Jeg savner min bonus datter, MEN

Sagen er den at min fyr har to børn med to foskellige mødre. Den yngste er 5 og den ældste 13. Jeg elsker den mindste, hun er så skide sød. Men jeg kan altså ikke udstå den ældste. Hun er så forkælet og bliver nemt hysterisk og skrider. Jeg kan slet slet ikke have hende i mit system. (viser hende det ikke) Får faktisk ikke dårlig samvittighed overfor hende, for hun er her næsten aldrig, og når hun så er her, får hun krammer osv når hun vil af mig. så gør ikke forskel, men kan bare mærke indeni at når den mindste kommer og får et kram bliver jeg helt varm inden i, mens når det er den store føles det mere som en sur pligt.

er der noget jeg kan gøre, for at det bliver anderledes ??

er hun ikke bare Teenager??? 

Camillas-photography skriver:

er hun ikke bare Teenager??? 

Jo men nu har hun været sån de 3 år jeg har kendt hende. Og har aldrig haft de samme følelser for hende som for den mindste.

Anonym skriver:

Jo men nu har hun været sån de 3 år jeg har kendt hende. Og har aldrig haft de samme følelser for hende som for den mindste.

Det er jo altid svært, når det handler om andres børn og følelser, dem er vi jo ikke selv herre over. Jeg tænker, at du jo har kendt den mindste af pigerne siden hun har været ret lille og jo af den grund har fået et tættere forhold til hende, hvorimod du måske er kommet ind i den store piges liv, på et tidspunkt, hvor det er rigtig svært at være barn/ung.

Jeg synes du gør det helt rigtige ved at være imødekommende, når hun er der, vise at hun kan komme til dig og så er hun teenager med alt hvad der følger, så giv hende plads, og accepter med dig selv, at man kan ikke holde lige meget af alle mennesker, men man kan respektere dem og være der for dem.

smølfine skriver:

Det er jo altid svært, når det handler om andres børn og følelser, dem er vi jo ikke selv herre over. Jeg tænker, at du jo har kendt den mindste af pigerne siden hun har været ret lille og jo af den grund har fået et tættere forhold til hende, hvorimod du måske er kommet ind i den store piges liv, på et tidspunkt, hvor det er rigtig svært at være barn/ung.

Jeg synes du gør det helt rigtige ved at være imødekommende, når hun er der, vise at hun kan komme til dig og så er hun teenager med alt hvad der følger, så giv hende plads, og accepter med dig selv, at man kan ikke holde lige meget af alle mennesker, men man kan respektere dem og være der for dem.

Det prøver jeg også på Men syntes stadig det er en rigtig ØV føelse ikke at holde så meget af den store.. Men ved ikke hvad jeg lige skal gøre for at det bliver bedre. Og tror godt min fyr kan mærke det. Eller ved at han kan mærke det, for han har nævnt at han bliver ked af det over at jeg ikke kan li hende. Prøver så at forklare at jeg godt kan li hende, men jeg holder ikke af hende på samme måde som den yngste. Men ja kan sagtens forstå ham

Du kan ikke tvinge dig selv til at elske et andet menneske, men du skal respektere hende og prøve på at vise forståelse for hvorfor hun har den adfærd hun har. Små børn knytter sig også nemmere til en ny voksen, som en 10 årig pige gør (var hun ikke ca 10 da du kom ind i hendes liv?).

Mi skriver:

Du kan ikke tvinge dig selv til at elske et andet menneske, men du skal respektere hende og prøve på at vise forståelse for hvorfor hun har den adfærd hun har. Små børn knytter sig også nemmere til en ny voksen, som en 10 årig pige gør (var hun ikke ca 10 da du kom ind i hendes liv?).

Det er også det jeg forsøger, og hun ved ikke noget om de ting jeg går med. Og det er sådan det skal være.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at vise at jeg er her, og at hun altid kan komme til mig. Og mere tror jeg faktisk ikke jeg kan gøre.

Jo hun var 10.

Anonym skriver:

Sagen er den at min fyr har to børn med to foskellige mødre. Den yngste er 5 og den ældste 13. Jeg elsker den mindste, hun er så skide sød. Men jeg kan altså ikke udstå den ældste. Hun er så forkælet og bliver nemt hysterisk og skrider. Jeg kan slet slet ikke have hende i mit system. (viser hende det ikke) Får faktisk ikke dårlig samvittighed overfor hende, for hun er her næsten aldrig, og når hun så er her, får hun krammer osv når hun vil af mig. så gør ikke forskel, men kan bare mærke indeni at når den mindste kommer og får et kram bliver jeg helt varm inden i, mens når det er den store føles det mere som en sur pligt.

er der noget jeg kan gøre, for at det bliver anderledes ??

Der er ikke mange, som vil være ved det, men faktisk har rigtig mange forskellige følelser overfor deres børn - og det man kan ikke gøre for. Når det ikke er dine egne børn, så kan det jo være ekstra svært, at have de smame følelser for dem. Den mindste har jo nok nemmere ved at tage dig til sig ift. den ældste.. og nu er hun jo 13 år, og der er vi tøser jo lidt for os selv

Du føler som du gør, og det er sådan det er Det skal nok komme, og blive bedre når hun vil lukke dig mere ind en dag

Lisbeth85 skriver:

Der er ikke mange, som vil være ved det, men faktisk har rigtig mange forskellige følelser overfor deres børn - og det man kan ikke gøre for. Når det ikke er dine egne børn, så kan det jo være ekstra svært, at have de smame følelser for dem. Den mindste har jo nok nemmere ved at tage dig til sig ift. den ældste.. og nu er hun jo 13 år, og der er vi tøser jo lidt for os selv

Du føler som du gør, og det er sådan det er Det skal nok komme, og blive bedre når hun vil lukke dig mere ind en dag

Ja mon ikke det bliver bedre med tiden Det håber jeg

Åhh hvor er det dejligt at kunne skrive herinde.. Troede faktisk det var mig der var en dum kælling  Og det er jo ikke lige noget man har lyst til at gå og fortælle til folk at man ikke bryder sig så meget om sin bonus datter..

Jeg tænker lidt, at det ville være godt hvis du kunne åbne lidt op for din forståelse af hende. Altså prøve at sætte dig i hendes sted, og forestille dig hvordan hun har det. Måske hun kan mærke, at du meget hellere vil den lille. Måske det er nogget helt andet.

Tal med hende. Lav ting sammen med hende, så du lærer hende at kende på enanden måde, end som en træls teenager.

Jeg er overbevist om, at man kan mærke, når folk ikke rigtig vil en..

Men det er stadig svært at skulle kunne lidt nogen "på kommando"!!

(har selv en bonus-lillesøster, som jeg har det sådan med... Og jeg formår simpelthen ikke at udvide min opfattelse af hende.. Så ved hvor svært det er)