Gjorde jeg det rigtige? (lang)

Wimmie skriver:

Og jeg synes det er forkert at vende det til noget personligt for andre. Hun har jo ikke løjet for at gøre grin med/håne forældre der har mistet - hun har gjort det i afmagt

 

TS> Etisk eller ej? Pyt med det... jeg er mere bekymret for dig og hvad din eks vil gøre hvis (når?) han finder ud af at du har løjet

 

Edit: undskylder den lange tomme plads under mit indlæg...min katte lagde sig på enter-knappen...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var skam heller ikke for at vende den til noget personligt, overhovedet ikke, og føler skam heller ikke at hun har hånet mig (eller andre i lignende situation) overhovedet. Men for at fortælle hende hvor meget det kan ødelægge en det der med rent faktisk at miste et barn. Jeg kan godt forstå at den situation hun står i er fuldstændig uoverskuelig og håber vireklig oprigtig at hun får det bedste ud af det værste, men som jeg også skrev længere nede i mit indlæg, hvad vil manden gøre hvis han finder ud af at det er løgn. Med sådan en utilregnelig mand frygter jeg at det hele bliver meget være. Men det var skam overhovedet ikke for at vendde det hele til noget personligt. Hun spurgte om folks mening og fik min...

momse22 skriver:

Det var skam heller ikke for at vende den til noget personligt, overhovedet ikke, og føler skam heller ikke at hun har hånet mig (eller andre i lignende situation) overhovedet. Men for at fortælle hende hvor meget det kan ødelægge en det der med rent faktisk at miste et barn. Jeg kan godt forstå at den situation hun står i er fuldstændig uoverskuelig og håber vireklig oprigtig at hun får det bedste ud af det værste, men som jeg også skrev længere nede i mit indlæg, hvad vil manden gøre hvis han finder ud af at det er løgn. Med sådan en utilregnelig mand frygter jeg at det hele bliver meget være. Men det var skam overhovedet ikke for at vendde det hele til noget personligt. Hun spurgte om folks mening og fik min...

Det er jeg godt klar over, men det lyder bare meget som om du vender den til noget personligt. Hvorfor ellers skrive om hvor hårdt det er at miste i virkeligheden? Det ved hun nok godt, og det er jo ikke den situation hun står i, og dermed ikke relevant for hende.

Det lød mere lidt som om hun skulle have dårlig samvittighed...

Wimmie skriver:

Det er jeg godt klar over, men det lyder bare meget som om du vender den til noget personligt. Hvorfor ellers skrive om hvor hårdt det er at miste i virkeligheden? Det ved hun nok godt, og det er jo ikke den situation hun står i, og dermed ikke relevant for hende.

Det lød mere lidt som om hun skulle have dårlig samvittighed...

Det var nu ikke meningen at det skulle lyde sådan, men samtidig er hun måske også nødt til at kunne agerer ud fra det hun har sagt i tilfælde af at han kontakter hende igen. Og nej, er ikke ude på at give hende dårlig samvittighed, men igen, hun spurgte om meninger og jeg tilkendegav min, så må hun jo selv om om hun vil bruge den til noget eller ej. 

Det kan godt ske at du ikke synes det er relevant, og måske ts heller ikke synes det, men på den anden side kan det også ske det har åbnet op for nogle tanker, så hun måske for tænkt dette til ende og evt ved hvordan hun skal agere i diverse situationer. 

Men er da ked af at jeg fik trådt dig over tæerne, det var ikke meningen, ligesom det heller heller ikke var meningen at træde ts over tæerne som hun også selv kan læse i mit endlæg, men kommer altså med min ærlige mening

momse22 skriver:

Det var nu ikke meningen at det skulle lyde sådan, men samtidig er hun måske også nødt til at kunne agerer ud fra det hun har sagt i tilfælde af at han kontakter hende igen. Og nej, er ikke ude på at give hende dårlig samvittighed, men igen, hun spurgte om meninger og jeg tilkendegav min, så må hun jo selv om om hun vil bruge den til noget eller ej. 

Det kan godt ske at du ikke synes det er relevant, og måske ts heller ikke synes det, men på den anden side kan det også ske det har åbnet op for nogle tanker, så hun måske for tænkt dette til ende og evt ved hvordan hun skal agere i diverse situationer. 

Men er da ked af at jeg fik trådt dig over tæerne, det var ikke meningen, ligesom det heller heller ikke var meningen at træde ts over tæerne som hun også selv kan læse i mit endlæg, men kommer altså med min ærlige mening

Jeg er nu helt enig i 2. del af det du skrev; om hvad der kunne ske hvis eks'en fandt ud af sandheden - det var mere det første der klingede lidt forkert i min verden.

Men ellers tror jeg vi er enige.

Jeg tror at man gøre desperate ting i desperate situationer uden måske at tænke over konsekvenserne. Jeg håber for TS at tingene ikke forværres og at det hele nok skal gå. Det må være en rigtig ubehagelig situation at stå i

Du har gjort det for at bestytte dit ufødte barn og bestemt også dig selv. Måske ik etisk korrekt men den rette beslutning i mine øjne. Han lyder bindegal og jeg havde gjort det samme. Håber bare ikke du sådan lige kan støde på ham??! Held og lykke med din kommende bebs

Anonym skriver:

Jeg er stadig gravid.. Men den eneste mulighed for at han ville lade mig være, var hvis jeg ikke var gravid. Så følte ikke rigtigt jeg havde andet valg end at lyve om det. Men stadig ved jeg ikke om det er det rigtige jeg har gjort. Jeg har ikke kunnet stå inde for det nok til at fortælle mine mor om det, som ellers har været inde over hele graviditeten og ved alt om hvad han har sagt og gjort ..

Derfor ville jeg godt høre andres mening, om det er så forfærdeligt det jeg har gjort..

Nej det er ved gud ikke forkert i min terminoligi.
Jeg ville have gjort nøjagtigt det samme.
I sådan en situation ville jeg gøre alt for at beskytte mit barn, lyve, snyde og også gøre som du har gjort..og mere er der ikke til det.

Kærligst
Sussie

Pyha, jeg synes den er svær.

For det første, så forstår jeg ikke at du overhovedet turde at beholde barnet, når faderen tydeligvis er psykopat?


For det andet, så synes jeg det er dybt forkert at lyve et barn dødfødt. Uanset hvor syg faderen er, så er han far til barnet som DU har valgt skal sættes til verden.

Jeg forstår godt din frygt for ham men jeg vil stadig mene at han har ret til at lære sit barn at kende -Om det skal være overvåget samvær uden din tilstedeværelse når barnet er stor nok, ved jeg ikke men det er som nævnt også hans kød og blod!


Jeg kan godt blive ret bekymret for hvis I møder ham på gaden om 3 år, hvad søren han så gør? Eller når dit barn og 15 år længes efter at kende til sin far og vil gøre alt for at opsøge han.

Rigtig meget held og lykke til dig! Jeg synes det er forkert det du har gjort men forstår alligevel godt din frygt.

Først lige et knus til dig

Jeg forstår dig godt!!!!!!!!!! Jeg er ikke sikker på at det på langt sigt er den bedste løsning. Jeg tænker på om han ikke engang kan støde på dig og dit barn, og på den måde finde ud af at du har løjet? Eller hører fra nogen at du har født? I så fald vil han vel reagere meget utilregneligt, lyder det til.

Men jeg forstår godt at du har måtte lyve for ham, for at beskytte dit ufødte barn og dig selv. Du kan jo evt gå til statsamtet og høre dem, om de kan fratage ham retten til at have samværd, mod at han ikke skal betale bidrag?

www.stjerneleg.dk

Jeg forstår dig godt .. men gud hvor jeg håber han ALDRIG finder ud af det

momse22 skriver:

Hejsa. Vil på forhånd godt undskylde hvis jeg kommer til at lyde super hård og som en dum møgkælling (er nu egentlig meget rar)

MEN!!! Synes virkelig ikke du kan være bekendt at lyve om det med at miste et barn, jeg har selv født et dødfødt barn meget tæt på termin og der er virkelig ikke noget der kan ødelægge et menneske mere end at miste sit barn. Sidder virkelig og bliver helt enormt ked af det og sur over at du kan finde på sådan en løgn!!! Der findes mange andre muligheder for at holde sådan en nar til en mand på afstand! Jeg forstår udemærket at du er desperat for at holde ham på afstand, men uhhh, kan ikke lige have måden du har gjort det på.. Hvad så hvis han finder ud af det er en løgn?! Tror du så ikke det bare bliver værre?? Jeg er ikke i tvivl om at du har prøvet at gøre det bedste for dig og dit barn, det må du endelig ikke tro, men synes det er meget tarveligt det du gjort. Ja bare min mening, beklager hvis det støder dig..

Held og lykke med det hele fremover

Jeg har selv fået 2 dødfødte og en der kun levede i 2 timer..og jeg bakker hende 100% op NETOP fordi jeg ved hvor vigtigt et barn er..og et sådan vigtig lille sjæl skal ikke ødelægges af en sådan far..så enkelt er det.

Så nej jeg forstår slet ikke dig..men sådan er vi så forskellige.