Skal jeg sende det?

Har skrevet et digt til min far - og ved ikke om jeg skal sende det til ham.

Mit hjerte

bære på en hemmelig smerte.

Det er også din skyld

mit liv har intet kærlighedsfyld

Du opgav mig

Opgav alt

Du er ikke den for mig

der blev fortalt

Du gav dig til en anden

en du ved

jeg hader som fanden

Du ved hvem det er

håber du tager ved lær'

Jeg ved jeg har en støtte

en der elsker mig - en du en gang mødte

Det er min moder

Ja, det handler om dig far

Du opgav alt for min broder

                                    Du er i mine tanker

                                    mit hjerte som banker

                                    Men ej for dig

                                    fordi du glemte alt om mig

                                                          Din datter

Det ville jeg ikke gøre.. Men nu ved jeg selvfølgelig heller ikke, hvad der ligger til grund for digtet..

Kan man få lidt mere info om hvad der er sket? Det er svært at vurdere, synes jeg. Og hvad håber du bliver reaktionen hos din far? Er det realistisk at han reagerer sådan?

Rosa skriver:

Kan man få lidt mere info om hvad der er sket? Det er svært at vurdere, synes jeg. Og hvad håber du bliver reaktionen hos din far? Er det realistisk at han reagerer sådan?

Lidt info

Min far og mor var ved at finde sammen igen, og min fars daværende kæreste gjorde alt for at beholde ham, så hun blev gravid..

Da min bror bliver født, giver min "stedmor" min far et ultimatum: Min bror el. jeg!

Min far vælger min bror, og for beskeden: Din datter, er ikke velkommen her mere.

Min far vil dog forsat se min hver 14. dag, og det finde hun sig ikke i - hun gør min liv surt.

Jeg er bange for at komme ud til min far, jeg græder når jeg kommer og sover ikke om natten.. Jeg måtte ikke sige hvorfor, så blev det værst for mig selv (fik beskeden som 5årig, jeg var bange) - men til sidst fortæller jeg min mor alt (dette har stået på i 1½år).. Stop her hvis i ikke kan lide at høre om vold mod børn

Jeg blev skubbet ned at trappen, har ar på kroppen efter hundebid, fik sat armen i døren også klemte hun til så jeg til sidst skreg af smerte, og når min far var ude og handle eller skulle andet blev jeg lukket inde i hundes bur..

Hun sagde til mig at min far ikke elskede mig - og hvis han nogensinde fik det af vide skulle jeg aldrig se ham mere..

Det er lidt af min historie..

Jeg stoppede med at se min far, og så ham først 8år efter..

Kief31 skriver:

Det ville jeg ikke gøre.. Men nu ved jeg selvfølgelig heller ikke, hvad der ligger til grund for digtet..

Har givet svar..

Anonym skriver:

Lidt info

Min far og mor var ved at finde sammen igen, og min fars daværende kæreste gjorde alt for at beholde ham, så hun blev gravid..

Da min bror bliver født, giver min "stedmor" min far et ultimatum: Min bror el. jeg!

Min far vælger min bror, og for beskeden: Din datter, er ikke velkommen her mere.

Min far vil dog forsat se min hver 14. dag, og det finde hun sig ikke i - hun gør min liv surt.

Jeg er bange for at komme ud til min far, jeg græder når jeg kommer og sover ikke om natten.. Jeg måtte ikke sige hvorfor, så blev det værst for mig selv (fik beskeden som 5årig, jeg var bange) - men til sidst fortæller jeg min mor alt (dette har stået på i 1½år).. Stop her hvis i ikke kan lide at høre om vold mod børn

Jeg blev skubbet ned at trappen, har ar på kroppen efter hundebid, fik sat armen i døren også klemte hun til så jeg til sidst skreg af smerte, og når min far var ude og handle eller skulle andet blev jeg lukket inde i hundes bur..

Hun sagde til mig at min far ikke elskede mig - og hvis han nogensinde fik det af vide skulle jeg aldrig se ham mere..

Det er lidt af min historie..

Jeg stoppede med at se min far, og så ham først 8år efter..

Jeg tror jeg ville droppe digtet og fokusere på en politianmeldelse i stedet for!!! 

Stakkels stakkels dig!!!

Rosa skriver:

Jeg tror jeg ville droppe digtet og fokusere på en politianmeldelse i stedet for!!! 

Stakkels stakkels dig!!!

Hun er stadigvæk min fars kone - og vil ikke kunne gøre det mod mine søskende.. Jeg ved det lyder sygt - har snakket med psykologer - og min far ved intet..

Ååååh hvor er det dog svært..

Anonym skriver:

Hun er stadigvæk min fars kone - og vil ikke kunne gøre det mod mine søskende.. Jeg ved det lyder sygt - har snakket med psykologer - og min far ved intet..

Ååååh hvor er det dog svært..

Når hun er så syg i hovedet at hun kan gøre sådan mod et barn så er hun sgu nok heller ikke helt sund for hendes egne...  Jeg synes i stedet at du skal skrive et brev til din far om hvad der er foregået når han ikke var hjemme - han må da kunne huske dine blå mærker osv. 

Rosa skriver:

Når hun er så syg i hovedet at hun kan gøre sådan mod et barn så er hun sgu nok heller ikke helt sund for hendes egne...  Jeg synes i stedet at du skal skrive et brev til din far om hvad der er foregået når han ikke var hjemme - han må da kunne huske dine blå mærker osv. 

Jeg tror godt han kan huske dem - men dækkede dem jo under så mange andre ting..

Men du har ret Rosa.. Jeg må skrive et brev, er bare så bange for at miste ham - igen...

Rosa skriver:

Når hun er så syg i hovedet at hun kan gøre sådan mod et barn så er hun sgu nok heller ikke helt sund for hendes egne...  Jeg synes i stedet at du skal skrive et brev til din far om hvad der er foregået når han ikke var hjemme - han må da kunne huske dine blå mærker osv.