Manipulerer eller ej? 1 år

Kildebakken skriver:

Jeg ville se det som et positivt tegn at han føler sig knyttet til dig og at han også er tryg ved dagplejemor. Selvfølgelig begynder han at kunne gennemskue menneskelig interaktion lidt efter lidt, men at kalde det manipulation indikerer ligesom at han er ondskabsfuld eller at hans handling er forkert. Jeg ville måske nok nærmere spørge mig selv, hvorfor det var et problem for dig? Bliver du lidt ked af at han også bliver trøstet af en anden? Har du brug for lidt tid til at være dig selv?

Kh

Selvfølgelig er det vidunderligt at han er så kærlig og har så meget brug for mig, det skal da ikke være nogen hemmelighed.

Men jeg tror ikke helt du har forstået mit indlæg, eller også har jeg ikke forklaret mig godt nok.

Det er helt normalt med morsyge, det ved jeg.. Og det er da skønt at han er glad for sin dagplejemor, jeg er bare lykkelig og lettet hvis der er andre der kan trøste ham, så kan jeg da få en pause + at han forhåbenligt kan lære at jeg ikke er den eneste i verden der kan give ham tryghed, så jeg er overhovedet ik ked af at hun kan trøste ham....tværtimod!

Men når det så er sagt, så er grunden til jeg skriver dette indlæg ikke fordi jeg lige skal brokke mig lidt over at jeg ikke kan gå ud af stuen 2 min, og at han ikke kan lege selv overhovedet, at han ikke altid springer i armene på sin far. MEN at det er et problem for os at få en hverdag til at hænge sammen, nå jeg skal rende rundt med ham på armen konstant, jeg er gravid og har mange komplikationer hvilket også indebærer jeg ikke kan løfte ham hele tiden, at han så afviser sin far er os et kæmpe problem... sidst men ikke mindst er det blevet så slemt så selv dagplejeren som normalt tager sig af 4 børn af gangen, syns han er ualmindeligt krævende og virker meget utryg/utilpas/klæbrig.

Og Ja, du har da ret det er MIG der har et problem med at han er sådan, men det er jo fordi det volder problemer for os som familie men også i daginstutitionen.....

LykkeligMoar skriver:

Det er lige præcis det jeg mener! Det er også sådan min dreng han er begyndt på. Og det er lige det jeg gerne vil undgå som du beskriver at falde i med begge ben, og skabe et lille ''jeg vil altid ha min vilje'' monster. uh, har en lille søster der ikke har haft nogle faste rammer og hun kan være forfærdelig til tider...

tror du skal være lidt mere hård og så evt sætte dig sammen med ham på gulvet og lave noget fælles leg med ham...

Så han ikke hænger på arm konstant, det kan ingen holde til i længden..

Ikke presse men guide ham til at det er okay at sidde lidt selv og lege. 

Vores lille fætter har heller aldrig haft en rytme eller rutine, er blevet passet ude fra han var ganske spæd osv. Selv den dag idag kæmper de mod ham, nok fordi de giver så hurtig op... Han sover stadig ikke på eget værelse og de er helt derude nu hvor de skal ligge ved siden af ham i deres seng til han sover. Og hans seng er flyttet retur til deres soveværelse... Han er vitterlig en bølle og ikke en af de gode bøller... Han råber - skriger - slår - bander - sparker - kan slet ikke tage et nej osv. han mener han ejer alt og gude nåde og trøste den der har det legetøj han vil lege med.. Kan ærligt ikke side stille i 5 minutter, undgår øjenkontakt og tror han er en misforstået dreng.. 

Vores dreng er stik modsat... Og gider ikke lege sammen med hans fætter.. han kommer gerne ind til os med ordene; ej moar, gider ikke lege med fætter, han larmer og skriger hele tiden, så jeg tager legesager med herind... 

Børn manipulere ikke!!!!!!!!!!!!!!!!!

At manipulere er en bevidst handling man gør for at opnå sit mål og for mig noget meget negativt.

Din dreng har da bare brug for noget mere tryghed lige nu. Måske har hans bevidsthed lige taget et kvantespring og verden er pludselig blevet meget stor. Hvis han så ovenikøbet oplever at han ikke kan få alt den kropskontakt han har brug for hos dp , så gør det jo bare ondt værre.

Nogle børn har i perioder brug for at observere verden i stedet for at deltage, de skal endelig ikke presses. Forsigtighed, tilbageholdenhed og generthed er ikke det samme som at være utryg. De første er egenskaber som et menneske kan besidde, det sidste er følelsesmæssig. Måske er dit barn bare ikke en person med rundsave på albuerne, men han er jo perfekt sådan som han er

Du må få taget en snak med dp om, hvordan hun kan give ham så meget tryghed og nærhed som muligt, uden at det går ud over de andre børn hun også har.

www.stjerneleg.dk

LykkeligMoar skriver:

Selvfølgelig er det vidunderligt at han er så kærlig og har så meget brug for mig, det skal da ikke være nogen hemmelighed.

Men jeg tror ikke helt du har forstået mit indlæg, eller også har jeg ikke forklaret mig godt nok.

Det er helt normalt med morsyge, det ved jeg.. Og det er da skønt at han er glad for sin dagplejemor, jeg er bare lykkelig og lettet hvis der er andre der kan trøste ham, så kan jeg da få en pause + at han forhåbenligt kan lære at jeg ikke er den eneste i verden der kan give ham tryghed, så jeg er overhovedet ik ked af at hun kan trøste ham....tværtimod!

Men når det så er sagt, så er grunden til jeg skriver dette indlæg ikke fordi jeg lige skal brokke mig lidt over at jeg ikke kan gå ud af stuen 2 min, og at han ikke kan lege selv overhovedet, at han ikke altid springer i armene på sin far. MEN at det er et problem for os at få en hverdag til at hænge sammen, nå jeg skal rende rundt med ham på armen konstant, jeg er gravid og har mange komplikationer hvilket også indebærer jeg ikke kan løfte ham hele tiden, at han så afviser sin far er os et kæmpe problem... sidst men ikke mindst er det blevet så slemt så selv dagplejeren som normalt tager sig af 4 børn af gangen, syns han er ualmindeligt krævende og virker meget utryg/utilpas/klæbrig.

Og Ja, du har da ret det er MIG der har et problem med at han er sådan, men det er jo fordi det volder problemer for os som familie men også i daginstutitionen.....

Ked af at jeg læser din indlæg anderledes end det var ment. Jeg ville aldrig selv bruge et ord som klæbrig eller manipulerende om mit barn, da det for mig indikere at "han er forkert", men måske betyder det noget helt andet for dig.

Kunne det tænkes at det at du er gravid igen har betydning for at han er så glad for din arm? Børn er jo ekstrem følsomme overfor deres mors sindsstemninger:-) Herhjemme ville det også være et problem, hvis far blev afvist. Måske det kunne være en idé at far tager lidt over og tilbringer mere alene tid med ham, så han kan blive lige så tryg en base?

Mi skriver:

Børn manipulere ikke!!!!!!!!!!!!!!!!!

At manipulere er en bevidst handling man gør for at opnå sit mål og for mig noget meget negativt.

Din dreng har da bare brug for noget mere tryghed lige nu. Måske har hans bevidsthed lige taget et kvantespring og verden er pludselig blevet meget stor. Hvis han så ovenikøbet oplever at han ikke kan få alt den kropskontakt han har brug for hos dp , så gør det jo bare ondt værre.

Nogle børn har i perioder brug for at observere verden i stedet for at deltage, de skal endelig ikke presses. Forsigtighed, tilbageholdenhed og generthed er ikke det samme som at være utryg. De første er egenskaber som et menneske kan besidde, det sidste er følelsesmæssig. Måske er dit barn bare ikke en person med rundsave på albuerne, men han er jo perfekt sådan som han er

Du må få taget en snak med dp om, hvordan hun kan give ham så meget tryghed og nærhed som muligt, uden at det går ud over de andre børn hun også har.

www.stjerneleg.dk

LykkeligMoar skriver:

det skulle lige læses 2 gange..

men ja, kan godt se hvor du vil hen. men hvis du skulle give et råd til hvordan man så skal håndterer det hvad ville det så være?

tak for svar.

Prøv at aflede hans opmærksomhed og træk ham lidt engang imellem, så han ikke hele tiden kommer op når han vil.
Sæt ham på gulvet eller løs hans problem, mens han er på gulvet.
Prøv at vurdere dig lidt frem.
Selvfølgelig skal han ikke være bundulykkelig, men falsk pjæveri og klynkeri, skal du heller ikke give op over for.
Så det kræver lidt en ballancegang, men jeg er sikekr på du nok skal klare det.
Nogle børn skal bare sådan en periode igennem..det går over.

Jeg tror, at han er i den alder, hvor han er ved at opdage, at han er en selvstændig person. Samtidigt er han begyndt i dp (sikkert for forholdsvis kort tid siden) - og dette er to stoooore ting i en lille drengs liv, - og så er det ikke så underligt, at han i en periode har brug for mere tryghed.

Det er klart at han søger til sin mor (når hun er der), men når du ikke er der, - ja, så søger han til den person som han er mest tryg ved, og om dagen er det jo hans dp-mor.

Jeg tror på, at man skal give børn den tryghed de beder om, - pludselig en dag er de "fyldt op" og så går det lige så stille over igen.

Mette+Mathias skriver:

Jeg tror, at han er i den alder, hvor han er ved at opdage, at han er en selvstændig person. Samtidigt er han begyndt i dp (sikkert for forholdsvis kort tid siden) - og dette er to stoooore ting i en lille drengs liv, - og så er det ikke så underligt, at han i en periode har brug for mere tryghed.

Det er klart at han søger til sin mor (når hun er der), men når du ikke er der, - ja, så søger han til den person som han er mest tryg ved, og om dagen er det jo hans dp-mor.

Jeg tror på, at man skal give børn den tryghed de beder om, - pludselig en dag er de "fyldt op" og så går det lige så stille over igen.

Jep, som mor til fem må jeg altså give dig ret!!

Børn i den alder de manupulere ikke!! Hvis han plævser, så har det oftest en grund. Og som jeg og så skrev tidligere så skal han bare have fuld drøn på tryghedsbehovet ligenu, og på et tidspunkt er han igen dækket ind!

Alle børns "faser" udarter sig forskelligt alt efter hvordan man forstår at hjælpe dem, og vil du have ham igennem denne fase, uden at få problemer i den næste, så er jeg sikker på at du bare skal dække ham massivt ind. Giv ham feks en stol at stå/sidde på tæt ved dig når nu laver mad. Få ham til at hjælpe dig i dagligdags gøremål.

Det får ham til at føle sig betydningsfuld, og får ham til at føle at "du gerne vil ham", og så tror jeg at du på den måde ret hurtigt vil have genoprettet balancen.

Tak for svar alle sammen

Dejligt med så forskellige meninger, nu har jeg en masse at tænke over (på den gode måde)... Tror også jeg er nået lidt frem til at det er mine omgivelser der stresser mig mht. min søn. Altså at dp og far fx syns det er ektremt og vil gerne finde en løsning... Men når jeg glemmer hvad de siger og mærker efter inde i mig selv, har jeg det sådan lidt: ''det skal nok gå, det går over igen - hvad han har brug for skal han få'' hvis i kan følge mig.

Tror måske vi, dp og far (inkl. mig selv os lidt) har blæst det her helt vildt op. Gjort det meget værre end det er. Men det er os når man står direkte i det og er udkørt så har man bare en følelse af at ejjj sådan her skal det ikke være, vi må kunne gøre noget. Men når man så er udhvilet og har haft en god dag, er alt det dårlige glemt... Og så dårligt kan det jo heller ikk være så

Men tak igen, i er fantastiske.