har mistet troen om at blive gravid igen :'(

kan slet, slet ikke holde det ud mere, bekymringerne hoper sig mere og mere op og bliver mere og mere afvisende overfor min forlovede når vi sexer.. Har skam lyst, men ligeså snart der kommer et billed op af en baby så ryger alt bare fra mig... og tårene vælter ud af mig og kæresten står tilbage og tænker 'hvad har jeg nu gjort'.

Jeg har mistet troen om at blive gravid igen tænker slet ikke så meget over det, men de sidste par dage har den bare været der hele tiden, ved ikke om det er fordi alle mine veninder fortæller at de er gravide???..

jeg mistede mit kommende barn i starten af januar i år..
og har stadig meget svært ved at se "gravide piger-kvinder" gå rundt og være smilende ... er SÅ misundelig!!

Jeg vil os være heldig
Hvordan får jeg troen igen ???, skal jeg sætte PB på pause ???

Det virker ikke særlig godt, at du går og bekymre dig så meget
Hvad er det, som du ikke kan holde ud og tænke på, som gør dig SÅ ked af det  Det virker lidt som om, at du er bange for, at blive gravid igen, pga at du har miste et! Men samtidig vil du også gerne igen. Og kan godt forstå dig  Er rigtig ked af, at læse, at du har miste dit barn i Januar!!

Efter min mening skal du finde ud af, hvorfor du ikke kan se på gravide mennesker. Og så skal du finde ud af, hvad der gør dig ked. Og så tror jeg, at du ikke skal tænkte så mig ovre, hvornår det bliver din tur. For en dag bliver det. Måske er din krop ikke klar til det endnu.

SaraPigen skriver:

Det virker ikke særlig godt, at du går og bekymre dig så meget
Hvad er det, som du ikke kan holde ud og tænke på, som gør dig SÅ ked af det  Det virker lidt som om, at du er bange for, at blive gravid igen, pga at du har miste et! Men samtidig vil du også gerne igen. Og kan godt forstå dig  Er rigtig ked af, at læse, at du har miste dit barn i Januar!!

Efter min mening skal du finde ud af, hvorfor du ikke kan se på gravide mennesker. Og så skal du finde ud af, hvad der gør dig ked. Og så tror jeg, at du ikke skal tænkte så mig ovre, hvornår det bliver din tur. For en dag bliver det. Måske er din krop ikke klar til det endnu.

jeg er bare så ked af at jeg mistede mit og min forlovedes ønskebarn, alt var bare planlagt og næsten alt var os parat (man fik jo alt kastet i hænderne af familien)...
det der måske gør mig bange er min families reaktion på en graviditet fra min side af (har ikke det bedste forhold til min familie overhovedet, og ved hvordan de reagerede sidste gang jeg fortalte at jeg ventede vores første barn)..

Jeg bliver bare så misundelig når jeg ser de glade kvinder gå rundt med dejlige smukke runde maver og deres mænd ved siden af som ser endnu gladere ud når folk spørger hvornår hun har termin...

det hele gør bare så ondt inden i mig, og jeg nærmer mig mere og mere "min termin" som jeg så ikke har alligevel

Anonym skriver:

kan slet, slet ikke holde det ud mere, bekymringerne hoper sig mere og mere op og bliver mere og mere afvisende overfor min forlovede når vi sexer.. Har skam lyst, men ligeså snart der kommer et billed op af en baby så ryger alt bare fra mig... og tårene vælter ud af mig og kæresten står tilbage og tænker 'hvad har jeg nu gjort'.

Jeg har mistet troen om at blive gravid igen tænker slet ikke så meget over det, men de sidste par dage har den bare været der hele tiden, ved ikke om det er fordi alle mine veninder fortæller at de er gravide???..

jeg mistede mit kommende barn i starten af januar i år..
og har stadig meget svært ved at se "gravide piger-kvinder" gå rundt og være smilende ... er SÅ misundelig!!

Jeg vil os være heldig
Hvordan får jeg troen igen ???, skal jeg sætte PB på pause ???

først får du lige en

Jeg kender godt følelsen lidt.. mistede selv i januar, sidste år, var 14+0.. og jeg kunne bare heller ikke klare tanken om andre gravide, eller baby..

gik i klasse med en som var 3 uger længere henne end mig, og jeg magtede ikke at gå i skole pga hende.. ikke at hun gjorde  noget galt, hun var der bare!

jeg brugte 2 måneder på lige at komme ovenpå igen, og derefter tog jeg det bare i "stiv arm", tænkte at så kommer baby bare når den kommer, og vupti, så kom han

Håber du genfinder troen på at det nok skal lykkes jer

Anonym skriver:

kan slet, slet ikke holde det ud mere, bekymringerne hoper sig mere og mere op og bliver mere og mere afvisende overfor min forlovede når vi sexer.. Har skam lyst, men ligeså snart der kommer et billed op af en baby så ryger alt bare fra mig... og tårene vælter ud af mig og kæresten står tilbage og tænker 'hvad har jeg nu gjort'.

Jeg har mistet troen om at blive gravid igen tænker slet ikke så meget over det, men de sidste par dage har den bare været der hele tiden, ved ikke om det er fordi alle mine veninder fortæller at de er gravide???..

jeg mistede mit kommende barn i starten af januar i år..
og har stadig meget svært ved at se "gravide piger-kvinder" gå rundt og være smilende ... er SÅ misundelig!!

Jeg vil os være heldig
Hvordan får jeg troen igen ???, skal jeg sætte PB på pause ???

Jeg kender det så meget! Jeg mistede i oktober 2009! Efterfølgende havde jeg så svært ved sex og faktisk os lidt tanken om at blive gravid igen! Kæresten pressede dog lidt på og jeg blev gravid i første forsøg!

Idag har jeg den skønneste datter på 8 mdr og ville ikke bytte hende for noget i verden, MEN hold op hvor tænker jeg tit om det ville være bedst, at have ventet! Hele min graviditet var fyldt med bekymringer og selv dagen før Camilles ankomst, troede jeg ikke på at hun ville blive hos mig! Jeg glædede mig ikke, for var simelthen så bange for at blive skuffet og knust igen

Jeg tror det er skide svært at vide om jeg ville have haft det dårligere ved ikke at være blevet gravid, men mit råd er, at du mærker efter indeni! Tænk dig om og få bearbejdet dit tab inden du kaster dig ud i projekt baby!

Stort til dig og en masse positive tanker!

det er meget rart det ik kun er mig som har /haft det sådan som mig lige nu det er virkelig hårdt det hele, men vil inderst inde rigtig gerne have min baby <3

Puha. Hvor langt var du henne da du miste? Kunne godt forstille mig, at det er svært for dig. Især når du gerne ville have en lille! Og kan gost forstå dig  Vil din kæreste også igen, eller er det kun dig? Håber at du kommer til at tænket på noget andet. Måske er det der skal til  

Tror det vil være godt for dig, at snakke med en som du stoler på  
Nu skriver du jo, at du ikke har det bedste forhold til din familie. Går det dig også på? At du er bange for deres reaktionigen..

Jamen man kan bare ikke give op, det bringer ikke en nogen som helst steder.

Man er simpelthen nødt til at hanke op i sig sel vog sige, det skal nok blive min tur og gode ting tager ofte bare noget længere tid:-)

Så nej, du skal ikke give op du skal bare prøve at finde de gode ting i hverdagen i stedet for kun at fokusere negativt.

Har selv haft både MA og SA så jeg ved udemærket hvad jeg snakker om.

Kan som trøst fortælle dig stort set alle er gravide igen inden for et år. Ganske få er ikke, men det er en lille procentdel.

Og ja, er godt klar over du ikek vil vente et år, men det kan man nogen gange ikke selv bestemme desværre. Tingene går som de går og vi kan ikke gøre noget ved det, men det tager tid at komme sig voer det, ingen tvivl om det:-)

JEG er personligt en af dem der IKKE var gravid et år efter jeg havde mistet, første efter 2 år stod jeg igen med en positiv test og der var en af mine bedste veninder allerede gravid med en smutter og en anden havde jeg fulgt til abort.....

Kan kun sige moder natur kan være en kælling nogle gange,men det skal nok blive din tur.Hver måned er som at tabe i lotteri, men nu er det jo ikke så længe siden trods alt du mistede, så giv din krop lidt mere tid, så skal den nok lave en super lækker baby til dig:-)

Anden gang jeg mistede vidste jeg der var 25% chance for at det ikke blev et barn, så jo, det ramte hårdt at det skulle gå ud over mig igen, men var på en måde nemmere end første gang for der blev jeg seriøst hårdt ramt. tog mig længe at komme over det, ja faktisk først da jeg stod med den nye flotte test.

Så, jeg krydser gerne fingre for at du er gravid inden året er gået, men alt i alt handler det om ikke at opgive, for så får man bare ikke det barn man så skrækkeligt ønsker sig:-)

Anonym skriver:

kan slet, slet ikke holde det ud mere, bekymringerne hoper sig mere og mere op og bliver mere og mere afvisende overfor min forlovede når vi sexer.. Har skam lyst, men ligeså snart der kommer et billed op af en baby så ryger alt bare fra mig... og tårene vælter ud af mig og kæresten står tilbage og tænker 'hvad har jeg nu gjort'.

Jeg har mistet troen om at blive gravid igen tænker slet ikke så meget over det, men de sidste par dage har den bare været der hele tiden, ved ikke om det er fordi alle mine veninder fortæller at de er gravide???..

jeg mistede mit kommende barn i starten af januar i år..
og har stadig meget svært ved at se "gravide piger-kvinder" gå rundt og være smilende ... er SÅ misundelig!!

Jeg vil os være heldig
Hvordan får jeg troen igen ???, skal jeg sætte PB på pause ???

først  det gør mig meget ondt at høre at du har mistet, det meget normalt at man ikke halt kan klare børn og gravide omkring sig efter sådan en episode, jeg mistede i december og kunne slet ikke klare da jeg igen blev gravid.. 

hvor langt var du henne ?? 

 

tror det er en god ide at sætte projekt baby på pause, dermed sagt, STOP med at forsøge at blive gravid, begynd at nyde hinanden uden forventning om baby, (dog uden prævention) . så kommer det helt af sig selv, stop med at fokusere på at ville være gravid, stop med at undersøge ÆL og syklus i det hele taget.. bare nyd hinanden, og du skal lige ovenpå igen efter sidste tab .. 

 

overvej , kan du klare at blive gravid lige nu ? kan du klare at vide at der er en risiko for at tabe det igen efter så kort tid ? 

 

 for jer  

babyen skal nok komme, men giv det/dig/jer tid 

SaraPigen skriver:

Puha. Hvor langt var du henne da du miste? Kunne godt forstille mig, at det er svært for dig. Især når du gerne ville have en lille! Og kan gost forstå dig  Vil din kæreste også igen, eller er det kun dig? Håber at du kommer til at tænket på noget andet. Måske er det der skal til  

Tror det vil være godt for dig, at snakke med en som du stoler på  
Nu skriver du jo, at du ikke har det bedste forhold til din familie. Går det dig også på? At du er bange for deres reaktionigen..

jeg var 11+6 har jeg læst mig frem til, så man ved jo risikoen er der på det tidspunkt..

det går mig ikke rigtig på med at jeg ikke har et godt forhold, men ved at hvis jeg siger igen at jeg er gravid, så vil jeg og min forlovede blive svinet til på det groveste...fordi de ikke kan lide ham osv

det er både mig og manden der vil ..