ud følge dem der gør det

Vi har heller aldrig været dem der har hygget mest i sengen.

Vores er også efterhånden blevet planlagt pga. projekt dejligt.

Så når det sker at vi hygger, fordi vi rent faktisk har lyst, så er det meget rare og bedre.

Så her er det efterhånden godt nok blevet planlagt. Hver anden dag.

Men det er også fordi min kæreste ikke er den med aller mest lyst, så bliver vi nødt til det på den måde.

Men sex er klart bedre, når det ikke er planlagt.

ingen tvivl her, det er altid startet som lyst sex, men pga fustrationer over manglende streger på ens test, så blev det til pligt sex.....

Måned efter måned skete der bare intet, så til sidst måtte jeg altså ty ti at have sex når jeg var i min frugtbare periode.

Dvs fra 5 dages tid FØR ÆL og så nogle dages tid frem til ÆL,og ingen tvivl om at han opdagede det, for vi havde også kun sex 1 gang om ugen før det:-)

Men ikke desto mindre lykkedes det jo til sidst.

Sidste gang tog det ikke så længe, kun 5 mdr, så der nåede vi kun 1 måned med pligtsex:-)

Hmm, er så heldig at min mans er så uregelmæssig, at vi ikke rigtig havde mulighed for at planlægge, vidste nemlig aldrig hvornår æl kom...

Men endte også med at vi i de 2 uger hvor jeg mente der nok var størst chance var sammen hver dag - og så var der "fri"  ind til efter mens havde været der.. Så det kørte lidt underligt i en periode, fordi vi begge blev lidt trætte af når det var helt tiden, men når der så var gået lidt tid, så havde man også lyst igen... Så det svingede meget op og ned...

Men det der skulle være bedst er at være sammen hver anden dag, så har man størst chancer for en graviditet

Jeg kender også godt lidt til problemstillingen. 

Vi er endnu ikke nået til decideret at planlægge tidspunkter, for der sker alligevel 3-5 om ugen. Min kæreste har et stort sexbehov og hvis det stod til ham, hyggede vi næsten hver dag, så det er ikke det der er problemet for os. Han har til gengæld ind i mellem brokket sig over, at det bliver for pligtbetonet sex og følelsen kommer nok, fordi jeg er lidt slem til at foreslå stillinger, hvor succesraten skulle være større omkring min forventede æl osv. 

Men når han begynder at brokke sig, så jeg prøver med bedste kvindelist, at gøre lidt ekstra af det, jeg ved han elsker og så glemmer han, at det før føltes som en pligt  

tænkte ikke over det, vi havde sex når lysten kom ellers ikke

Hej igen,

Jamen det er faktisk rart et eller andet sted at kunne konstatere at det ikke kun er mig der føler at det er nødvendigt at planlægge det lidt.. Og med tiden måske meget.. Vi har jo egentlig tid nok og har slet ikke været igang så længe som så mange andre - men jeg er typen der plejer at få ting til at lykkes og det er frusterende at gå i gang med et projekt som man ikke selv er herre over..

Jeg tror jeg vil snakke med ham, og så lade ham vide hvornår min frugthedsperiode ligger, så vi begge kan være med til at bestemme "farten".. Så det også forsat føles som et fælles projekt istedet for det kan føles som mit projekt fordi det er mig der ved besked om hvornår der er frugbarhedsperiode og ægløsning..

Jeg takker for jeres svar og ærlighed..

Og egentlig lidt sjovt at jeg har gået hele mit liv og været bekymret for om jeg skulle blive gravid, og så er det jo faktisk lidt svært at ramme det helt rigtige tidspunkt, så mange dage har man jo heller ikke på en måned..