Skal jeg sende det?

Anonym skriver:

Lidt info

Min far og mor var ved at finde sammen igen, og min fars daværende kæreste gjorde alt for at beholde ham, så hun blev gravid..

Da min bror bliver født, giver min "stedmor" min far et ultimatum: Min bror el. jeg!

Min far vælger min bror, og for beskeden: Din datter, er ikke velkommen her mere.

Min far vil dog forsat se min hver 14. dag, og det finde hun sig ikke i - hun gør min liv surt.

Jeg er bange for at komme ud til min far, jeg græder når jeg kommer og sover ikke om natten.. Jeg måtte ikke sige hvorfor, så blev det værst for mig selv (fik beskeden som 5årig, jeg var bange) - men til sidst fortæller jeg min mor alt (dette har stået på i 1½år).. Stop her hvis i ikke kan lide at høre om vold mod børn

Jeg blev skubbet ned at trappen, har ar på kroppen efter hundebid, fik sat armen i døren også klemte hun til så jeg til sidst skreg af smerte, og når min far var ude og handle eller skulle andet blev jeg lukket inde i hundes bur..

Hun sagde til mig at min far ikke elskede mig - og hvis han nogensinde fik det af vide skulle jeg aldrig se ham mere..

Det er lidt af min historie..

Jeg stoppede med at se min far, og så ham først 8år efter..

ej puha sikke en historie.. kan du ikk prøve og snakke med din far sende en sms et brev, eller tjekker hun bare det hele hans kone? 

du får en kæmpe

Nej, jeg ville ikke sende digtet, for det forklarer slet ikke alle de uhyggeligheder du er blevet udsat for. hvis du vil konfrontere ham, så syntes jeg at du skal gøre det face to face eller skrive et brev hvor du fortæller hvordan du havde det som barn. Så kan du evt slutte af med digtet

Anonym skriver:

Jeg tror godt han kan huske dem - men dækkede dem jo under så mange andre ting..

Men du har ret Rosa.. Jeg må skrive et brev, er bare så bange for at miste ham - igen...

Hun vil jo benægte alt, og det må du jo gøre din far opmærksom på. At du ved at hun aldrig vil indrømme det og at du dermed sætter ham i et dilemma, men at det er vigtigt for dig at uanset hvad så er han stadig din far. 

Jeg synes du skal droppe digtet, og fortælle ham alt hvad der er foregået.. Men vær sikker på, hvis du skriver det i et brev, at det er ham der får det, og ikke hende..

jeg syns du skulle tage og starte med en politianmeldelse. ! 

derefter skrive et brev til din far der fortæller hele histiorien, og derefter måske slutte af med digtet. 

sikke da en barndom du har haft  

gravid20 skriver:

jeg syns du skulle tage og starte med en politianmeldelse. ! 

 

derefter skrive et brev til din far der fortæller hele histiorien, og derefter måske slutte af med digtet. 

 

sikke da en barndom du har haft  

Anonym skriver:

Tak for svar Jeg tror det bliver en politi anmeldelse - men skal lige have fortalt det til min mand.. Er bare så meget i tvivl

det bliver jo ikke bedre af at du holde det skjult..  

og hun kunne jo være til fare for sine egne børn.. det er ikke normalt, og grænser sig lidt op ad psykopat... få det ud, få luft.. du har garenteret gået rundt med det her ALT for længe allerede ! 

KÆMPE.. håber det hele kommer iorden og din far får øjnene op, og hun kan få sin straf ! 

Mener det samme som de andre, send ikke digtet (i hvert fald ikke lad det staa alene), men fortael din far om det skete.

Mht politianmeldelse, ved ikke hvor laenge siden det skete, men der er jo desvaerre noget der hedder foraeldelsesfrist

Anonym skriver:

Har skrevet et digt til min far - og ved ikke om jeg skal sende det til ham.

Mit hjerte

bære på en hemmelig smerte.

Det er også din skyld

mit liv har intet kærlighedsfyld

Du opgav mig

Opgav alt

Du er ikke den for mig

der blev fortalt

Du gav dig til en anden

en du ved

jeg hader som fanden

Du ved hvem det er

håber du tager ved lær'

Jeg ved jeg har en støtte

en der elsker mig - en du en gang mødte

Det er min moder

Ja, det handler om dig far

Du opgav alt for min broder

                                    Du er i mine tanker

                                   mit hjerte som banker

                                    Men ej for dig

                                    fordi du glemte alt om mig

                                                          Din datter

Hvor er det smukt skrevet! Nej, nogle kvinder burde ikke få lov til at være stedmødre!