Manipulerer eller ej? 1 år

Hej dejlige damer

Jeg har lige et emne som jeg håber i har lyst til at snakke lidt om.

Som mange andre nok, har jeg læst og ladet mig fortælle af diverse ''børne eksperter'' at børn under 1 år og måske også lidt over 1 år ikke kan manipulerer og at de ikke er så bevidste.

Tror i på det?

Det bare fordi min søn på 11 mdr. har længe været meget morsyg, (hvilket jo er meget normalt) men det har så udviklet sig til at det ikke kun er morsyge, men bare generalt KLÆBER. Dagplejemoren har det lidt svært med ham, fordi han KONSTANT vil op til hende, og det er det samme herhjemme. Jeg tænker bare at det kan jo ikke være normal morsyge hvis det også går udover andre end mor? Og hvordan kan det være han er så klæbrig man skulle tro han havde været en masse skidt igennem, eftersom han overhovedet ikke stoler på omverdenen, men han har altid haft det som blommen i et æg...

Nå, men jeg går sådan lidt og undrer mig, fordi han er virkelig begyndt at give udtryk for når han er utilfreds over et eller andet han fx. ikk må eller når det ikke lige går som han ønsker det, så bliver han TOTAL ulykkelig på den der falske måde.

Nå, nok om det. I bund og grund står jeg lidt og vakler mellem to ting.

1 : Er han bare et (undskyld mit udtryk) ''skvattet'' barn der af en eller anden årsag har brug for at sidde hos en voksen konstant og skal man så bare accepterer det?

eller

2: Er han begyndt (mod eksperternes mening) at manipulerer, fordi han har fundet ud af at han kan opnå en masse ting ved at agerer 'ked af det' og skal man så begynde sin opdragelse her og være mere kontant?

Håber der nogen der vil dele, råd, erfaringer, historier hvad som helst

Hmmmm ja....egentligt et godt spørgsmål...

Tror faktisk hverken at det er det ene eller andet, Tror måske mere at det er fordi verden pludselig er blevet så uendelig stor. 

Han kan måske gå/kravle? dagpleje starten er måske sket fornyeligt? Der skal jo ikke meget til at gøre sådan en lille gut usikker. Og så er det jo meget rart at have trygheden indenfor rækkevidde.

Det er som sådan jo meget normalt at ungerne flipper ud og prøver grænser af derhjemme, og det helt store flip kommer gerne i forbindelse med at de starter i dagplejen, er i hvertfald min erfaring.

Hjemme er du jo basen for ham, og i dagplejen er det den eneste voksen der er der, nemlig dagplejeren han tyr til.

Min den yngste havde også en periode, hvor han bare skulle slæbes rundt på hele tiden.....og det gjore jeg så i x-antal måneder, og en dag var det ovre igen. tror at de selv finder balancen når de har fået den tryghed de  synes de mangler ligenu, midt i alt det nye i livet.

Alle mine børn har også haft en periode hvor de ville sove mellem mor og far. Og det har de fået lov til! 

Tror simpelhen ikke at børn i den alder kan manupulere så bevidst. De har jo ikke en logisk tankegang som vi voksne desværre har......

Tin skriver:

Hmmmm ja....egentligt et godt spørgsmål...

 

Tror faktisk hverken at det er det ene eller andet, Tror måske mere at det er fordi verden pludselig er blevet så uendelig stor. 

Han kan måske gå/kravle? dagpleje starten er måske sket fornyeligt? Der skal jo ikke meget til at gøre sådan en lille gut usikker. Og så er det jo meget rart at have trygheden indenfor rækkevidde.

Det er som sådan jo meget normalt at ungerne flipper ud og prøver grænser af derhjemme, og det helt store flip kommer gerne i forbindelse med at de starter i dagplejen, er i hvertfald min erfaring.

Hjemme er du jo basen for ham, og i dagplejen er det den eneste voksen der er der, nemlig dagplejeren han tyr til.

Min den yngste havde også en periode, hvor han bare skulle slæbes rundt på hele tiden.....og det gjore jeg så i x-antal måneder, og en dag var det ovre igen. tror at de selv finder balancen når de har fået den tryghed de  synes de mangler ligenu, midt i alt det nye i livet.

Alle mine børn har også haft en periode hvor de ville sove mellem mor og far. Og det har de fået lov til! 

Tror simpelhen ikke at børn i den alder kan manupulere så bevidst. De har jo ikke en logisk tankegang som vi voksne desværre har......

LykkeligMoar skriver:

Hej dejlige damer

Jeg har lige et emne som jeg håber i har lyst til at snakke lidt om.

Som mange andre nok, har jeg læst og ladet mig fortælle af diverse ''børne eksperter'' at børn under 1 år og måske også lidt over 1 år ikke kan manipulerer og at de ikke er så bevidste.

Tror i på det?

Det bare fordi min søn på 11 mdr. har længe været meget morsyg, (hvilket jo er meget normalt) men det har så udviklet sig til at det ikke kun er morsyge, men bare generalt KLÆBER. Dagplejemoren har det lidt svært med ham, fordi han KONSTANT vil op til hende, og det er det samme herhjemme. Jeg tænker bare at det kan jo ikke være normal morsyge hvis det også går udover andre end mor? Og hvordan kan det være han er så klæbrig man skulle tro han havde været en masse skidt igennem, eftersom han overhovedet ikke stoler på omverdenen, men han har altid haft det som blommen i et æg...

Nå, men jeg går sådan lidt og undrer mig, fordi han er virkelig begyndt at give udtryk for når han er utilfreds over et eller andet han fx. ikk må eller når det ikke lige går som han ønsker det, så bliver han TOTAL ulykkelig på den der falske måde.

Nå, nok om det. I bund og grund står jeg lidt og vakler mellem to ting.

1 : Er han bare et (undskyld mit udtryk) ''skvattet'' barn der af en eller anden årsag har brug for at sidde hos en voksen konstant og skal man så bare accepterer det?

eller

2: Er han begyndt (mod eksperternes mening) at manipulerer, fordi han har fundet ud af at han kan opnå en masse ting ved at agerer 'ked af det' og skal man så begynde sin opdragelse her og være mere kontant?

Håber der nogen der vil dele, råd, erfaringer, historier hvad som helst

Orkjo..de manipulerer instinktivt.
De sidder ikke og regner det ud..det er korrekt, men de gør det pr instinkt.

For at forstå hvad der foregår allerede når man bliver gravid og siden hen, så skal man være klar over at et menneske styrer sine omgivelser ved hjælp af kemiske signaler kaldet feromoner.
Allerede når man bliver gravid begynder fosteret at styre sin mor ved hjælp af hormoner, og moderen styrer så sine omgivelser for fosteret.
Når barnet er født, afgør barnets hjerne på det ubevidste plan rent kønsmæssigt at udsende feromoner der påvirker begge forældre.
En serie feromoner, der skal passificere faderen og en serie der skal appelere til moderens beskyttertrang.
Når babyen så vokser til, handler det igen om styring af alpha hannen (faderen) og alphahunnen (moderen)
For pigen handler det om at prøve at overtage magtpositionen fra alphahunnen, og for drengen magten fra alphahannen.
Igennem disse kemiske manipulationer kommer der altså disse perioder hvor drengen kun vil have mor (for at skubbe far tilside) og pigen kun vil have far (for at skubbe moderen tilside)
Og det har intet med bevidsthed at gøre men udelukkende kemisk kontrol og instinkt fra naturens side.

Først når børn bliver større begynder man at kunne snakke intelligens og styring af manipulationerne, men det handler så om helt andre ting, men som basis igen om magten i forhold til alphaforældrene.

Håber du kan følge mig.

Kærligst
Sussie

LykkeligMoar skriver:

Hej dejlige damer

Jeg har lige et emne som jeg håber i har lyst til at snakke lidt om.

Som mange andre nok, har jeg læst og ladet mig fortælle af diverse ''børne eksperter'' at børn under 1 år og måske også lidt over 1 år ikke kan manipulerer og at de ikke er så bevidste.

Tror i på det?

Det bare fordi min søn på 11 mdr. har længe været meget morsyg, (hvilket jo er meget normalt) men det har så udviklet sig til at det ikke kun er morsyge, men bare generalt KLÆBER. Dagplejemoren har det lidt svært med ham, fordi han KONSTANT vil op til hende, og det er det samme herhjemme. Jeg tænker bare at det kan jo ikke være normal morsyge hvis det også går udover andre end mor? Og hvordan kan det være han er så klæbrig man skulle tro han havde været en masse skidt igennem, eftersom han overhovedet ikke stoler på omverdenen, men han har altid haft det som blommen i et æg...

Nå, men jeg går sådan lidt og undrer mig, fordi han er virkelig begyndt at give udtryk for når han er utilfreds over et eller andet han fx. ikk må eller når det ikke lige går som han ønsker det, så bliver han TOTAL ulykkelig på den der falske måde.

Nå, nok om det. I bund og grund står jeg lidt og vakler mellem to ting.

1 : Er han bare et (undskyld mit udtryk) ''skvattet'' barn der af en eller anden årsag har brug for at sidde hos en voksen konstant og skal man så bare accepterer det?

eller

2: Er han begyndt (mod eksperternes mening) at manipulerer, fordi han har fundet ud af at han kan opnå en masse ting ved at agerer 'ked af det' og skal man så begynde sin opdragelse her og være mere kontant?

Håber der nogen der vil dele, råd, erfaringer, historier hvad som helst

helt klart de kan det i den alder, nogen mere bevidst end andre..

Vores fætter der er 2 mdr yngre end vores dreng, er simpelthen verdens mester i at være skuespiller og manipulering... Det værste er at hans forældre falder i hver gang og har gjort det siden han var ganske lille... Og det er skræmmende som familie at se på, da det er så åbenlyst...

Der helt klart forskel også på alm gråd og så skuespiller gråd med krokodille tårer...

Så vil også sætte min stemme på 'svar' 2...  

Jeg ville se det som et positivt tegn at han føler sig knyttet til dig og at han også er tryg ved dagplejemor. Selvfølgelig begynder han at kunne gennemskue menneskelig interaktion lidt efter lidt, men at kalde det manipulation indikerer ligesom at han er ondskabsfuld eller at hans handling er forkert. Jeg ville måske nok nærmere spørge mig selv, hvorfor det var et problem for dig? Bliver du lidt ked af at han også bliver trøstet af en anden? Har du brug for lidt tid til at være dig selv?

Kh

Tin skriver:

Hmmmm ja....egentligt et godt spørgsmål...

 

Tror faktisk hverken at det er det ene eller andet, Tror måske mere at det er fordi verden pludselig er blevet så uendelig stor. 

Han kan måske gå/kravle? dagpleje starten er måske sket fornyeligt? Der skal jo ikke meget til at gøre sådan en lille gut usikker. Og så er det jo meget rart at have trygheden indenfor rækkevidde.

Det er som sådan jo meget normalt at ungerne flipper ud og prøver grænser af derhjemme, og det helt store flip kommer gerne i forbindelse med at de starter i dagplejen, er i hvertfald min erfaring.

Hjemme er du jo basen for ham, og i dagplejen er det den eneste voksen der er der, nemlig dagplejeren han tyr til.

Min den yngste havde også en periode, hvor han bare skulle slæbes rundt på hele tiden.....og det gjore jeg så i x-antal måneder, og en dag var det ovre igen. tror at de selv finder balancen når de har fået den tryghed de  synes de mangler ligenu, midt i alt det nye i livet.

Alle mine børn har også haft en periode hvor de ville sove mellem mor og far. Og det har de fået lov til! 

Tror simpelhen ikke at børn i den alder kan manupulere så bevidst. De har jo ikke en logisk tankegang som vi voksne desværre har......

jaa.. kan godt følge dig.

jeg har også givet ham den tryghed han har haft brug for, har ikke afvist ham på nogen måde igennem det her, det er først nu hvor det er begyndt at blive et problem endda for dagplejemoren at vi er begyndt at sætte spørgsmål ved hans adfærd.

SussieThyssen skriver:

Orkjo..de manipulerer instinktivt.
De sidder ikke og regner det ud..det er korrekt, men de gør det pr instinkt.

For at forstå hvad der foregår allerede når man bliver gravid og siden hen, så skal man være klar over at et menneske styrer sine omgivelser ved hjælp af kemiske signaler kaldet feromoner.
Allerede når man bliver gravid begynder fosteret at styre sin mor ved hjælp af hormoner, og moderen styrer så sine omgivelser for fosteret.
Når barnet er født, afgør barnets hjerne på det ubevidste plan rent kønsmæssigt at udsende feromoner der påvirker begge forældre.
En serie feromoner, der skal passificere faderen og en serie der skal appelere til moderens beskyttertrang.
Når babyen så vokser til, handler det igen om styring af alpha hannen (faderen) og alphahunnen (moderen)
For pigen handler det om at prøve at overtage magtpositionen fra alphahunnen, og for drengen magten fra alphahannen.
Igennem disse kemiske manipulationer kommer der altså disse perioder hvor drengen kun vil have mor (for at skubbe far tilside) og pigen kun vil have far (for at skubbe moderen tilside)
Og det har intet med bevidsthed at gøre men udelukkende kemisk kontrol og instinkt fra naturens side.

Først når børn bliver større begynder man at kunne snakke intelligens og styring af manipulationerne, men det handler så om helt andre ting, men som basis igen om magten i forhold til alphaforældrene.

Håber du kan følge mig.

Kærligst
Sussie

det skulle lige læses 2 gange..

men ja, kan godt se hvor du vil hen. men hvis du skulle give et råd til hvordan man så skal håndterer det hvad ville det så være?

tak for svar.

Mor til Frederic skriver:

helt klart de kan det i den alder, nogen mere bevidst end andre..

Vores fætter der er 2 mdr yngre end vores dreng, er simpelthen verdens mester i at være skuespiller og manipulering... Det værste er at hans forældre falder i hver gang og har gjort det siden han var ganske lille... Og det er skræmmende som familie at se på, da det er så åbenlyst...

Der helt klart forskel også på alm gråd og så skuespiller gråd med krokodille tårer...

Så vil også sætte min stemme på 'svar' 2...  

Det er lige præcis det jeg mener! Det er også sådan min dreng han er begyndt på. Og det er lige det jeg gerne vil undgå som du beskriver at falde i med begge ben, og skabe et lille ''jeg vil altid ha min vilje'' monster. uh, har en lille søster der ikke har haft nogle faste rammer og hun kan være forfærdelig til tider...