Anonym skriver:
Min datter skulle ud på sygehuset i dag og have ordnet sit underliv. Hun skulle bedøves med noget creme og have huden bristet med fingrene. Hele morgenen havde jeg kvalme og var rigtig nervøs. I går aftes og til morges havde jeg fortalt min datter at vi skulle ud til lægerne som skulle kigge på hendes tissekone, at hun skulle have creme på og så skulle de røre lidt ved hende. Sidst vi var derude græd hun under hele besøget. I dag græd hun lige lidt da vi fik at vide vi skulle ind, men så sagde jeg bare til hende at hun ikke skulle være ked af det og at vi skulle ind til lægerne som jeg havde fortalt om og så faldt hun til ro. De fik lov at kigge og smøre creme på. Så legede hun lidt og så skulle hun op til mig og de skulle prøve at briste huden.
Hun blev meget ked af det og råbte av, så de stoppede og sagde at det kunne ikke lade sig gøre og at de derfor ville indtille hende til en operation. Vi ville få et brev med en tid inden for en måneds tid. De sagde at hvis det var kunne vi fortsætte med at smøre hende med hormonsalven og håbe det bristede af sig selv. Hvis det gjorde skulle vi ringe derud for så skulle hun jo ikke opereres.
Jeg var så ked af det på vej hjem for jeg kunne slet ikke udholde tanken om at det endnu ikke var overstået og at hun skulle i narkose....
På vej hjem falder vores datter i søvn i sin barnevogn og vi stiller hende udenfor da vi kommer hjem. Efter en halv time vågner hun og græder af smerte kan jeg høre. Og hun siger av.... Da vi kommer ind siger hun flere gange: Aaav tissekone.... Og jeg tror det er når hun tisser at det gør ondt. Jeg går ned og skifter hende og kan se at hun ER bristet. Og der ER kommet et lille hul ind til skeden, men den er ikke HELT bristet. Men det er meget tæt på. Jeg blev bare så glad for det betyder at hun IKKE skal opereres. Og jeg vil foreslå dem ude på sygehuset at vi smører hende yderligere 3 uger med hormonsalven og så kan vi komme derud og de kan briste resten hvis der da er noget tilbage der skal bristes. Pyyyyh en sten der faldt fra mit hjerte....
Min kæreste har det dog rigtig dårligt med det hele og at der skal være så meget fokus på hendes underliv. Han føler vi begår overgreb på hende. Han sagde til mig at han håber hun glemmer det hele. Jeg har ondt af ham over at han har det sådan. Jeg er bare glad for at det værste FORHÅBENTLIG er overstået nu.....
Og så til sidst vil jeg lige huske jer på ikke at nævne hendes navn. Jeg vil gerne beskytte hende lidt når det drejer sig om noget der er så privat.
Helt vildt berørt, og fuld af forståelse, læste jeg med...
Hvor glæder det mig på Jeres vegne, at læse til slut, at det ser ud til, forhåbentligt, at kunne løse sig ved at smørre videre.
Men ØV, hvor er det bare en træls situation, uanset hvad 
Hun er én af de mest tapre små piger jeg kender. Lille dejlige snut!
Anmeld
